Jane Eis Larsen, konstitueret administrerende direktør i IT-Branchen, mener, at der er behov for mange penge, hvis Danmark skal realisere et nyt it-eventyr.

IT-Branchen: Vi vil have penge fra regeringen


Publiceret d. 30. september 2009 kl. 12.21 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
En ny rapport fra Copenhagen Business School (CBS) viser, at der er et urealiseret eksporteventyr for den danske it-servicebranche. Det er flere branchefolk enige i.

Men eksporteventyret kommer ikke af sig selv. Det mener brancheforeningen IT-Branchen.

"Danmark har på godt og ondt en markedsstruktur, hvor der er en masse små og mellemstore virksomheder. For at de kan løfte sig, er der to parametre, der skal være på plads. Venturekapital og eksportstøtte," siger Jane Eis Larsen, konstitueret administrerende direktør for IT-Branchen.

Samtidig mener Jane Eis Larsen, at den danske it-branche skal se mere på cloud-baserede løsninger. Det er der eksportmuligheder i, mener Jane Eis Larsen.

"Det er næppe outsourcing-services, som vi skal leve af i Danmark. Men den måde, som virksomhederne køber software på, er under forandring. Vi tror meget på SaaS og cloud-baserede løsninger," lyder det fra Jane Eis Larsen.

Der skal være offentlig eksportstøtte
Men for at den danske it-servicebranche kan blive et internationalt eksporteventyr, skal vi handle hurtigt. For ude i den store verden er der mange folk, der sidder med lige så gode ideer, fortæller Jane Eis Larsen.

"Der er simpelthen et 'window of oppurtunity' i denne branche. Det kan godt være, at vi har nogle dygtige it-folk i Danmark, der har en løsning på et kompliceret problem. Men der sidder folk ude i resten af verden, der også arbejder med en løsning på samme problem. Derfor er der brug for penge, så vi kan komme først," siger Jane Eis Larsen.

En af de innovationer var blandt andet søgeteknologien FAST, som Microsoft i 2008 købte for seks milliarder kroner. Lignende søgeteknologi sad det danske Surfray med, men selskabet gik konkurs i februar 2009, hvorefter resterne af konkursboet blev købt for et mindre beløb af en gruppe med den nuværende direktør Søren Pallesen.

Tidligere TDC-chef: Danmark har ingen visioner
Men vi skal ikke juble bare fordi, at Danmark kan stå over for et eksporteventyr, for selv om Danmark har været langt fremme i it-udviklingen, er der ingen større danskejet it-virksomhed, der for alvor klarer sig på den internationale bane. Det mener tidligere markedschef hos TDC Mobil, Martin Profit Jakobsen.

"Der mangler en klar stjerne i den danske it-branche. Der er ingen Mærsk McKinney Møller, ingen Kjeld Kirk Kristiansen og ingen Ditlev Engel i it-branchen. For de fleste danske it-firmaer er der tale om én strategi. En profitabel exit," siger Martin Profit Jakobsen, der i dag er partner i BASIT, bygge- og anlægssektorens it- og teleselskab.

Martin Profit Jakobsen mener samtidig, at danske it-ledere mere skal fokusere på at drive forretninger end at starte og sælge dem, når chancen byder sig. Der er simpelthen for meget jagt efter den hurtige exit-profit snarere end en vision om at få et international dansk it-koncern og profit via langsigtet drift.




Kommentarer - Debatoversigt


Der ligger en udefineret frygt for skyen
1 indlæg

Almindelig kalkulation viser at Cloud comting / Software-as-a-Service leverer it-support til en meget lav omkostning (sammenholdt med et in-house setup). Men næsten alle tøver med at udnytte denne muligthed - måske skrives der for meget om risiko. Eller måske er tanken om at "mine data" kan være lagret langt væk skræmmende.

I Sverige er billedet anderledes; her kommer der hele tiden eksempler på at virksomheder skifter til Cloud computing.


Danske virksomheder kan næppe konkurrere med Google, Amazon og den slags gigant-fabrikker;men vi har den option i stedet at udnytte disse fabrikker som en slags råvare - og så supplere med egne bidrag til en samler it-service.

Skyerne er naturligvis ikke helt ens, standardiserede - men det går for fagfolk at forbinde flere skyer. D.v.s. at man kan skabe en it-service, hvor noget leveres fra store internationale fabrikker og noget leveres af lokale virksomheder.

Mvh Per Reinholdt

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
Alle taler om Cloud Computing. Og de fleste er mindst "cloud-ready". Men hvad er egentlig de...

Dette white paper er udarbejdet af CIO - Custom Solutions Group. Med udgangspunkt i behovet for...

Virksomheder, der ikke i tilstrækkelig grad tager hånd om sikkerhedsproblemer i forhold til...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.