Læs også:
Sådan kan Danmark score 60 milliarder kroner på it
Så hårdt vil EU-forslag om databeskyttelse ramme
De kriseramte EU-lande bliver tvunget til at læne sig kraftigt op ad informationsteknologien i de kommende år, hvis de skal gøre sig nogle forhåbninger om genrejsning til fordums storhed.
Således peger EU-Kommissionen på, at digitaliseringen skal udgøre fire procent af den samlede forventelige vækst på fem til syv procent i bruttonationalproduktet (BNP) i de kommende år.
Målt på det danske BNP vil det i kroner og ører betyde en vækst på op mod 60 milliarder kroner i den danske andedam.
Derfor gør det det nuværende danske EU-formandskab sig store forhåbninger om at sætte digitaliseringen højt på sin dagsorden, forklarer Troels Blicher Danielsen, kontorchef for internationalt sekretariat hos Erhvervs- og Vækstministeriet.
"It skal bruges som hoveddriveren til at løfte den europæiske økonomi, og nu skal vi omsætte vores snak til konkret lovgivning, der betyder noget," siger Troels Blicher Danielsen om de politiske EU-forhandlinger under Danmarks formandskab, der for alvor blev indledt i går med EU-landenes finanspagt.
Lægger tryk på
Troels Blicher Danielsen er netop kommet hjem fra forhandlingerne i Bruxelles.
Han forklarer, at Danmark i det kommende halve år skal have presset mest muligt på for at få vedtaget de it-lovforslag, som allerede ligger klar på bordet til vedtagelse inden slutningen af juni.
Det første digitale tryk kommer på i morgen, når kronprinsesse Mary og Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn (SF) torsdag åbner ballet for et todages uformelt rådsmøde om det digitale indre marked i Bella Center, hvor EU's it-top med blandt andet konkurrencekommissær Nellie Kroos deltager.
Under titlen 'One Europe - One Market' runder EU's indre marked sit 20 års jubilæum med en dagsorden, hvor EU-lovgivningens barrierer skal tærskes igennem med henblik på at se på en smidigere lovgivning - og dermed øget samhandel og konkurrence mellem EU-landene.
Kom så med e-fakturaerne
Danmark har flere overordnede temaer, som skal diskuteres i Bella Center, omkring it-brugen i EU-landene, hvor 25 procent af befolkningen aldrig har prøvet at være på internettet.
Først og fremmest drejer det sig som e-fakturaer, som EU vurderer, har et omsætningspotentiale på op mod 300 milliarder kroner, hvis alle europæiske firmaer kobler sig til e-fakturaer.
Her anses Danmark at være et foregangsland, da vi benytter e-fakturaer som standard for samhandel mellem offentlige og private virksomheder i Danmark.
Den fremgangsmåde er dog langt fra tilfældet i andre EU-lande, hvor Danmark eksporterer mere end 60 procent af sine varer og services.
Øget e-handel kan presse Danmark
Dernæst er der private, offentlige og virksomhedsindkøb, som skal under luppen og diskuteres.
"Det er eksempelvis også absurd, at en dansker har nemmere ved at sætte sig ind i sin bil og køre til Tyskland for at handle frem for at gå ind på en tysk hjemmeside," forklarer Troels Blicher Danielsen.
Han fremhæver, at e-handel i Danmark alene tegner sig for en omsætning på op mod 40 milliarder kroner.
"Volumen og villigheden er der, og mere e-handel vil uden tvivl øge konkurrencen," fortsætter han og påpeger samtidig, at den udvikling kan true danske fysiske butikker, da vi har nogle af EU's højeste priser herhjemme.
Samtidig skal diskussionerne dreje sig ind på at øge tilliden til europæisk e-handel i lighed med, hvad vi kender herhjemme som Forbrugerklagenævnet.
I dag kan danske forbrugere gå til Consumer Europe for råd og vejledning, men der ønskes en egentlig retsinstans på europæisk plan til at øge forbrugertilliden og dermed e-handlen.
Hvorfor passer vores stikkontakter ikke sammen?
Også standardisering kommer på dagsordenen.
Her er der mellem de 27 EU-lande store forskelle på, hvordan og hvor langt man er kommet med tekniske standarder.
Eksempelvis er manglende standardisering tydelig på stikkontakter inden for EU, hvor det kan være endog meget svært at sætte sit danske computerstik i en engelsk stikkontakt.
"Hvis Københavns Kommune skal udbyde trådløst internet, kan den heller ikke specificere i udbuddet, at det skal være WiFi, da WiFi ikke er en EU-standard. Den slags ting skal vi nok også have kigget på," fortæller Troels Blicher Danielsen.
Han forklarer, at diskussionerne om EU-standarder i lighed med det uformelle rådsmødes andre områder skal være med til at modernisere den europæiske lovgivning, hvor især it-udviklingen går så stærkt, at EU's standardiseringsorganer simpelthen ikke kan følge med.
Dine data sejler rundt
På lovgivningsområdet er EU senest spillet ud med en modernisering af reglerne for databeskyttelse, som ikke overraskende straks fra start har mødt stærk kritik.
Derfor kommer nye it-services som cloud computing og beskyttelsen af borgernes data også i vælten i Bella Center, fordi cloud computing og andre innovative teknologier ikke er blevet udbredt så hurtigt, som det kunne være forventet.
Herhjemme har Odense Kommune været foregangsmyndighed med hensyn til at benytte cloud computing, men kommunen stødte sidste år hovedet mod juraen i skyen flere gange, da EU's direktiv og Danmarks implementering af selvsamme lagde en dæmper på den fynske glæde over billig og effektiv it-infrastruktur.
"Nu skal der findes en løsning," står der i det danske EU-formandskabs program for torsdagens diskussioner, hvor også beskyttelse af intellektuelle rettigheder er på dagsordenen.
Infrastruktur og EU-udbud
Udover den programsatte agenda vil Danmark under sit formandskab også vil tage fat på infrastruktur - herunder udbredelsen af bredbånd - og ikke mindst de omstridte EU-udbudsregler, der måske kan være årsagen til, at kun 13 procent af offentlige europæiske it-kontrakter bliver vundet af et firma fra et andet EU-land.
Ydermere forklarer Troels Blicher Danielsen fra Erhvervs- og Vækstministeriet, at EU-Kommissionen ganske givet også vil tale om copyrightbeskyttelse på tværs af EU-landene i løbet af de kommende dage.
"Dette er en klassisk EU-tilgang, hvor vi ser på de udfordringer, som borgere og virksomheder står med, og så søger politikerne at finde måder at løse problemerne på," siger Troels Blicher Danielsen.
Dermed skal vi ikke forvente nogen konkrete løsninger på EU-landenes mange it-udfordringer, men derimod se diskussionerne som et led i processen mod reel lovgivning.
Læs også:
Sådan kan Danmark score 60 milliarder kroner på it
