Her er app-udviklernes foretrukne platform

Undersøgelse viser, hvilke styresystemer og sociale netværk, der foretrækkes af app-udviklerne.

Artikel top billede

Læs også:

HTML5 eller apps? Sådan vælger du din mobil-løsning

Computerworld News Service: En ny undersøgelse blandt mobile applikations-udviklere konkluderer, at 66 procent mener, at Google+ vinder ind på Facebook.

Da de blev spurgt, hvorfor de godt kan lide Google+ til mobile enheder, svarede de, at Googles mange tilbud - søgninger, Gmail, Youtube og Android - tilsammen skaber en stærk netværkseffekt, når det bliver kombineret med Google+.

Undersøgelsen er lavet af Appcelerator i samarbejde med IDC, der er ejet af Computerworlds moderselskab IDG.

Resultaterne er baseret på en analyse af to tidligere undersøgelser fra 2011 og opdateret med konklusionerne fra en tredje, der fandt sted i januar, og som er baseret på mere end 1.200 respondenter.

Alle respondenterne var kunder hos Appcelerator - hvilket vil sige udviklere, der har brugt virksomhedens software til at bygge mobile applikationer.

Facebook er størst

Facebook er dog stadig langt foran Google+ med 425 millioner mobile brugere og 900 millioner brugere generelt.

"Forventningen er muligvis, at Facebook er langt vigtigere til sociale strategier [for mobile udviklere] end Google," skriver forfatterne til rapporten.

"Men mobile udviklere oplever verden på en anden måde, og det kan sagtens tænkes at få stor betydning for den måde, det sociale element vil komme til at fungere på det mobile område, især for den næste milliard brugere," skriver de.

Forfatterne bemærker at, 39 procent af brugerne i den seneste undersøgelse svarede, at netværkseffekten ved alle Googles tilbud, som søgning og Android, "betyder mere for dem end Facebooks sociale graf."

En social graf er et udtryk, der henviser til den globale kortlægning af folk og den måde mennesker er forbundet på. Den nye undersøgelse viser, at mange udviklere simpelthen ikke forstår Facebooks sociale graf og må kæmpe hårdt for at udnytte den i applikationsudviklingen.

Android under pres


Selv om undersøgelsen viser en stærk tiltro til Google+, så er der alligevel sket et fald i udviklernes interesse i at bygge applikationer til telefoner og tablets med Android.

Interessen for at bygge applikationer til Android er faldet med 4,2 procent til 78,6 procent sammenlignet med en undersøgelse fra efteråret. I mellemtiden er interessen for at bygge applikationer til tablets med Android faldet med 2,2 procent til 65,9 procent.

Forfatterne bag undersøgelsen skyder skylden for faldet på fragmenteringen af Android-platformen, med mange forskellige smartphone-modeller og tablets på markedet fra mange forskellige enhedsproducenter.

Salget af iPad har overgået alle Android-tablets tilsammen, og det får også udviklerne til at foretrække iOS frem for Android, siger forfatterne.

Men Android ligger trods alt på en andenplads efter iOS, viser undersøgelsen. 89 procent af udviklerne er meget interesserede i at udvikle til iPhone, mens 88 procent er meget interesserede udvikling til iPad.

79 procent er meget interesserede i at udvikle til Android-telefoner, mens 66 procent er meget interesseret i at bygge applikationer til tablets med Android.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen.

Læs også:

HTML5 eller apps? Sådan vælger du din mobil-løsning

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S