Danmark vil inden årsskiftet '21/'22 have fået udskiftet hele jernbane-nettets signalsystem til et topmoderne it-system, som i alt vil koste omkring 18 milliarder at implementere.
Læs også: Dansk it-projekt til 18 milliarder kører på skinner i år
Læs også: Omstridte leverandører med i it-projekt til 18 millarder
Men hvad får vi egentlig for skattepengene?
BaneDanmarks projektdirektør, Morten Søndergaard, forklarer, at udover sporskiftedrev, akseltællere, kabler, så vil der være baliser (elektromagnetiske sendere placeret i jernbanesporet, red.) langs hele jernbanens 3.200 kilometer til registrering af togets placering.
Derudover er projektet proppet med special-software og -hardware fra de endnu uannoncerede leverandører til at styre de danske tog i ERTMS 2, det er et digitalt radiobaseret signal- og togkontrolsystem.
"Al styring af signalanlæggene vil bestå af it. Nogle af leverandørernes software vil køre på kendte platforme, men der vil overordnet set kun være tale om firmaspecifik software," fortæller Morten Søndergaard.
Special-hardware er sikrest
Han erkender, at meget af den kommende hardware også kommer til at være firmaspecifik og dermed ikke kan indkøbes til de rene jubelpriser.
"De fleste af leverandørerne har ikke fået porteret deres løsninger til standard-hardware, hvilket vi har punket dem en del for. En af grundene til den manglende portering er dog, at hardwaren er sikkerhedskritisk, og det kan vi ikke rigtig gøre så meget ved," forklarer Morten Søndergaard.
Togene i det ganske land vil køre på den såkaldte europæiske ERTMS 2-standard (European Rail Traffic Management System), hvorimod Københavns S-bane kører på CBTC (Communication Based Train Control), der dog i bund og grund er den samme måde at styre togene på med it.
Kernen i begge standarder er, at alle synlige trafiksignaler bliver fjernet fra stationerne og langs strækningerne, hvorefter det nye system får sin information fra akseltællere langs jernbanerne, og sender dem til et centralt it-center, der derefter kan sende informationer direkte ud til togene via radiokommunikation.
"S-banens CBTC er dog konfigureret anderledes end ERMTS, fordi S-banen har mange og ens tog, der kører tæt på hinanden, mens man i resten af landet har forskellige tog og ikke så tæt trafik," forklarer Morten Søndergaard.
GPS kommer ikke på tale
Udover radiokommunikationen mellem det centrale it-system og den indlejrede software i lokomotivernes førerhuse er der også indbygget baliser langs skinnerne, som toget læser og på den måde opdaterer sin egen position.
Morten Søndergaard forklarer, at det kendte positioneringssystem GPS er blevet fravalgt, fordi det ikke er præcist nok, og ingen af de eksisterende leverandører har baseret deres systemer på brug af GPS.
"Hvis vi nu siger, at GPS har en præcision på to meter, så kan man ikke vide, om et tog kører på højre eller venstre spor. Og det er altså en ret interessant information at få, skulle jeg hilse at sige," siger Morten Søndergaard.
"Derudover har GPS heller ikke en konstant oppetid. Det ville betyde, at hvis vi mister et GPS-signal, så ville alle togene blive nødt til at stoppe, fordi de ikke selv ved, hvor de er henne," siger Morten Søndergaard.
Han vil dog ikke udelukke, at GPS kan komme på tale på et tidspunkt, hvis nogen af leverandørerne udvikler en GPS-baseret løsning.
"Vi skal heller ikke ud og investere i et udviklingsprojekt. Dette her er et udskiftningsprojekt, og vi kører på moderne eksisterende løsninger," fastslår Morten Søndergaard.
