It-iværksættere smutter fra Danmark i frustration

Det er så svært at få risikovillig kapital til de danske it-iværksættere, at flere flytter butikken og de eventuelle arbejdspladser til udlandet.

Artikel top billede

Iværksætterne Toke Kruse og Sebastian Seilund flytter nu butikken til USA, hvor det er nemmere at finde kapital.

Læs også:

Sådan ser en typisk dansk it-iværksætter ud

Derfor bliver flere og flere danskere it-iværksættere

Både vennerne og familien bor i Danmark, og derfor ville Toke Kruse og hans partner Sebastian Seilund naturligvis også gerne blive i landet.

Men den manglende adgang til risikovillig kapital får nu de to iværksættere til at rykke teltpælene op og flytte til Amerika.

Her regner de med, at det bliver nemmere at finde de penge, der skal til for at sætte gang i det webbaserede regnskabsprogram, som de tror så meget på.

Kampen for at finde penge i Danmark er tabt, og derfor har de to iværksættere nu solgt alle private ejendele og opsagt bolig for at forfølge drømmen i USA.

"Det er frustrerende, at det skal være så vanskeligt at finde finansiering i Danmark, når det nu er her vi har vores venner og familie. Men vi vil videre med vores virksomhed og i USA er risikovillig finansiering nærmest en hyldevare, hvor investorer er klar til at gå ind i virksomheder på et langt tidligere tidspunkt," siger stifter og kreativ direktør Toke Kruse fra Billy's Billing.

Han har udviklet et nyt regnskabsprogram sammen med sin partner, som skal hjælpe mindre virksomheder med bogføring, fakturering og moms.

Globalt potentiale

De to danske iværksættere lancerede regnskabsprogrammet i august 2011, og de har allerede fået over 1.500 brugere.

Alligevel har det været svært at finde danske investorer.

"Vi står med et godt regnskabsprogram, som gavner mange andre iværksættere som os selv. Det fortjener ikke blot succes i Danmark, men også USA, hvor markedet er mindst 50 gange større. Vores idé har globalt potentiale. Nu havner arbejdspladserne i USA i stedet for Danmark, hvilket jeg som dansker godt kan ærgre mig over," siger Toke Kruse.

Toke Kruse giver ikke meget for nogle af de danske muligheder for at skaffe finansiering.

Ifølge ham er de ude af trit med iværksætteri blandt vidensvirksomheder.

"Vækstkaution er et fejlslag som it-virksomheder ikke får glæde af, fordi banken værdiansætter virksomheden i forhold til de antal maskiner, som virksomheden ejer. Vi er i 2012 og sælger software. Dermed giver Vækstkaution ikke vores softwarevirksomhed mange chancer," siger Toke Kruse.

Vækstkaution har til formål at hjælpe med at skaffe finansiering hos et finansieringsinstitut til at udvikle en forretning eller etablere en ny virksomhed.

Læs også:

Sådan ser en typisk dansk it-iværksætter ud

Derfor bliver flere og flere danskere it-iværksættere

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub