Dansk kommune betaler stadig for ulovlig KMD-aftale

Dansk storkommune betaler stadig KMD en halv million kroner om måneden, selv om deres kontrakt forlængst er blevet erklæret ulovlig.

Artikel top billede

Læs også:

Kommune: Derfor har vi stadig ulovlig KMD-kontrakt
.

Lige på den dyre side af 10 millioner kroner.

Sådan lyder den foreløbige regning fra KMD til Hillerød Kommune, der har tegnet flere ulovlige it-kontrakter med it-giganten uden om udbud.

Og for hver måned der går, løber der flere kroner ind på KMD's konto.

Således oplyser sekretariatschef Mikael Bay fra Hillerød Kommune, at kommunens ulovlige KMD-kontrakt, der strækker sig over syv år og har en værdi af små 50 millioner kroner, koster kommunen 6,96 millioner kroner om året.

Læs mere om kontrakten her.

Det svarer til 580.000 kroner om måneden. 

"Vi betaler i henhold til kontrakten et fast årligt vederlag (48,7/7), siger Mikael Bay. 

Ikke opsagt

Kontrakten blev indgået den 1. november 2009, og dermed er beløbet nu oppe på 8,7 millioner kroner.

Ifølge kommunen er kontrakten fortsat ikke opsagt, og kommunens løn varetages derfor af KMD. 

Ved udgangen af februar måned lyder regningen på 9,28 millioner kroner. 

Byrådet godkendte i øvrigt aftalen for lukkede døre.

Det kan du læse mere om her.
 

For nylig offentliggjorde de to parter et forlig, der skulle afklare, hvorvidt der skal betales en bod, når kontrakten engang skal opsiges.

I stedet for en bod på 3,69 millioner kroner endte den del af regningen med et beløb på 546.000 kroner, som skulle svare til KMD's udgifter til oprettelse af et lønhus i Hillerød med udgifter til "etablering til blandt andet kabeltræk, istandsættelse mv."

Plus 829.000 kroner

Slutteligt havde kommunen, der på grund af sagen sagde farvel til sin kommunaldirektør, også indgået en ulovlig aftale om KMD Opus økonomi.

Sekretariatchef Mikael Bay oplyser, at den aftale har kostet kommunen 829.000 kroner.

Ifølge KMD skal den lille million kroner gå til "konsulentydelser kommunen har modtaget i forbindelse med kontrakten".

"Det drejer sig blandt andet om en foranalyse, som kommunen får glæde af uanset hvilket lønsystem, de måtte vælge," siger salgsdirektør Karen Nielsen fra KMD.

I alt er 10.075.000,00 skattekroner fra Hillerød altså foreløbig gået til de ulovligt indgåede aftaler.

Læs også:

Kommune: Derfor har vi stadig ulovlig KMD-kontrakt
.

Annonce

Forsvaret

AI engineer til Forsvarets AI Center

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

Nordjylland

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Full Stack Udvikler til Koncern IT i Udlændingestyrelsen

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S