Microsofts Klaus Holse bliver direktør i dansk it-firma

Danske Klaus Holse stopper som topchef i Microsoft. Nu skal han stå i spidsen for et dansk it-selskab.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Læs også:

Her er Danmarks mest magtfulde it-personer

Klaus Holse med ny toppost: Nu bliver jeg siddende

Klaus Holse fra Microsoft skal være ny direktør i it-firmaet SimCorp.

Klaus Holse overtager roret efter Peter L. Ravn, der har besluttet sig for at gå på pension efter mere end 25 år i firmaet, de sidste 11 som direktør.

Den nye mand er i øjeblikket ansat som Corporate Vice President i Microsoft med ansvar for Microsofts aktiviteter i Vesteuropa.

Klaus Holse har desuden erfaring som spydspids i en række virksomheder, herunder Oracle.

Blød overgang

Peter L. Ravn forlader dog ikke broen med det samme. For at skabe en blød overgang mellem de to chefer overdrages tøjlerne først til Klaus Holse den 1. september.

Desuden fortsætter Peter L. Ravn i bestyrelsen frem til udgangen af 2012.

Microsoft-manden er allerede blevet godkendt til den nye post ved firmaets generalforsamling den 29. marts.

Ansvaret for 5.000

Klaus Holse Andersen overtog i begyndelsen af juli 2009 ansvaret for Microsoft i Vesteuropa, som er selskabets største marked uden for hjemmemarkedet USA.

Han fik dermed ansvaret for i alt 14 lande.

Klaus Holse Andersen har siddet med ansvaret for 5.000 Microsoft-medarbejdere samt en samlet omsætning i omegnen af 50 milliarder kroner.

Finans-it som fokuspunkt

SimCorp er et dansk it-firma, der udvikler finansielle systemer til virksomheder i hele verden. Den typiske målgruppe er banker, pensionskasser eller forsikringsselskaber.

Firmaet blev grundlagt i 1971 og har hovedsæde i København. Firmaet har desuden datterselskaber over hele kloden.

Læs også:

Her er Danmarks mest magtfulde it-personer

Klaus Holse med ny toppost: Nu bliver jeg siddende

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S