Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Danmark er blandt de mest parate lande i verden, når det kommer til at tage kunstig intelligens i brug.
53 procent af danske it-beslutningstagere benytter allerede AI og maskinlæring i deres organisationer. Det viser den nye CIO Analytics 2025-rapport fra Atea.
På bare ét år er andelen af organisationer, der anvender generativ AI, vokset fra 34 til hele 50 procent.
Det er en stigning, der tydeligt viser, at teknologien ikke længere er en prøveballon, men hverdagskost i hver anden virksomhed i Danmark.
Vi er foran vores naboer i Norden og Baltikum, hvor kun 41 procent bruger AI. Danmark er med andre ord det land i regionen, der er hurtigst til at tage ny teknologi til sig. 1-0 til os.
Alligevel oplever kun 15 procent af de danske organisationer, at AI har skabt væsentlig værdi. Hele seks ud af ti er uenige i, at teknologien har givet et reelt afkast.
Det er et paradoks: Vi er hurtigst til at tage AI i brug, men dårlige til at få udbytte af det. Og forklaringen ligger ikke i teknologien.
Når vi ikke formår at omsætte brug til værdi, risikerer vi at brænde medarbejdere af på projekter uden formål, miste konkurrenceevne i forhold til lande, der formår at høste gevinsterne, og i sidste ende at efterlade både kunder og borgere med et ringe udbytte af investeringerne.
Danmark risikerer ganske enkelt at være først til eksperimenterne, men sidst til resultaterne.
Fra sporadiske effektiviseringer til stor effekt
Ifølge undersøgelsen bruges AI primært til chatbots, indholdsproduktion og andre lavthængende frugter.
Små tidsbesparelser, simple automatiseringer og smarte værktøjer. Når AI reduceres til et projekt i it-afdelingen eller isoleres omkring enkelte funktioner, forbliver det tilfældige, effektiviserede opgaver uden større forretningsmæssig effekt.
Udfordringen er simpelthen, at AI indsatsen bliver for spredt og ikke strategisk.
For ligesom de fleste kan bruge en stegepande uden nødvendigvis at kunne skabe et velsmagende måltid, kan mange bruge AI uden nødvendigvis at skabe de forandringer, der for alvor rykker organisationen.
Heldigvis er opskriften klar.
De manglende ingredienser er ledelse og kultur
Organisationer i undersøgelsen har selv fundet hullerne i osten: Manglende lederskab og innovationskultur.
Og så må vi spørge os selv, hvilken værdi det er, vi forventer at opnå?
66 procent af danske it-afdelinger måles primært på budgetoverholdelse. Kun 44 procent vurderes på, hvordan de bidrager til organisationens mål.
Når succeskriteriet er billigere drift frem for bedre udvikling, er det slet ikke så mærkværdigt, at værdien udebliver.
Så længe vi måler for snævert og tænker for kortsigtet, reduceres AI til et effektiviseringsværktøj.
Det har potentiale til langt mere, men det kræver modige ledere, der tør sætte retning, prioritere ressourcer og skabe en innovationskultur, hvor vi lærer af fejl og samarbejder på tværs.
Og det kræver, at vi ændrer måden, vi måler succes på. For investeringen kan sjældent aflæses direkte på bundlinjen - men i alt det, der påvirker den.
Fire ting til tjeklisten
I Digital Dogme har 50 danske virksomheder og organisationer forpligtet sig til at understøtte Danmarks førerposition på AI gennem AI-kompetencepagten.
Vi tror på, at vi skal sætte mennesket i centrum for omstillingen og insistere på at måle effekt på flere bundlinjer. Det indebærer, at vi ændrer fire grundlæggende ting i vores tilgang til AI-adoption.
Vi skal se på retning, rammer, relevans og resultater.
1) Retning: Vi skal som ledere sætte en klar retning, tænke AI ind i strategien og sikre, at medarbejdere udvikler nye kompetencer.
2) Rammer: Vi skal skabe en innovationskultur, hvor AI bruges ansvarligt, strategisk og i høj kvalitet på tværs af organisationen.
3) Relevans: Vi skal tilegne os nye kompetencer i organisationen, der er relevante for vores fag, branche, funktion og konkrete behov. Hvis man kun kigger i det brede AI-kursuskatalog, så bidrager det ikke strategisk til lige præcis jeres position.
4) Resultater: Vi skal måle bredere og gå efter de rette resultater. Ikke kun på tidsbesparelser, budgetter og frigivede ressourcer, men også på trivsel, kvalitet, samarbejde, innovation og oplevelsen hos borgere og kunder.
Danmark var hurtigst til at invitere AI ind på arbejdspladsen. Men AI er ikke et quick fix. Hvis vi skal vinde på den lange bane, skal det skabe værdi.
Og teknologien kan meget – men vi får først værdien af den, hvis vi tør ændre den måde, vi leder, organiserer os og måler på.
Det ansvar ligger hos direktører, bestyrelser og topledere, der skal sikre, at AI kobles til strategi og udvikling – ikke kun til effektivisering.
Først når vi tager det ledelsesansvar på os, kan vi veksle investeringen i teknologien til værdi for virksomheder, medarbejdere og samfund.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
