En meddelelse på Pastebin i Anonymous-bevægelsens navn opfordrede i sidste måned til at angribe nettets 13 DNS-root-servere 31. marts.
I den såkaldte "Operation Global Blackout" vil man "lukke internettet ned" med et angreb på de 13 DNS root-servere.
Nu er Anonymous kun en løst organiseret bevægelse og det er umuligt at sige, om det faktisk er medlemmer af hacker-gruppen der står bag. Men datoen den 31. marts er lidt suspekt - det kunne lyde som en tidlig aprilsnar.
Anonymous afviser selv på sin officielle Twitter-kanal at være involveret, og sammenligner det med truslen om at lukke Facebook sidste år.
Dengang viste det sig, at det var en enkelt mand uden tilknytning til Anonymous, der stod bag.
Protest
Men uanset om det er Anonymous eller andre der står bag, så ser det altså ud til at nettet kan komme under angreb på lørdag.
"For at protestere mod SOPA, Wall Street, vores uansvarlige ledere og vores elskede bankfolk der har sultet verden for at opfylde deres egne behov, vil Anonymous slukke nettet den 31. marts," hedder det i meddelelsen.
Hvis man faktisk er i stand til at blokere DNS-systemet vil alle internet-brugerne som taster google.com eller en vilkårlig anden adresse møde en fejlmeddelelse. Nettet kører stadig, men det vil se ud som om det er nede.
Meddelelsen beskriver også, hvordan man vil bruge det såkaldte Reflective DNS Amplification DDoS værktøj til at ramme DNS-serverne ved at oversvømme dem med forespørgsler.
Men der er flere mistænkelige ting ved denne opfordring til at slukke nettet - bortset fra datoen for angrebet. Den findes ikke i de sædvanlige IRC-kanaler, som Anonymous bruger, og der er ikke noget link til angrebsprogrammet.
Det ligner heller ikke Anonymous at starte et angreb, der rammer så bredt. Det vil næppe være med til at øge hackernes popularitet.
Desuden er det næppe teknisk muligt at lamme DNS-systemet. De 13 root-servere er ikke enkelte maskiner, men store grupper af servere, der kan nås under en fælles ip-adresse. Listen hos root-servers.org indeholder 259 servere.
Disse maskiner er designet til at håndtere mindst tre gange den normale belastning, så der skal meget til, før de bukker under.
DNS-systemet skulle stadig være i stand til at køre hvis to ud af tre servere falder væk. DNS bygger også på caching, så angrebet ville kun fungere hvis serverne var nede i længere tid. Indtil nu er alle angreb mod root-serverne da også slået fejl.
Ifølge BBC er der en reel risiko for, at man kan lamme ihvertfald dele af nettet. Mange DNS-servere er stadig ikke konfigureret rigtigt for at forhindre denne type af angreb.
"Hvis angriberen har nok båndbredde, kan man få næsten alt til at gå ned," siger Mikko Hypponen fra sikkerhedsfirmaet F-Secure.
En anden ekspert, Graham Clueley fra Sophos, sammenligner det med at "15 fede mænd forsøger at klemme sig gennem en svingdør på samme tid - ingenting bevæger sig".
