Læs også:
Googles forskningsdirektør har danske aner
Googles forskningsdirektør: Man skal turde fejle
Peter Norvig er som forskningsdirektør i Google relevant for danskere i mere end en forstand.
For det første har han, som navnet antyder, en dansk baggrund, idet hans nu afdøde far var dansker og udvandrede til USA.
For det andet ender en stor del af den forskning, han har ansvaret for hos Google, som konkret virkelighed for det flertal af danskerne, der har denne søgetjeneste som den foretrukne.
Fra 2002 til 2006 var Peter Norvig ansvarlig for kerne-algoritmerne og søgekvalitetets-optimering hos Google.
Siden da har han været forskningsdirektør i selskabet, hvor han i øjeblikket leder et hold på 35 medarbejdere, der arbejder på en række forskellige projekter, typisk i hold af to-tre personer.
"Der er omkring 15 forskellige projekter i gang på tværs af alle områder i virksomheden. Min rolle er at holde øje med det og se, om de er på sporet, forsøge at lave forbindelser mellem de forskellige grupper og forsøge at guide processen på rette vej," fortæller Peter Norvig til Computerworld.
Anerkendt A.I.-ekspert
Han er oprindelig Ph.D. i datalogi fra Berkeley University i Californien og var inden Google ansat i en chefstilling hos den amerikanske rumfartsadministration NASA.
Hans hovedfokus har i en årrække været på kunstig intelligens, så på den måde stod det næsten skrevet i kortene, at han måtte finde vej til Google før eller siden.
"Mange af de måder, som vi kan forstå data på, handler om kunstig intelligens-algoritmer. Vi er nødt til at forstå de specifikke ord, hvad de betyder, og hvordan de kan anvendes i forskellige sammenhænge," siger Peter Norvig.
Dansk-amerikanerens forskerhold arbejder først og fremmest med at forbedre og opfinde nye tjenester til maskinoversættelse og talegenkendelse.
Samtidig er automatisk genkendelse af ansigter, objekter og lokaliteter i de billeder og videoer, Google indekserer, også højt på dagsordenen.
"Det er traditionelle A.I.-applikationer (Artificial Intelligence). Vi arbejder også altid på at forstå sprog bedre. Resultaterne viser sig, hver gang, du foretager en søgning, men det er ikke nødvendigvis noget, du lægger mærke til - du vil bare bemærke, at du fandt det, du søgte efter," fortæller Peter Norvig.
Han tilføjer, at det mest synlige nok er de søge-forslag, man får, når man taster et søgeord ind i Google, eller når Google foreslår det korrekte ord, hvis du har stavefejl i din søgning.
Læs også:
Googles forskningsdirektør har danske aner
Googles forskningsdirektør: Man skal turde fejle
Sådan kommer man fra idé til produkt
Læs også:
Googles forskningsdirektør har danske aner
Googles forskningsdirektør: Man skal turde fejle
Det internationalt anerkendte erhvervsmagasin BusinessWeek publicerer hvert år en liste over de 50 mest innovative selskaber i verden.
Hvert år siden siden 2006 har Google ligget helt i toppen, kun overgået af Apple. En stor del af den innovation, der ligger til grund for den fornemme placering, udspringer hos Peter Norvig og de øvrige forskere.
"Vi har altid haft en bottom-up-tilgang i Google. Vi har ikke en langtidsplanlægning, hvor vi ved, at vi skal lave præcis det og det over de næste fem år."
"I stedet definerer vi, at her er den retning, som virksomheden skal bevæge sig mod - og så skal alle reagere lokalt ud fra den viden, de har, og forsøge at finde ud af, hvordan vi kommer derhen," fortæller Peter Norvig.
Gevinsten skulle gerne være, at lysten til at komme med forslag til nye produkter optimeres.
"Første skridt er at begynde at lege med det. Vi evaluerer altid ideer baseret på resultater snarere end bare på, hvad nogen synes er en god idé. Vi forsøger at have et system, hvor det er let at eksperimentere. Hvis du har en idé, kan du forsøge dig frem og se, om det virker."
Konkret betyder det, at test-fasen startes meget tidligt i processen, hvis to medarbejdere eksempelvis har en idé til, hvordan søgeresultaterne kan forbedres.
Ved at bruge Googles egne systemer, kan medarbejderne hurtigt køre en række tests, som kan evalueres og danne baggrund for det videre arbejde.
"Den prototype, de bygger, er måske ikke helt klar, men vi får i det mindste nogle data på, hvordan den virker."
Hos Google arbejder forskerne med virkelighedstro data - en kopi af internettet, så de resultater, der kommer ud af testen, er så troværdige som muligt.
"Det gør det lettere at udvikle en prototype til et komplet system, fordi du startede med den ægte vare. Det kan godt være, at den forbedrede søgning skal gøres 100 gange hurtigere, men i det mindste fungerer det fra starten. Det er et proof-of-concept," forklarer Peter Norvig.
Forskere frem for ingeniører
Han peger selv på, at Googles forskerorganisation er noget anderledes struktureret end de fleste andre virksomheders.
"Vi er meget mere en del af kerneudviklingen, og vi har anderledes titler, så det hedder forsker snarere end ingeniør," siger han.
Forskningsdirektøren forklarer, at integrationen af de ellers traditionelt adskilte teams har flere gevinster, blandt andet at man opnår en større fleksibilitet og en bedre forståelse for udfordringerne i de to verdener.
Selvom det er flere år siden, at Google introducerede maskinoversættelse og talegenkendelse, så holder forskerne fortsat fast i projekterne.
"Begge dele er kendetegnet ved, at de startede som forskningsprojekter, og nu er de i fuld produktion og bruges mange millioner gange hver dag. Men de bliver fortsat kørt af forskerholdet."
"Vi sagde ikke, at nu da forskning har udviklet en prototype, så kan vi godt overlade udviklingen til ingeniørholdet. I stedet beholdt vi forskerne på holdet og førte flere ingeniører ind på forskningsholdet."
Forklaringen på denne fremgangsmåde er ifølge Peter Norvig, at der ikke er tale om fuldendte Google-tjenester - tværtimod.
"Der er stadig brug for en masse forskning, både i forhold til at gøre tjenesterne bedre og i forhold til at tilføje nye sprog. Nogle gange er et nyt sprog et helt nyt projekt helt fra bunden, og andre gange handler det bare om at arbejde videre på det nuværende projekt, forklarer forskningsdirektøren.
