Hver tredje chef: Vi spilder tiden med ERP og BI

Brugerfjendtlig, manglende faciliteter og funktioner, der er rent tidsspilde. Mange er utilfredse med deres ERP-, BI- og CRM-systemer.

Artikel top billede

"Tidsspilde."

Sådan betragter mange brugere det at flytte data mellem applikationer i firmaets ERP-løsning.

Flytning af data betragter brugerne som det største spild af tid tæt fulgt af "søgninger i komplekse menustrukturer".

Disse to er bare enkelte punkter i en strøm af kritik af virksomhedsløsninger som eksempelvis ERP (Enterprise Resource Planning), CRM (Customer Resource Management) og BI (Business Intelligence).

Slag på slag

Kritikken kommer til udtryk i en undersøgelse, som analysehuset IDC Nordic står bag.

Undersøgelsen er betalt af IFS Scandinavia, som selv udvikler og sælger ERP-løsninger.

"Undersøgelsens resultater tyder på, at der er plads til nogle forbedringer," erkender Anders Elbak, der er researchchef hos analysehuset IDC Nordic.

Så har han ikke sagt for meget.

Andre ville nok snarere kalde undersøgelsens resultat for hårde slag og sviende smæk til producenterne af de brede og ofte avancerede applikationer.

"Kritikken er hård ja, men vi synes allerede, vi har gjort meget. For eksempel skiftede vi brugerinterface i vores løsning sidste år. Tilbagemeldinger viser, at kunderne er glade, men lige præcis brugergrænsefladen har også været et afgørende kriterium for mange kunder," siger Jan A. Bengtsen, administrerende direktør for IFS Danmark.

På kanten af afgrunden

I dag kræver den teknologiske udvikling og komplekse forretningsbetingelser, at virksomhederne er i stand til at reagere lynhurtigt, når markedet kræver det.

Virksomheder med it-systemer, der er topmoderne og medarbejdere, som styrer hjemmevant rundt i firmaets it-løsninger, de har muligheder, som rækker langt udover de lokale markeder.

Omvendt så står de virksomheder, der ikke er i stand til at flytte sig i takt med udfordringerne, hurtigt på kanten af afgrunden og risikerer at måtte dreje nøglen om.

Dette vil brugerne have

Når IDC's undersøgelse af brugervenligheden inden for enterprise applications konkluderer, at mere end hver tredje spurgte virksomhed (35 procent) mener, at deres enterprise applications som for eksempel en ERP-, CRM- eller BI-løsning har "negativ indflydelse på virksomhedens evne til at flytte sig i en fart" (agility), så er der noget galt.

"Brugerne skal i sidste ende være i stand til let at betjene systemet. Det ved vi fra Gartner og andre analysevirksomheder, og brugergrænsefladen er selvfølgelig afgørende - så vi har kastet meget i at lave en grænseflade, der er til at finde ud af," siger Jan A. Bengtsen.

Derudover relaterer de fleste bekymringer sig til brugervenlighed, kompleksitet og integration med eksterne applikationer så vel som integration med løsningens egne undersystemer.

"Generelt betyder nogle af de ting, der sker i markedet, at ERP-løsningerne ikke er hensigtsmæssige længere. For nogle år siden var der eksempelvis forholdsvis få, der brugte SAP. I dag er der mange flere, og det er ikke bare enkelte i økonomiafdelingen og enkelte fra andre afdelinger, men derimod mange ansatte, som både trækker data ud og lægger andre data ind i virksomhedens ERP-løsning. I dag bruger alt fra sælgere til produktionsmedarbejdere ERP-systemet," siger Anders Elbak.

Bare noget man tænder for

Når mange flere bruger løsningerne, skal de være nemmere at bruge på tværs af uddannelse og afdeling.

Mange har også vænnet sig til, at "it bare er noget man tænder for", og så er det ret nemt at finde ud af.

Helt så nemt er det ikke nødvendigvis, når det drejer sig om en ERP-løsning.

Men Microsoft forsøger alligevel, ifølge IDC, at få sin ERP-løsning Dynamics til at ligne et 'almindeligt' program i Officepakken. Det kan du læse mere om her.

Her er kritikpunkterne af systemerne

Andre kritikpunkter lyder:

* Ofte er virksomheden tvunget til at indrette sine processer efter applikationen snarere end efter den relevante 'business case'. Eller applikationen har ikke den krævede facilitet og kan ikke ændres.

* Selv om virksomhederne ikke overraskende har taget brugervenlighed i betragtning, da de købte deres BI- eller CRM-løsning, så oplever en tredjedel af alle adspurgte, at der er problemer med brugervenligheden. Faktisk mener kun 13 procent af de adspurgte, at deres enterprise applications er "intuitive og lette" at bruge.

"Brugergrænsefladen skal klart være intuitiv og nem at finde ud af. I dag kan mange af funktionerne i vores applikationer som rejseafregning og tidsregistrering også nås fra en smartphone, det er den vej udviklingen går," siger IFS Danmarks direktør.

Hæmmer produktiviteten

Konklusionen er ifølge IDC, at mens enterprise applications er afgørende vigtige for at drive en virksomhed, så er de samme applikationer rigide og står i vejen for, at virksomhederne kan følge med, når markedsforholdene ændrer sig.
 
Derudover hæmmes den daglige produktivitet af ringe brugervenlighed forårsaget af en ikke intuitiv brugergrænseflade, dårlig integration, vanskelig navigation i løsningen og en manglende søgefunktionalitet.

Ifølge IDC er de fleste leverandører dog opmærksomme på, at det er vigtigt at gøre mere ud af fleksibilitet og brugervenlighed. Udviklingen har overhalet den traditionelle, tunge ERP-løsning.

Den passer bare ikke mere.

Annonce

Annonceindlæg fra Kingston Technology

Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

Nanna-Louise Aae Kudahl

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S