Motorola Razr 60 Ultra er den første klaptelefon jeg roligt kan anbefale

Godt fem år efter den første reinkarnation af ’Razr’-klaptelefonen er den nu en uforbeholden anbefaling værd.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Motorola er ikke bare pionerer, når det gælder sammenklappelige mobiltelefoner. De definerede nærmest genren dengang mobiltelefoner var noget man havde taster på og spillede Snake på.

Selvom det er nogle årtier siden, at en ’Moto Razr’ var noget af det frækkeste man kunne putte i lommen, forsøger selskabet at holde liv i en nyfortolkning af konceptet, hvor det nu er hele skærmen, der klappes sammen til en kompakt størrelse.

Siden Razr-serien blev genoplivet i 2020 er vi nu oppe på femte generation af telefonen, som nu hedder Razr 60 Ultra og igen skal løfte arven fra fordums tiders succes.

Et pænt klap

Motorola agter ikke bare at skille sig ud med sin Razr’s særlige sammenklappelige evner.

Selve bagsiden er prydet med en træ-finish, som man sjældent ser i mobilverdenen. Det ser flot ud, selvom man ved nærstudie vil bemærke, at det mere er tale om en trælignende finish lavet af plast.

Det hele er rundet af en metalramme og en kvadratisk skærm på bagsiden, som giver kvikadgang til notifikationer, kameraet og andet nyttigt.

Er man til andre finishes, kan det dog også vælges med mulighed for rubinrød eller sort look.

Den samlede pakke vejer lige under 200 gram og er relativ kompakt om end noget småbuttet i forhold til alternativer såsom Samsungs nyeste Flip og Fold-telefoner.

Modsat originalen fra 90'erne skal man dog ikke regne med at kunne klappe mobilen op med en hånd. Dels er skærmen nok for sårbar til det, men det lægger klapmekanismen altså heller ikke op til.

Flot foldbar skærm

Mens der altså er satset på at gøre telefonen nydelig at se på, fortsætter indtrykket, når skærmene tændes.

Når mobilen er klappet sammen, tilbyder en kvadratisk fire tommer skærm et hurtigt overblik over notifikationer og mulighed for hurtigt at svare på dem.

Når det er sagt, søger man oftest mod den syv tommer store sammenklappelig skærm, da det ekstra store lærred er langt nemmere at arbejde med.

Her er dog tale om en sammenklappelig skærm – med de fordele og ulempe der følger med den slags relativ ny teknologi.

Skærmen vil være mere sårbar for særlig støv og grus, mens der er en lille fold på tværs, som man især bemærker, når man lader fingeren køre over den.

Fordelen er så naturligvis, man får en stor skærm at se på, som altså kan klappes sammen til en kompakt størrelse.

Begge skærme er af LTPO OLED-typen, hvilket garanterer, at man her får tårnhøj kontrast, opulente farver og en tårnhøj maksimal lysstyrke.

At telefonen er en anelse buttet, har givet Motorola plads nok til at placere nogle udmærkede højtalere i mobilen til musik og spil til at akkompagnere det flotte lærred.

Fart på i alle discipliner

Inde i maskinrummet på Razr 60 Ultra lever finder man Qualcomms Snapdragon 8 Elite processor i sin stærkeste variant på markedet pt.

Her er op til 16 gigabyte hukommelse flankeret af op til en terabyte lagerplads.

Det er mere end nok til at drive hvad man nu kan ønske sig af apps ganske sømløst. Lige meget om det gælder Googles Gemini AI-funktioner og Motorolas AI helper, der giver kvikadgang til ’Moto AI’, som kan opsummere og generere tekst, kreere AI-fotos og svare på prompts assisteret af både Perplexity og Copilot-tjenesterne.

Du finder ikke nogen mobil, som har flettet flere AI-tjenester inde i telefonen end denne – og det i en grad, som kan diskuteres. Eksempelvis kan man, have tøven ved at lade telefonen ’Læse alt indhold på skærmen’, som assistenten lægger op til – det er dog noget man skal slå til, hvis man ønsker det.

På batterifronten er Razr 60 Ultra udstyret med et relativt stort 4.700 mAh, som gør en god figur og garanterer, at du kan forvente mere end et døgns drift ud af det.

Ikke nok med det er Razr Ultra også ultrahurtig når det handler om at lade op. Den kan ræse fra nul til 80 procent på en halv time – hvis ellers din USB-C oplader er kraftig nok.

Stærk duo

Bagpå Razr 60 Ultra finder du kun to kameraer, et standard og et ultravidvinklet et – og der er altså ikke noget telemodul at få her.

Begge moduler gør dog det, de skal godt. De er begge på 50 megapixels og leverer skarpe og farverige fotos under langt de fleste omstændigheder. Det eneste man savner er muligheden for at zoome ind.

En stor fordel ved klapkonstruktionen er dog, at de begge kan bruges til selfies, hvilket giver langt skarpere og flottere resultater end noget selfiekamera på markedet.

Kamera-duoen gør det også godt i video-optagelser, hvor man som en sjov lille feature kan klappe mobilen halvvejs og mobilen som et 90’er videokamera. Det virker som en gimmick, men gør at man faktisk holder kameraet mere stabilt, når der optages.

Et stærkt tilbud

Mobiltelefoner med sammenklappelige skærme har altid været nogle dyre størrelser. En mobil som Razr 60 Ultra er dog også en enhed, som falder lynhurtigt i pris.

Det kan man så få glæde af her godt et halvt år efter lanceringen, hvor mobilen er raslet ned fra debutprisen på 9.999 kroner til et leje lige under de 6.200 kroner for en stærk model med 16 gigabyte ram og 512 gigabyte lager.

Set i lyset af, at en stor del af afskrivningen er taget, går Motorola Razr 60 Ultra fra at være en kuriositet til at være et stærkt tilbud, som man burde overveje.

Man får jo en flot telefon som er spækket med power og AI, et par gode kameraer og en glimrende driftstid.

Vi lander derfor på fem stjerner, hjulpet godt af den nu skarpe pris.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | København

Fra teknolog til strateg: IT-ledelse i en AI- og forretningsdrevet virkelighed

Hvordan tager du ejerskab over strategi, ledelse og teknologi i en AI-drevet virkelighed? På konferencen møder du frontløbere, der transformerer IT fra servicefunktion til strategisk enabler for forretningen med fokus på cloud, sikkerhed, AI-etik...

Sikkerhed | Online

Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

It-løsninger | Horsens

Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S