Tastaturet har toppet - Nu skal vi lære at tale med AI

Klumme: Vi drukner i beskeder, men AI kan gøre samarbejdet mere menneskeligt. Det kræver dog, at ledere skaber de rigtige rammer, adresserer privacy-problematikker og ændrer kulturen hos medarbejderne.

Artikel top billede

(Foto: Catherine Breslin / Unsplash)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Vi lever i en tid, hvor vi kommunikerer mere end nogensinde før – gennem videomøder, diverse besked-apps, samarbejdsplatforme og e-mails.

Antallet af måder, vi kan komme i kontakt med hinanden på, er eksploderet.

Men selvom rækken af kommunikationsværktøjer er vokset markant, så føles det som om, det effektive samarbejde stadig lader vente på sig.

Medarbejderne rundt omkring på kontorerne beretter om et endeløst efterslæb af ubesvarede beskeder og notifikationer, som stjæler tid og energi fra det meningsfulde arbejde.

AI er kommet ind fra højre

Men midt i det overvældende flow af beskeder og notifikationer, som frarøver os arbejdsglæden, er AI dukket op, og stemmen er hurtigt blevet et nyt voksende middel til at interagere effektivt.

At kunne tale til AI er hurtigere, mere naturligt og en intuitiv måde at udtrykke ideer på uden at komme til at overtænke.

Samtidig viser en undersøgelse, vi for nylig har foretaget sammen med London School of Economics, at mange oplever, at tilliden til de svar, der kommer tilbage fra AI, stiger, når stemmen anvendes frem for tastaturet, og at det at kunne bruge stemmen får teknologien til at føles mere samarbejdende.

Med muligheden for at bruge stemmen sammen med AI bliver der skabt en hurtigere og mere naturlig interaktion, som opbygger tilliden og nedbryder barrieren ved konstant at skulle taste på computeren eller telefonen, som er det, der ofte får beskederne til at hobe sig op.

Succes med voice-to-AI kræver ændret mentalitet

Udfordringen er, at hvis vi skal udnytte stemmens potentiale, skal virksomhederne til at forberede medarbejderne, teknologien og kulturen.

Det er et skift i mentalitet, som ikke sker automatisk. Hvis vi skal opnå succes med voice-to-AI, må virksomhederne tænke længere end blot på selve teknologien og begynde at forberede deres medarbejdere, den fysiske arbejdsplads og virksomhedskulturen på den nye måde at interagere med AI på.

Det betyder for eksempel at skabe nogle miljøer, hvor det at tale til teknologien føles naturligt og trygt, det kan være dedikerede AI-zoner, hvor medarbejderne kan sætte sig, når de har brug for at tale til AI uden at forstyrre eller blive forstyrret af kollegaer.

Det kan også være en god idé at oprette mindre båse i storrumskontorerne, som giver følelsen af privatliv, der gør det lettere at tale til AI.

Dernæst er det vigtigt at adressere bekymringer om privatliv up-front og fx være tydelig omkring, hvorfor virksomheden ønsker, at medarbejderne bruger voice-to-AI for eksempel til at lette rutineopgaver og øge effektiviteten.

Det er også vigtigt at forklare, hvad der bliver optaget, og hvordan det bliver behandlet, og at optagelserne ikke bliver brugt til overvågning, hvilket er en væsentlig barriere for mange medarbejdere.

Endelig er det vigtigt at gøre det klart, hvornår stemmen tilfører værdi, og hvornår andre værktøjer tjener medarbejderne bedre.

Fordele og ulemper

Voice-to-AI er for eksempel særlig effektivt, når det drejer sig om at diktere e-mails, rapporter og mødereferater eller søge hurtig information, mens man måske har en kunde i røret.

Til gengæld fungerer det mindre godt til opgaver med høj fortrolighed eller opgaver som kræver en særlig grad af præcision i tal og detaljer.

Her spiller nøjagtigheden i en transskription og hvor klart stemmen opfanges en kritisk rolle i forhold til, hvor godt AI kan opfange og handle på kommandoer, og kvaliteten af det teknologiske udstyr er derfor ret afgørende til disse typer opgaver.

De ledere, der tager disse skridt i dag, hjælper ikke kun deres teams med at udnytte potentialet, de er også med til at forme, hvordan den nye arbejdsæra kommer til at se ud.

Alt tyder på at stemmen bliver omdrejningspunktet for måden, vi kommer til at arbejde på i meget nær fremtid.

Men hvorvidt, det bliver en succes, afhænger af de valg, som lederne træffer i dag. De virksomheder, som handler nu ved at investere i pålidelig lyd, og skabe en virksomhedskultur der er understøttende og hjælper medarbejderne med at omfavne stemmens kraft, bliver dem, der sidder tilbage med nøgle til et mere produktivt og humant arbejdsliv i fremtiden.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Chef for SAP-forretningsspecialister

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior SAP Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub