Bob Geldof: Cloud computing er "genialt"

Er skyen en band-aid-løsning på verdens it-problemer? Musikeren og støttekampagne-manden Bob Geldof vil atter redde verden, denne gang i kamp mod forældet teknologi.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Bob Geldof har lanceret en kampagne for enklere teknologi og mener, at cloud computing vil blive en afgørende katalysator til en enklere verden.

Støttekampagne-manden og rockstjernen, som var med til at stifte kommunikations- og dataapplikations-leverandøren Groupcall, var med på konferencen om uddannelsesteknologi BETT 2011 i London for at promovere sin virksomhed.

Han benyttede lejligheden til at levere sit budskab om, at it generelt og it i uddannelsessektoren i særdeleshed er for kompleks. Cloud computing, som Geldof beskriver som "fucking genialt", vil gøre det muligt for brugerne at springe let hen over eksisterende proprietære løsninger.

Denne indsigt kommer fra en mand, som anvender en forældet klods af en mobiltelefon fra Nokia, som ikke bruger e-mail, fordi det "kommer i vejen", og som aldrig har sin bærbare computer med sig. Geldof hævder også, at han aldrig bruger de teknologier, han har derhjemme, fordi "det alt sammen er for langsomt", og at han gerne ser, at "fremtiden sker omgående".

Mange lande har gamle, klodsede proprietære systemer, som gør det svært for nye teknologier at vinde stor udbredelse, siger Geldof.

Han fortæller om Groupcalls aktiviteter i Europa: "Vi er nødt til at konfigurere systemet til de individuelle landes behov - det er kedeligt og besværligt."

Men med cloud computing kan lande, der ikke har en forældet infrastruktur, gribe chancen til at tage en ny, enklere teknologi i brug, siger han.

"Vi vil udvide kraftigt i Indien og Kina, hvor de aldrig har haft disse proprietære systemer."

Læs mere her om Cloud Computing - og hvordan det fungerer.

Overkomplekse systemer vil fejle

Sammen med andre leverandører af uddannelses-it heriblandt Pearson, har Geldof planer om at udføre lobby-virksomhed overfor Storbritanniens regering om at øge opmærksomheden på enklere teknologier.

"Vi vil forsøge at forklare regeringen, at overkomplekse systemer vil fejle, og at der er teknologi til rådighed, der giver dem, hvad de vil have," siger han.

Han mener, at der uundgåeligt vil blive investeret i enklere teknologi.

"Økonomien gør det bydende nødvendigt at skære ned. Så regeringen vil nok blive nødt til at bruge mindre på overkomplekse systemer og blive tvunget til at gå efter enkelthed."

"Uddannelsessektoren halter, fordi det system, der af staten påtvinges administrationen og lærerne, er overkomplekst."

"Det er på samme måde med National Health Service (NHS) computersystemet. Når man kan se, at det har fordoblet omkostningerne og selv har kostet millioner af pund, betyder det, at det er for komplekst, og at det ikke fungerer. Det har brug for at blive forenklet," mener han.

Indbygget forældresikkerhed

Groupcalls programmer udgør ifølge Geldof eksempler på komplekse processer, der bliver gjort enkle. Han blev eksempelvis involveret i virksomheden, fordi han ønskede sig en teknologi, der automatisk gjorde ham opmærksom på det, når hans børn var nået sikkert frem til skolen.

"Det er en øjeblikkelig og enkel applikation, der befrier skolesekretærernes tid, reducerer omkostningerne, da der ikke er nogen telefontakst for forældrene, mens myndighederne øjeblikkeligt ved, om et barn pjækker. En forenkling af en overkompleks kravspecifikation," siger han.

Groupcalls nye produkt, Emerge, vil ifølge Geldof "lægge skolen i lærernes baglomme."

"Skolerne er ifølge statens krav nødt til at lave navneopråb to gange dagligt. Det er da fucking anstrengende. I nødstilfælde er Emerge utroligt brugbar - man kan øjeblikkeligt underrette en forælder, skolen og myndighederne om det, hvis et barn mangler i en nødsituation," forklarer han.

Derfor mener Geldof også, at Groupcalls teknologi med fordel kan anvendes i andre sektorer og i særlig grad af politi og sikkerhedstjenester.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonce

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Technical

Uspecificeret arbejdssted

RackPeople

Teknisk Lead

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger sektionschef til Systemafdelingen i Hvidovre

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S