Lande burde blive vurderet på, hvor villige de er til at lade deres borgere få adgang til data.
Det mener world wide web-opfinderen Tim Berners-Lee, som sidestiller et lands villighed til at udlevere offentlige data til borgerne og landets netværksneutralitet med selve ytringsfriheden.
Det skriver BBC.
"Jeg synes naturligvis, at der er mere fundamentale rettigheder (end at stille offentlige data til rådighed og netværksneutralitet, red.), men i et demokratisk samfund, hvor demokratiet skal fungere, så skal man have informerede vælgere," forklarer Tim Berners-Lee.
Han er for tiden dybt involveret i projektet data.gov.uk, hvor han sidder som personlig rådgiver for premierminister Gordon Brown.
Tim Bernes-Lees opgave er blandt andet at finde ud af, hvordan det offentlige Storbritannien bedst muligt kan give borgerne adgang til offentlige data til glæde for alle - ikke mindst de virksomheder, der, formår at tjene penge på at udvikle applikationerne på baggrund af adgangen til de offentlige data.
I Danmark har IT- og Telestyrelsen sparket et lignende projekt i gang, hvor styrelsen er interesseret i, hvordan offentlige danske data kan komme borgerne, offentlige myndigheder og it-udviklingsselskaberne til gavn.
Godt for udviklingslandene
Tim Bernes-Lee peger på, at især udviklingslandenes offentlige instanser kan nyde godt at frigive de offentlige data.
"De offentlige myndigheders åbenhed er en af de faktorer, der afgør, om investorer er klar til at investere i det pågældende land," forklarer han og henviser til, at åbenheden kan tiltrække både penge, firmaer og arbejdskraft.
Den amerikanske regeringsby Washington har været et af foregangsstederne for at sætte de offentlige data i spil.
Et andet sted, hvor offentlige data i bogstaveligste forstand har sat rav i gaden, er Brasilien, hvor journalist Fernando Rodrigues siden 2000 har offentliggjort lønninger for landets politikere.
Han tilkendegiver over for BBC, at den slags viden har været medvirkende til at få afsat en masse politikere ved lokalvalgene i 2008.
"Kun seks måneder efter valget havde 343 borgmestre og embedsmænd mistet deres job, fordi der var så mange data tilgængelig for offentligheden omkring deres fejltagelser i valgkampen," forklarer Fernando Rodrigues til BBC.