Læs også: Disse danske it-virksomheder gik ned i 2009 - Del 2
Intet år uden konkurser. Heller ikke 2009, hvor den danske økonomi lidt utraditionelt skrumpede i stedet for at vokse. Det var en medvirkende faktor til, at flere danske it- og teleselskaber kollapsede.
Det gik blandt andet ud over rigmændene Karsten Ree og Ib Kunøe, der begge måtte trække stikket i et børsnoteret it-selskab, hvor de selv sad som bestyrelsesformand. Også den danske spilbranche fik et gok i nødden, da Deadline Games blev erklæret konkurs.
I den danske telebranche skete der også et gigantisk kollaps, da elselskabernes bredbåndssatsning i Midt- og Vestjylland, MidtVest Bredbånd, røg ind i en betalingsstandsning. Sagen har endda fået et efterspil, som endnu ikke er afsluttet.
Computerworld gennemgår her de mest prominente konkurser i den danske it-og telebranche inden for det seneste år. Læs første del her og anden del i morgen.
Chokket i fiberbranchen
År 2009 når knap at gå i gang, inden de danske elselskaber får sig et gevaldigt chok. Elselskaberne har gravet fiberkabler til bredbånd ned for milliarder, men indtil videre har det kun kastet røde tal af sig.
Elselskaberne forsvarer sig med, at investeringerne skal ses som langsigtede, og forretningen skal først give overskud om adskillige år.
Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning (RAH) er dog af en anden opfattelse. Selskabet har sammen med seks andre elselskaber investeret i fiber i Midt- og Vestjylland, men kundeoptaget skuffer RAH's administrerende direktør, Niels Kristensen.
"Jeg er skuffet over, at der ikke var mere interesse," lyder det fra Niels Kristensen.
Han beslutter at sige stop for yderligere penge til det jyske fiber-projekt, og dermed falder hele projektet sammen. 9. januar kommer meddelelsen: MidtVest Bredbånd i betalingsstandsning.
Advokaten Bo Holse bliver udpeget som tilsyn. Det vil sige, at bestyrelsen udpegede ham til at finde en løsning for de kreditorer, der har penge i klemme. Han behandler senere konkursboet som kurator, men han har svært ved at lukke konkursboet, fordi der er opstået komplikationer.
"Jeg kan bekræfte, at der er en verserende fogedforbudssag," siger Bo Holse til Computerworld i september.
Kamp om kundeaftaler
Det viser sig senere, at tjenesteudbyderen Smile Content mener, at konkursboet efter MidtVest Bredbånd har solgt kundeaftaler, som Smile Content mener at have krav på i MidtVest Bredbånds dækningsområde. Konkursboet har dog solgt kundeaftalerne til norske Altibox for 29 millioner kroner.
"Vi havde en kontrakt med MidtVest Bredbånd, og det er den kontrakt, vi er uenige om, og det er i den sammenhæng, at vi har rejst det her erstatningskrav. Ret meget dybere end det kan jeg ikke rigtig komme," siger administrerende direktør Kim Wehrs fra Smile Content i starten af december.
Den udlægning vækker dog forundring hos kurator Bo Holse, der er advokat hos Gorrissen Federspiel.
"Smile Content har godt nok en aftale, men selskabet har ikke en aftale, som siger, at det har krav på at levere til de her kunder. Vi har en aftale om, at Smile Content kan levere til de kunder, når vi beder om det," siger Bo Holse.
Sagen omkring MidtVest Bredbånd er derfor endnu ikke lukket, og det juridiske slagsmål fortsætter formentlig ind i det ny år.
En konkurs med mudderkastning
Finanskrisen kom på alles læber i 2009, og flere banker måtte lade livet. Det gjorde, at bankerne pludselig blev mere forsigtige med deres kreditter. Det kostede virksomheden Surfray livet, lød det fra selskabets ejer.
Surfray udviklede søgeværktøjer og havde ansatte i Danmark og USA - 27 i alt. Den 10. februar fik de 17 medarbejdere i Danmark dog besked på at gå hjem. Selskabets bestyrelse begærede Surfray konkurs.
"Vi har prøvet med fire til fem redningsplaner, men Skælskør Bank har fuldstændig uforståeligt nægtet at hjælpe virksomheden," fortalte bestyrelsesformand Martin Veise til Computerworld.
Kort efter den melding fortæller kuratoren i konkursboet, at det ikke er rigtigt, hvad bestyrelsesformanden har oplyst. Ifølge kurator Peter Nørtved er det Skat, der har begæret Surfray konkurs.
"Skat har haft et tilgodehavende, der ikke er blevet betalt ved middagstid i dag. Skats tilgodehavende ligger i omegnen af seks millioner kroner, så vidt jeg husker," fortæller Peter Nørtved samme dag.
Tidligere ansatte råber op
Lidt over en uge senere udvikler Surfray-sagen sig. Tidligere ansatte i det konkursramte selskab langer voldsomt ud efter Martin Veise.
"Jeg forlod firmaet i februar 2007, fordi jeg ikke kunne stå inden for den måde, Surfray blev drevet på. Ledelsen bestod i pisk og trusler frem for motivation, hvilket jo ikke ligefrem er det, der skal til i en vidensbaseret virksomhed," fortalte Michael Svendsen, der var medstifter af Surfray.
Beskyldningerne holder dog ikke vand, replicerer Martin Veise.
"Dette er en sammensværgelse mod mig af forsmåede tidligere medarbejdere," replicerede Martin Veise.
Det viser sig samtidig, at investeringer i ejendomme bidrager til konkursen i Surfray. Martin Veise har taget lån på 25 millioner kroner i to ejendomme.
I marts meddeler konkursboet, at det nystiftede selskab Surfray 2009 overtager hovedparten af det konkursramte Surfray. Flere af de tidligere medarbejdere fortsætter i det ny selskab, men ledelsen er en anden. I juni overtager Søren Pallesen den øverste direktørstol i Surfray.
Danske spilfirmaer gik ned
Danmark har siden IO Interactives gennembrud med Hitman oplevet en opblomstring i spilbranchen.
Et af de selskaber, der blomstrer op, er det ambitiøse selskab Deadline Games, der blandt andet er kendt for spillet Total Overdose.
"Bestyrelsen for Deadline Games A/S indgiver i dag konkursbegæring på vegne af selskabet, idet vi ikke længere anser Deadline Games A/S for at være i stand til at påfylde dets økonomiske forpligtelser," oplyste selskabet sidst i maj.
Få dage senere fortæller selskabets administrerende direktør, Chris Mottes, at løbet er kørt.
Deadline Games kæmpede i et meget konkurrencepræget marked, hvor alle virksomheder forsøger at få en såkaldt blockbuster. Et kæmpe hit, der kan trække investeringen mange gange hjem. Men ofte går det modsat, og it-brancheforeningen ITEK opfordrede derfor til at være varsom.
"Det er en branche med udfordringer, hvor vi har set Deadline Games gå konkurs. Mit råd til virksomhederne har været: 'Lad være at gå efter konsolspillene.' Selvom det er det, alle drømmer om, så er det et marked, der er fantastisk konkurrencepræget," fortalte direktør Tom Togsverd fra ITEK om kollapset.
Ansatte kendte situationen
Senere i juni fortæller en tidligere medarbejder, at de ansatte havde været klar over alvoren.
"Vi vidste godt, at hvis vi ikke fik en ny kontrakt, så havde vi ingen penge. Og vi vidste godt, at vi ingen kontrakt havde, for så ville chefen (Chris Mottes, red.) stille sig op og fortælle det som det første," forklarede spiludvikleren Uffe Friis Lichtenberg om situationen.
Problemet for Deadline Games er ifølge en ekspert, at selskabet ligesom flere andre spiludviklere binder alt op på ét spil. Sådan lød dommen fra Maz Spork, der er forfatter til en MBA-afhandling om den danske spilbranche.
"Man har lavet noget, der har været alt for risikabelt på grund af størrelsen og produktionsværdien. Hele ens eksistens er bundet op på succesen af den produktion, man er i gang med. Hvis man fejler i markedet, så er man out of business," forklarede eksperten.
Sidst i juli skrev Wall Street Journal også, at det amerikanske spilsalg var faldende.
Deadline Games var kun en af flere konkurser
Kort tid efter Deadline Games' konkurs følger flere andre i den danske spilbranche.
Den danske spilproducent Game Factory blev lukket af moderselskabet K. E. Mathiasen. Årsagen var tre år med underskud, der samlet beløb sig til cirka 100 millioner kroner.
"Underskuddene i vores koncern kommer i 2007 og 2008 fra The Game Factory. The Game Factory er ikke en del af overtagelsen, og lige nu arbejder vi på at finde løsninger, der sikre en kontrolleret nedlukning af selskabet," argumenterede Steen O. Hansen, der er administrerende direktør i K. E. Mathiasen.
Et andet dansk spilfirma røg ind i en konkurs i juli. Det var Zero Point Software, der var i gang med at udvikle spillet Interstellar Marines. En af investorerne i selskabet er Gert Haar-Jørgensen, der i selskabets eget debatforum berettede om problemerne.
"Vi havde en akut likviditetskrise i maj-juni måned, efter at vi fik vores hjemmeside op. At sige, at vi har haft den værste måned i vores liv ville være en underdrivelse - har konstant forsøgt at få lån og andre investorer - alt," skrev Gert Haar-Jørgensen.
Der manglede risikovillige investorer, lyder det senere fra selskabet.
Computerworld bringer senere anden halvdel af årets konkurser i den danske it- og telebranche.
