Der er tillid til Apples nye konge

Trods Steve Jobs' store betydning for Apples brand er der tiltro til, at virksomhedens image overlever regent-skiftet. Men det er nogle store sko, tronfølgeren skal udfylde, og det bliver ikke uden udfordringer.

Artikel top billede

Læs også:
Steve Jobs stopper som topchef for Apple

Apple om Steve Jobs exit: Vi har vidst det i årevis

Apple-fans verden over: Kom tilbage, Steve!

Apples stifter og konge, Steve Jobs, har netop meddelt, at han abdicerer.

Hans tronfølger, COO Tim Cook, står over for en stor udfordring, når han skal fylde tronstolen ud efter sin meget respekterede og karismatiske forgænger.

Richard Jones, der er lektor ved Copenhagen Business School (CBS) og ekspert i corporate branding, mener dog, at Apples brand har vokset sig så stærkt i Kong Jobs tid, at det i dag kan leve videre, selvom den markante kultleder forlader direktørstolen.

"Apple har et meget stærkt brand. De startede faktisk som et rebel-brand, som appellerede til en målgruppe, der søgte væk fra de store brands som for eksempel Microsoft. Men hver gang de gjorde det, voksede Apple sig større, så virksomheden til sidst slog sig selv," fortæller Richard Jones.

Han mener derfor, at Apple har bevist, at virksomheden kan overleve de fleste udfordringer. Desuden tror han ikke, Steve Jobs betyder så meget for den almene Apple-bruger.

"Jeg tror nu i virkeligheden, at der er mange af dem, som er glade for at bruge Apples produkter, der ikke ved, at det er Steve Jobs, der står bag," siger Richard Jones til Computerworld, hvortil han forklarer, at produkterne er så stærkt brandet, at de nærmest sælger sig selv.

Tronfølgeren udfordring

Lektor Jones tror dog ikke, Steve Jobs' tronarving står over for en helt let opgave. Der ligger nogle udfordringer i at overtage ledelsen af en virksomhed, hvor forgængeren har været så synlig og succesfuld.

"Det er altid sværere at følge en succes end en fiasko," siger han.

Allerede torsdag er Apples aktier gået fem procent ned. Der skal altså arbejdes for at bevare investorernes tillid. Dog mener Richard Jones, at der trods alt er udvist stor tillid, idet aktierne trods alt ikke er faldet mere.

"Steve Jobs er meget karismatisk, intelligent og innovativ. Han var nærmest en kultleder, når han stod frem og introducerede nye produkter," fortæller Richard Jones.

Hans råd til den nye Apple-konge er derfor, at han ikke skal forsøge at være en ny Steve Jobs.

"Hvis han forsøger at være Steve Jobs, har han tabt på forhånd. Han kan jo ikke være en bedre Steve Jobs end Steve Jobs selv. Derfor er det vigtigt, at han siger: 'Jeg er en helt anden person, jeg gør tingene anderledes, og jeg har en anden personlighed'. Det er nok i virkeligheden nemmere for ham," mener Richard Jones.

Læs også:
Steve Jobs stopper som topchef for Apple

Apple om Steve Jobs exit: Vi har vidst det i årevis

Apple-fans verden over: Kom tilbage, Steve!

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Applikationsarkitekt til stor applikationstransformation i Forsvaret

Københavnsområdet

Roskilde Universitet

AV Tekniker

Region Sjælland

LB Forsikring

Afdelingschef for IT ServiceDesk

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job