Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Det cyberkriminelle hedeslag, som ramte flere køle- og frysediske i europæiske butikker i starten af november i år, var en brat opvågning for de fleste.
Pludselig blev supermarkeder kritisk infrastruktur, og vi blev igen mindet om, hvor digitalt sårbare vi kan være.
Ifølge Danfoss var de ramte anlæg i Holland ikke koblet til et beskyttet netværk, og standardadgangskoderne var ikke blevet ændret.
Der skulle med andre ord bemærkelsesværdigt lidt til at forvandle frysediske til airfryere.
Hackerne behøvede hverken en avanceret metode eller en stjålen nøgle for at lirke sig ind. Døren stod allerede på klem.
Hackere vælger sjældent den sværeste vej ind. De finder de bløde punkter ind i netværket. Lavpraktiske enheder som ”smart” køleskabe, kaffemaskiner eller printere, vi kan fjernstyre via internettet, men som vi ofte ikke forbinder med cybersikkerhed.
Og som Sarah Aalborg fra Dansk IT’s udvalg for cybersikkerhed påpegede i DR’s "Genstart", står vi over for en grundlæggende sikkerhedsudfordring: Jo mere vi kobler på nettet, desto større bliver vores angrebsflade.
Simple sårbarheder er dog langt fra nye. Det nye er derimod, at AI gør det billigere og hurtigere for angribere at finde og udnytte virksomhedens ømme punkter i stor skala.
Det viste angrebet mod printstyringssystemet PaperCut i august, hvor en hacker satte hundredvis af AI-agenter i arbejde for at finde den rette indgang.
Og herefter gik det stærkt. Blot få dage efter at PaperCut havde offentliggjort sikkerhedsoplysninger om to sårbarheder, blev mindst 440 systemer hos 395 organisationer i 48 lande kompromitteret.
På kun 26 sekunder blev 11 organisationer ramt af samme cyberangreb, og i ét tilfælde gik der syv minutter fra den første adgang til fuld kontrol over organisationens domæne.
Når virksomhedernes reaktionsvindue i den grad reduceres fra dage til timer eller i nogle tilfælde helt ned til nul, som zero-day attacks, ser vi ind i et helt nyt sikkerhedsbillede
Hvad skal på nettet og hvorfor?
Hvordan beskytter vi virksomheden i sådan et scenarie?
Det bliver formentlig et af de store emner på Computerworlds Cyber Security Festival i København, hvor jeg selv skal tale om AI og cybersikkerhed.
For it-afdelingen bliver opgaven større end at lukke kendte sikkerhedshuller.
Den skal også kunne opdage mistænkelig adfærd på tværs af netværket. Også på det udstyr, som står langt fra it-afdelingen, men stadig kan påvirke driften.
Enheder, der kan gå på nettet, skal ikke bare være maskiner, der selv kan bestille service, mælk og farvepatroner. De skal kunne spille en aktiv rolle i virksomhedens sikkerhedsovervågning. Ellers bør de i min optik være offline.
Min anbefaling begynder derfor et helt grundlæggende sted: Få overblik over alle enheder og placér ansvaret for dem og deres sikkerhed. Hav styr på, hvem og hvad der har adgang, og følg med i, hvordan adgangen bliver brugt.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.