Alle husstande på Bornholm skal have fibernet.
Det er visionen hos bestyrelsesformand Knud Andersen fra øens kommunalt ejede energiselskab Østkraft.
Men loven tillader ikke et kommunalt ejet energiselskab at udrulle fibernet til borgerne. Derfor arbejder Knud Andersen på, at Østkraft får dispensation.
Han har blandt andet kontaktet klima- og energiminister Lykke Friis (V) i håbet om at få dispensation.
Dog endnu uden resultat.
Knud Andersen ser det som vitalt for Bornholm, at hjemmene får fibernet.
"Den væsentligste grund er, at vi måske er det elselskab i landet, som er længst fremme med at skabe fremtidens elnet," fortæller han.
Bornholm er blevet udnævnt som europæisk testområde for intelligente elsystemer, de såkaldte smart grids.
Håbet med projektet er ifølge formanden at udvikle udstyr, der kan styre strømmen mellem forbrugerne og elproducenten på den mest optimale måde, så elkunderne får strømmen, når den er billigst, eller når det passer bedst i forhold til eksempelvis vindenergi.
Lykkes det at udvikle udstyret, kan det blive et nyt eksporteventyr ligesom vindmøller, argumenterer han.
Tror ikke på TDC's kobbernet
Skal det lykkes, kræver det ifølge bestyrelsesformanden, at øens kommunikationsnet er lynhurtigt. Og det nuværende kobbernet, som TDC ejer på Bornholm, lever ikke op til kravene, mener Knud Andersen.
"Jeg tror, at man skal have aktier i kobberkabler, hvis man tror, at det er tilstrækkeligt med kobber om fem år," siger han.
Han fremhæver, at stadig flere enheder som eksempelvis tv og computere kobles på forbindelsen, og når forbindelsen samtidig skal have båndbredde til styringen af elforbruget, så er det ikke nok med kobber, lyder det fra ham.
TDC har tidligere meddelt, at kobbernettet er tilstrækkeligt til at dække behovet, da et andet fiberprojekt på Bornholm fik flere millioner kroner i statsstøtte. Projektet fik EU-støtte, fordi fibernettet skulle bruges til aflæsning af elmålere og intelligent styring af forbruget.
Samtidig fandt teleselskabet det konkurrenceforvridende, at der bruges offentlige kroner på at udrulle en alternativ infrastruktur til TDC's. Det var i øvrigt et fiberprojekt, hvor Østkraft optrådte i ansøgningen.
Konflikt med TDC lurer
Hvis Østkraft får dispensation til at udrulle fibernet, så vil der endnu engang blive udrullet en alternativ infrastruktur til TDC's på øen. Knud Andersen mener dog ikke, at det er problematisk.
"Østkraft har ingen intentioner om at fylde andet i nettet end det, som vi selv skal bruge. Vi stiller meget gerne kablerne til rådighed for dem, der vil stille avanceret fjernsyn og så videre til rådighed for folk," siger han.
Knud Andersen siger videre, at Østkraft for et år siden kontaktede TDC for at høre, om teleselskabet ville udrulle fibernettet på øen.
"Men TDC takkede nej," siger han.
Derfor ser han det om Østkrafts rolle at forbedre infrastrukturen på øen.
"Vi er kommunalt ejede, og derfor har vi vel også en forpligtigelse til at skubbe på for at udvikle det bornholmske samfund. Det er en parallel opgave med det at levere strømforsyningen," fortæller han.
Beskylder TDC for monopol
Ifølge bestyrelsesformanden har TDC monopol på øens infrastruktur.
"TDC har i realiteten et monopol, og det forpligter. Jeg er en god liberal, og jeg har i alle mine år sagt, at hvis jeg skal vælge mellem et offentligt og et privat monopol, så vælger jeg det offentlige," siger han.
Der er vel ikke noget i vejen for, at et privat firma kan gå ind og udrulle en alternativ infrastruktur til TDC's. Hvorfor skal det offentlige så gå ind og skabe denne her konkurrence?
"Der er ingen private, der vil starte på bar bund på Bornholm. Vi er kun 42.000 indbyggere. Den eneste, der med lidt fornuft kan være konkurrent til TDC, er Østkraft, fordi Østkraft i forvejen har lagt elkablerne - der er allerede lagt en backbone-ring ned, som betjener kommunen og vores egne stationer. Grundomkostningen ved at etablere en backbone har vi allerede lavet," svarer Knud Andersen.
Bornholm er udnævnt som testzone for det europæiske EcoGrid EU-projekt, der har en budgetramme på næsten 160 millioner kroner, hvoraf halvdelen er finansieret af EU.
