Danske dagblade går efter Visator

Danske Dagblades Forening har indledt en fogedsag mod nyhedstjenesten Visator, som linker dybt til de danske avisers hjemmesider. Men de danske stiftere har solgt aktiviteterne til Singapore.

Danske Dagblades Forening har indledt en ny sag om såkaldte dybe links til artikler på avisernes hjemmeside.

Foreningen slæber selskabet bag nyhedstjenesten Visator, Web Intelligence Technology ApS, i fogedretten for at få stoppet tjenesten.

Den nye fogedsag kommer, efter det i sommer lykkedes aviserne at få fogedretten til at nedlægge forbud mod en anden nyhedstjeneste, Newsbooster.

Danske Dagblades Forening er utilfreds med, at nyhedstjenesterne linker systematisk til artiklerne på avisernes hjemmesider og har det som deres forretningsgrundlag.

Flyttet til Singapore

Ifølge direktøren for Danske Dagblades Forening, Ebbe Dal, er Visators udnyttelse af avisernes artikler grovere end Newsboosters. Visator sender nemlig dele af artiklerne med ud i de nyhedsbreve, som kunderne abonnerer på. Det gør Newsbooster ikke.

Ebbe Dal ser udsendelsen af selve teksten som et brud på ophavsretslovens bestemmelser om eneret.

Afgørelsen i fogedsagen mod Newsbooster gav panderynker hos Visator i sommer. De danske stiftere besluttede sig til at sælge selve udbuddet af den danske tjeneste, som i dag drives fra Singapore af andre ejere. Hvem det er, ønsker administrerende direktør Anders Nielsen fra Web Intelligence Technology ikke at oplyse, ud over at det "internationale forretningsfolk". Han henviser i stedet til Singapore-selsabet.

Anders Nielsen har svært ved at forholde sig til den fogedsag, som Danske Dagblades Forening har anlagt. Hans selskab kan ikke lukke for en tjeneste, som selskabet ikke driver, påpeger han.

- Men der er fortsat en danske adresse, konstaterer Ebbe Dal, der betegner manøvren med at sælge den danske Visator-tjeneste til udlandet som "et krumspring".

Kunderne blev mistroiske

Det danske selskab, der på Visators hjemmeside står opført som "lokal partner", driver også fortsat nyhedstjenesterne i Sverige, Schweiz, Tyskland og Storbritannien. Det ejer også teknologien bag de nyhedssøgninger, som kunderne kan abonnere på.

Anders Nielsen mener ikke, at der er noget ulovligt i selskabets forretningsmetode. Han fortæller dog, at salget af den danske tjeneste til Singapore-selskabet skyldtes fogedforbuddet mod Newsbooster.

- Vi kunne se, at vi selv kunne risikere en fogedsag, og samtidig blev kunderne mere mistroiske på grund af fogedforbuddet, forklarer han.

Anders Nielsen venter nu spændt på udfaldet af den såkaldte justifikationssag, der endelig skal afgøre sagen mod Newsbooster.

Tager et skridt ad gangen

Ifølge Ebbe Dal er der faldet domme i både Tyskland og Holland, som lægger sig op ad det danske fogedforbud, men det passer ifølge Anders Nielsen ikke.

Alligevel mener Ebbe Dal at se tegn på, at domstolene i de europæiske lande ikke vil acceptere nyhedstjenester baseret på dybe links.

- Men vi har endnu ikke fået Singapore med, konstaterer dagbladenes direktør.

Han spekulerer ikke i, hvad der skal ske, hvis det ikke lykkes at stoppe Visator gennem den danske fogedsag.

- Vi tager et skridt ad gangen, siger han.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank