Læs også:
Skat kræver dine teledata uden retskendelse.
Teleboss: Nægt at udlevere danskernes data til Skat.
Derfor har Skat ret til at snage i dine teledata.
Skat: Derfor kigger vi dine teledata igennem.
"Det her viser jo på fremragende vis risikoen ved, at flere og flere informationer bliver registrerede og loggede."
Sådan siger chefjurist hos den borgerlige tænketank, Cepos, og ivrig samfundsdebattør, Jacob Mchangama, vedrørende Skats krav om at få udleveret følsomme teleoplysninger om borgerne hos teleselskaberne uden brug af dommerkendelser gennem en paragraf i Skattekontrolloven.
"Skattekontrollovens paragraf 8d er jo helt uden hæmninger. Så umiddelbart er Skat sådan set på formel, sikker juridisk grund," siger Jacob Mchangama.
Med henvising til loven kan Skat kræve oplysinger om kunders kommunikation udleveret, som teleselskaberne har gemt i årevis som bogføringdata.
Teleoplysningerne er stort set identiske med de omdiskuterede logningsdata, der skal slettes efter et år og som kræver dommerkendelser og høje straframmer, før politiet kan få fingre i data.
Adgang til fremtidig data
Jacob Mchangama ser regelsættet som en generalklausul, der betyder, at Skat til enhver tid vil have adgang til registrerede oplysninger gennem bogføringsdata, hver gang man indfører en ny forpligtelse til at registrere borgere og virksomheder.
"Som udgangspunkt viger tavshedspligten for denne her bestemmelse. Dermed er alle normale retssikkerhedsprincipper sådan set koblet af her. Man kan ikke klage, og makker man ikke ret, så får man en bøde," siger Jacob Mchangama.
"Og der er jo noget absurd i, at nærmest identiske oplysninger, som Politiets Efterretningstjeneste kun kan få udleveret i meget alvorlige sager med krav om retskendelse, dem kan Skat få udleveret i langt mindre alvorlige skattesager," siger han.
Han mener, at sagen viser, at hensynet til Skat tilsyneladende går forud for borgeren.
Han peger på en lignende sag for nylig, hvor rejsebureauer blev tvunget til at udlevere deres oplysninger om borgere.
Farlig glidebane virkelighed
"Der er en fuldstændig mangel på balance mellem de kompetencer, som Skat har, hensynet til borgerne, men også virksomhederne, som jo er tvunget til at efterkomme reglen."
"Forsvarerne af logningsbekendtgørelsen har altid sagt, at der ikke er nogen grund til bekymring, fordi oplysningerne kun kan udleveres mod en retskendelse og i sager om alvorlig kriminalitet. Men lige pludselig ser vi nu, at Skat kan kræve de her oplysninger i sager, som ikke har noget med terrorisme eller alvorlig organiseret kriminalitet at gøre," siger Jacob Mchangama.
Dermed illustrerer sagen ifølge chefjuristen på fin vis den glidebane som logningsbekendtgørelsen ifølge hans mening åbnede for, og faren ved den voksende registrering af informationer om borgere og virksomheder.
Læs også:
Skat kræver dine teledata uden retskendelse.
Teleboss: Nægt at udlevere danskernes data til Skat.
Derfor har Skat ret til at snage i dine teledata.
Skat: Derfor kigger vi dine teledata igennem.
Derfor er databeskyttelse illusorisk
"Det viser, at disse data altså er langtfra er så sikre, som politikerne lovede," siger han.
Han peger på, at Skattekontrollovens bestemmelse er så bred, at Skat bare kan kræve alt og dermed omgå de regler, som skulle beskytte de sensitive data.
"Den beskyttelse, som skulle gøre registreringen spiselig, den er jo illusorisk," siger han.
"Nu har vi set det med rejsebureauer og med teleselskaber. Så venter vi bare på den næste branche."
Teleoplysninger skal verificere oplysninger
Ifølge Skat skal de detaljerede teleoplysninger bruges til at af- eller bekræfte andre oplysninger, der har gjort myndigheden i tvivl om, hvorvidt en borger har betalt det rigtige beløb i Skat.
Samtidig har myndigheden fortalt, at man er meget bevidst om, "hvor langt skattebeføjelserne rækker og hvornår straffeloven tager over."
"Det belyser hele det problem, der er i mellem retssikkerhedsloven og Skats adgang til disse data. For har Skat i forvejen nogle oplysninger, som indikerer, at der er fiflet, er der så en mistanke, som er konkret nok til, at politiet burde tage over," spørger Jacob Mchangama.
Han mener, at resultatet er en kæmpe gråzone, hvor den lovlydige borger står meget dårligere end den person, som Skat har en konkret mistanke imod.
Analog lovgivning bør ændres
Ifølge Jacob Mchangama stammer Skattekontrollovens bestemmelser fra en tid, hvor der ikke fandtes digitalisede forvaltninger, og hvor der slet ikke var den samme mængde følsomme oplysninger tilgængelige om borgerne.
"Jeg mener, at denne bestemmelse bør ændres, så den får indbygget nogle retssikkerhedsmæssige garantier," siger han.
Og det skal ske ved at stække Skats magt til at kræve følsomme oplysninger udleveret uden dommerkendelse fra blandt andet teleselskaber, mener han.
"Jeg mener ikke, at Skat bør have så vid grad af adgang uden kendelse. Og så kan det godt være, at politiet i højere grad bliver involveret. Men så kører der efter de retssikkerhedsmæssige garantier i retsplejeloven," siger han.
"Det er da paradoksalt, at man som terrormistænkt har bedre rettigheder, end hvis man kommer i søgelyset hos Skat."
Læs også:
Skat kræver dine teledata uden retskendelse.
Teleboss: Nægt at udlevere danskernes data til Skat.
