Der er masser af virtualiserings-arbejde forude

Selvom virtualisering har stået højt på dagsordenen i de fleste virksomheder i længere tid, er der stadig mange serveropgaver, der ikke kører på virtuelle maskiner. Få forklaringen her.

Artikel top billede

Virtualisering af servere har i flere år været helt i top på danske it-chefers dagsorden.

Gevinsterne ligger lige for - øget fleksibilitet og bedre udnyttelse af hardwaren.

For nylig satte en rapport fra Gartner dog fokus på, at der endnu er ganske meget virtualiserings-arbejde forude.

Nok har 80 procent af de store virksomheder, der indgår i Gartner-undersøgelsen, gang i virtualiserings-projekter, men kun 25 procent af alle serveropgaverne vil varetages af en virtuel maskine ved afslutningen af 2010, konkluderer analysehuset.

Tallene kan ikke overføres direkte til den danske virkelighed, men Carsten Neubert, seniorkonsulent hos Devoteam og virtualiserings-rådgiver, nikker genkendende til, at der er et stykke vej for de fleste virksomheder i forhold til at opnå den maksimale virtualiserings-grad.

"Fra man vedtager, at man vil virtualisere og til man så har virtualiseret, er der en proces. Når man tager beslutningen om at virtualisere, vil man også gerne høste udbyttet af nogle af de muligheder, virtualiseringen giver," forklarer Carsten Neubert.

Hele infrastrukturen skal tænkes ind

Når man går væk fra tanken om en fysisk server med et operativsystem, der afvikler et eller flere programmer, og over til det virtuelle setup, hvor der kan køre flere operativsystemer på samme server, bliver man blandt andet i stand til at udnytte de hardware-mæssige ressourcer bedre.

"Men en anden ting er også at få øget tilgængeligheden på systemerne. Hvor hurtigt kan man komme op igen, hvis der sker noget med en fysisk host?" siger Carsten Neubert.

Sammen med en øget grad af automatisering, er det nogle af de fordele, man kan opnå med virtualisering og nogle af de ting, der tager tid at opnå, forklarer Carsten Neubert.

"Det er ikke udelukkende en spørgsmål om at købe en server og virtualisere nogle af dem, man har. Det er også et spørgsmål om, at dele af den øvrige infrastruktur skal med. Det kan være nogle af forhindringerne," forklarer han og peger på storage og netværk som områder, der typisk skal tænkes ind i virtualiseringen.

"Hovedparten af de servere, du køber i dag, kan virtualiseres og er optimeret til det. Men hvis du skal have det fulde udbytte ud af det, er du også nødt til at kigge på den øvrige infrastruktur. Og så bliver optrækket lidt længere," siger Carsten Neubert.

Kan man virtualisere alt?

Virtualiserings-rådgiveren forklarer, at han ikke kan vurdere, om Gartners virtualiserings-tal generelt matcher situationen i de danske virksomheder, men at han kender mange eksempler på større danske virksomheder, hvor virtualiserings-graden er langt højere end det, der bliver nævnt i rapporten.

Spørgsmålet er, om det giver mening at virtualisere alt i virksomheden, men om der altid vil være brug for et traditionelt server-setup?

"Det giver altid mening at udnytte den hardware, man har, bedst muligt. At virtualisere server-hardwaren giver god mening, og der vil ofte kunne spares penge på licenser til operativsystemet," forklarer Carsten Neubert

Til gengæld kan der være nogle barrierer i forhold til at køre de enkelte programmer på de virtualiserede servere.

"Når det afvikles på en virtualiseret platform, hvordan er licensforholdet så i forhold til programmer, der afvikles? Og kan man få support til programmet, hvis det bliver afviklet på en virtualiseret server," lyder et par af de udfordringer, der kan bremse virtualiseringen ifølge Carsten Neubert.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub