Kan man stole på, at aftaler indgået med staten holder uændret i årtier?
Bredbåndsselskaberne er kommet i tvivl, efter at IT- og Telestyrelsen forleden ændrede på vilkårene for de FWA-licenser, der blev udbudt i 2000.
Fra at have eksklusiv adgang til visse frekvenser måtte tre selskaber med FWA-licenser konstatere, at hvem som helst nu kan ansøge om frekvenser til samme formål.
- Det er ærgerligt, fordi det gør det svært at planlægge sine aktiviteter og tiltrække investorer. Vi har investeret mange penge ud fra de forudsætninger, vi kendte i 2000, siger Henrik Vestergaard, administrerende direktør i ButlerNetworks, der lige som Sonofon og Danske Telecom har en FWA-licens i 26 GHz-båndet.
I en tid, hvor telemarkedet er hårdt presset, skuffer det ham, at myndighederne bidrager til usikkerheden.
- Den kommercielle risiko tager vi på os, og den er stor nok i disse år. Men at vi også skal påtage os en regulatorisk risiko, fordi vi ikke kan forudse, hvad myndighederne gør, er højst kritisabelt, siger Henrik Vestergaard.
Må ikke lave om på aftalen
Han bakkes op af Jens-Uffe Andersen, formand for IT-Brancheforeningens teleudvalg, der snart skal drøfte IT- og Telestyrelsens muligheder for at ændre på licensvilkår i udvalget.
- Hvis man én gang har givet licenser ud og fået penge hjem for dem, så kan man ikke lave om på betingelserne. Så går det galt, siger Jens-Uffe Andersen.
FWA er i denne sammenhæng én teknologi, der reguleres af myndighederne. UMTS, eller 3G, er en anden, hvor licenserne var meget dyrere, og hvor en pludselig ændring i vilkårene kan få endnu større konsekvenser.
Jens-Uffe Andersen interesserer sig derfor meget for, hvordan de tyske myndigheder griber det an, når 3G-selskaberne ønsker at slippe af med deres licenser.
- Skal licensen så betragtes som et konkursbo, der skal sælges til højestbydende, eller skal den sælges til den samme pris, som de andre selskaber har betalt for en licens, spørger Jens-Uffe Andersen.
Skal frigøres fra forpligtelser
Spørgsmålet interesserer også Dansk Industri, som imidlertid ikke kan hidse sig op over, at IT- og Telestyrelsen ønsker at være fleksibel og ændre på betingelserne, hvis markedet udvikler sig anderledes end forventet.
- Vi har altid sagt, at myndighederne ikke skal tvinge operatørerne til at foretage unødvendige investeringer. Sker det alligevel, må operatørerne kompenseres, siger Tom Togsverd, direktør i Dansk Industris IT-gruppe, ITEK.
Han mener derfor altid, at vinderne af en licens skal frigøres for betingelser som eksempelvis udbygningspligten, ligesom de skal slippe for licensafgifter.
Bliver licenshaverne virkeligt stillet ringere, skal de kunne få de betalte licenspenge tilbage, mener Tom Togsverd.
Han afviser til gengæld, at staten skal yde erstatning til et selskab, der har investeret millioner af kroner i et netværk i sikker forvisning om at have markedet for sig selv eller sammen med et begrænset antal konkurrenter.
Alle har været for optimistiske
- Vi har alle sammen vurderet dette marked for optimistisk. Det er ikke kun IT- og Telestyrelsen, der bærer ansvaret for det, og juridisk sidder styrelsen med alle kortene på hånden, siger Tom Togsverd.
Han henviser til, at virksomhederne selv i sin tid valgte at byde på licenserne, fordi de mente at kunne få deres forretning til at hænge sammen.
Mere kontant er teleanalytikeren John Strand, Strand Consult, der er rasende over IT- og Telestyrelsens håndtering af licenserne. I morgen, onsdag, vil han på IDC's Telecom 2003-konference i København lange hårdt ud efter styrelsens direktør, Jørgen Abild Andersen.
- Jeg skal gerne stille mig op som den lille dreng i "Kejserens nye klæder" og stille ham spørgsmål. IT- og Telestyrelsen laver konstant om på reglerne for at sløre sine egne fejltagelser. Jeg kan ikke anbefale noget teleselskab at investere penge i Danmark, siger John Strand.
