Ib Kunøe: Jeg gider ikke ‘røvdækkere'

Super-investoren Ib Kunøe er glad for, at to af hans selskaber er blandt it-branchens bedste arbejdspladser - men også glad for, at virksomhederne ikke kom helt i top.

Artikel top billede

Foto: Søren Brissing

På henholdsvis 6.- og 10.-pladsen i årets udgave af undersøgelsen af it-branchens bedste arbejdspladser befinder sig Columbus IT og Atea, to af kronjuvelerne i den danske it-investor Ib Kunøes it-imperium.

Hardware-forhandleren og service-leverandøren Atea er landets 6. største it-virksomhed med en omsætning på næsten 4,5 milliarder danske kroner herhjemme.

Den anden virksomhed, Columbus IT, sælger primært forretningsløsninger baseret på Microsofts Dynamics-software.

Selv om Ib Kunøe altså kan kalde sig bestyrelsesformand og storaktionær i begge firmaer, går man dog galt i byen, hvis man tror, de ledes ens.

Der er nemlig en vidt forskellig tilgang til, hvordan medarbejderne bedst motiveres i de to virksomheder.

"Specielt i en virksomhed som Atea har vi virkelig givet magten fra os og over til dem, der har direkte ansvar for kunder og forretning. Det er ikke en magt, vi kan tage tilbage sådan uden videre. Der har vi virkelig decentraliseret i høj grad, og det er naturen af den forretning. Tingene skal gå hurtigt, og beslutningerne skal tages," siger Ib Kunøe om medarbejderbetingelserne i den store danske it-forhandler.

Noget anderledes ser det ud i konsulenthuset Columbus IT, forklarer investoren.

Her er der i højere grad tale om længere projekter, der ikke har det helt samme behov for hurtige beslutninger i det daglige som Atea.

Helt grundlæggende mener Ib Kunøe dog alligevel, er der findes to altdominerende faktorer, når det gælder tilfredse medarbejdere. Det er faktisk ikke så indviklet, forklarer han.

De vigtigste ting af alle er disse

"Det er såre enkelt. De to vigtigste motivatorer overhovedet er ‘achievement' og ‘recognition' (resultater og anerkendelse, red.). Det skal man huske på hele tiden. Det er ikke, fordi, du får mere i løn eller gratis børnehaver. Det giver ikke nødvendigvis tilfredse medarbejdere, men derimod, at de har et ansvar, og at der er sat nogle mål, som de kan nå og får ros for at nå," siger Ib Kunøe.

"Det, vi primært kan gøre, er ikke på belønningssiden, men at sørge for, at der er noget ordentlig ledelse, at folk føler, de har frihed og medansvar," siger han.

Et spørgsmål om værdier

Selv er Ib Kunøe ikke meget for at diskutere ledelse på detail-niveau.

Det lader han sine direktører om. Men han lægger ikke skjul på, at han har et sæt overordnede værdier, som han prøver at præge sine direktører med.

"Det, det drejer sig om for mig som formand, er at diskutere værdier og så ansætte de direktører, der har de værdier," siger han.

Blandt de værdier, Ib Kunøe sætter allerhøjest, er ærlighed i organisationen. Specielt i en virksomhed som Atea, der opererer i et stærkt konkurrencepræget marked med lave avancer, er det helt afgørende, fortæller han.

"Det handler om at være direkte og ærlig over for hinanden. Det er utrolig vigtigt. I Atea har vi en regel om, at man skal have lov til at begå fejl - og ja, det skal man nemlig. Det er ikke bare bullshit. Den forretning, vi har, er meget automatiseret, så hvis der sker fejl, så er det ufattelig vigtigt for os at vide, om det er en menneskelig fejl eller en system-fejl," siger han og fortsætter:

"For hvis det er en systemfejl, så skal vi se at få den rettet. De marginaler, vi arbejder med, er så små, at vi er nødt til at få rettet fejlen. Så hvis der er en tradition om at være ‘røvdækkere', så opdager vi aldrig fejlene og kan ikke effektivisere forretningen," siger Ib Kunøe.
Han erkender samtidig, at ikke alle brancher nødvendigvis kan fungere i sådan en kultur, men for ham at se er det det eneste rigtige i en virksomhed som it-forhandleren Atea.

"Hvis du har et advokatkontor, så er det ikke så godt at begå fejl. Der må du hellere tjekke to gange. Men i Atea er det utroligt vigtigt at få de fejl, der begås, frem i lyset. Vi begår alle fejl - det gør jeg også. Men tingene skal gå hurtigt og effektivt, og du skal selv tage ansvar. Derfor kaster vi os ikke over dig, hvis du begår fejl, men indrøm det for guds skyld, så vi kan få det rettet," slår han fast.

Undgå alt for tilfredse medarbejdere

Selv om Ib Kunøes to virksomheder, Columbus IT og Atea, ligger på særdeles respektable pladser med henholdsvis en 6.- og en 10. plads over de bedste arbejdspladser i it-branchen, er storinvestoren på sin vis glad for, at de ikke ligger helt i top.

Det lader han gerne andre om.

"Jeg er ikke sikker på, at jeg nødvendigvis synes, det ville være godt at blive nummer et. Så tilfredse medarbejdere skal man jo heller ikke have, vel? Du skal også drive en effektiv forretning og folk skal også mærke presset. Selvfølgelig skal man være fremme på banen, men jeg er ikke sikker på, at det nødvendigvis er positivt at være nummer et for en virksomhed som vores," siger Ib Kunøe.

Som placeringen i undersøgelsen imidlertid også viser, har hverken pres eller en fyringsrunde tidligere på året fået medarbejderne til at se sig sure på de to firmaer. Det forklarer Ib Kunøe med en ærlig kommunikation om de hårde tider.

"I virksomheder, der har det svært, vil du normalt ikke se, at de er med i den slags kåringer. Specielt i krisetider skal man skære og det ene og det andet. Det har man jo også gjort i både Columbus IT og Atea, men man har gjort det intelligent og ikke efter grønthøstermetoden, og så kan folk godt forstå, at der er områder, vi må skære i, fordi det ikke tjener penge," siger han.

"Man skal bare være åben og ærlig og fortælle, hvad det her drejer sig om. Man må aldrig forsøge at snige sig rundt og gøre noget, som folk ikke forstår," slutter it-investor Ib Kunøe.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo