Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Kan du huske, da du fik din første pung?
Måske var den en gave, og måske fik du den sammen med en pengeseddel eller nogle mønter. For det giver jo ikke meget mening at have en pung, hvis der ikke er noget i den.
Mulighederne i wallets på telefonen rækker dog langt ud over fedtede halvtredsere og de 10-15 kort, der maksimalt kunne klemmes ned i en pung, hvis den skulle bo i baglommen.
Mange af os bruger allerede wallets til betalingskort, flybilletter og koncertbilletter. Nu kommer der noget nyt i pungene: beviser på alder og identitet og med tiden måske også uddannelse, kvalifikationer, autorisationer og medlemskaber.
Det er interessant for os som borgere. Men det er mindst lige så interessant for virksomheder.
For når en kunde fremover kan vise et digitalt bevis på noget om sig selv, behøver virksomheden ikke nødvendigvis at få alle de data, der ligger bag beviset.
Forestil dig, at du sælger et produkt, som kun må købes af personer over 18 år. I dag kan en alderskontrol let indebære, at virksomheden får adgang til navn, fødselsdato eller andre identitetsoplysninger.
Med et digitalt aldersbevis kan svaret i princippet bare være: “Ja, denne person er over 18.”
Det ændrer noget ret grundlæggende.
Virksomheden får den information, den har brug for, og ikke mere.
Jeg mærker et lettet smil brede sig hos nogle DPO’er rundt omkring. Fordi:
Din kundes digitale pung er ikke en buffet
En digital pung er ikke en buffet, hvor en virksomhed skal have adgang til alt, bare fordi den har brug for én oplysning.
Hvorfor modtage CPR-nummer, fødselsdato og adresse, hvis virksomheden alene har brug for at vide, om kunden er myndig?
Persondata er værdifulde, men de kræver også noget af den virksomhed, der modtager dem. De skal beskyttes, behandles lovligt, opbevares korrekt og slettes igen. Hvis de bliver stjålet, står virksomheden med problemet.
Derfor er noget af det mest interessante ved digitale beviser, at compliance kan begynde allerede i det øjeblik, virksomheden beslutter, hvilke oplysninger den vil bede om.
I dag kommer mange af spørgsmålene bagefter. Hvor må oplysningerne ligge? Hvem må se dem? Hvor længe skal de gemmes?
Med digitale beviser kan virksomheden begynde et skridt tidligere og spørge, om den overhovedet behøver at modtage oplysningerne.
Hvis svaret er nej, forsvinder også en del af den efterfølgende risiko og administration.
Det betyder ikke, at digitale wallets fjerner GDPR eller andre krav. Men de kan gøre det lettere at bygge dataminimering ind i selve processen fra begyndelsen.
Fra dokumenter til verificerbare oplysninger
Potentialet rækker langt ud over alder.
Tænk på en håndværker, der skal dokumentere kurser og tilladelser til at bruge en bestemt maskine. I dag kan beviserne ligge på papir, som pdf'er eller i forskellige systemer.
Med digitale beviser kan medarbejderen have dokumentationen på telefonen, og virksomheden kan kontrollere, om beviset kommer fra den rette udsteder og stadig er gyldigt.
Det samme princip kan gælde uddannelser, autorisationer, medlemskaber og andre oplysninger, som virksomheder i dag bruger tid på at indsamle og kontrollere.
Det bliver særlig interessant i en tid, hvor det bliver stadig lettere at fremstille overbevisende falske dokumenter. En flot pdf eller et vellignende billede af et certifikat fortæller ikke nødvendigvis ret meget om, hvorvidt oplysningerne er ægte.
Med et digitalt bevis kan virksomheden i stedet kontrollere, hvem der har udstedt informationen, og om den er blevet ændret siden.
Det kan både spare manuelt arbejde og gøre det vanskeligere at snyde sig til en adgang, en handel eller en rettighed på baggrund af falsk dokumentation.
Her bliver digitale wallets interessante som mere end endnu en app.
De kan ændre selve måden, virksomheder arbejder med identitetsverifikation på.
Virksomheder kan også komme til at fylde pungene
Virksomheder kan med fordel også selv udstille egne digitale beviser.
En arbejdsgiver kan dokumentere en medarbejders rolle eller kompetencer. Et forsikringsselskab kan dokumentere en dækning. En organisation kan dokumentere et medlemskab.
Forestil dig for eksempel, at en virksomhed skal være sikker på, at den person, den er i kontakt med hos en samarbejdspartner, faktisk har ret til at indgå en aftale på virksomhedens vegne. Hvis tegningsretten findes som et digitalt bevis, kan den verificeres direkte.
Eller tænk på et forsikringsselskab, der udsteder dokumentation for en bestemt dækning. I stedet for at en anden virksomhed skal modtage en police som pdf og kontrollere den manuelt, kan den få et digitalt bevis, som kan verificeres med det samme.
Det samme kan gælde roller, certificeringer, medlemskaber og andre oplysninger, som virksomheder allerede ligger inde med.
Det giver virksomheder en ny opgave. De bør se på, hvilke oplysninger de selv ligger inde med, som med fordel kan udstedes som digitale beviser.
Virksomheder bør kigge på deres egne processer nu
Der kommer flere forskellige wallets, både offentlige og private, og der kommer mange typer digitale beviser.
Derfor tror jeg heller ikke, at virksomheder skal begynde med at vælge teknologi.
De bør begynde med deres egne processer.
- Hvor indsamler vi i dag persondata?
- Hvor beder vi kunder eller medarbejdere om at uploade dokumentation?
- Hvor kontrollerer vi manuelt oplysninger?
- Og hvor ligger vi inde med flere persondata, end vi egentlig har brug for?
For borgeren bliver digitale identitetstegnebøger måske mest synlige som endnu en pung på telefonen.
For virksomheder kan de vise sig at ændre noget langt mere grundlæggende: hvor meget man behøver at vide om et menneske for sikkert at kunne gøre forretning med det.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
