Læs også:
Danske netbanker ramt af samtidigt nedbrud
Hele Skandinavien ramt af samtidige bank-nedbrud.
Hos it-sikkerhedsfirmaet Fort Consult fortæller direktør Ulf Munkedal, at symptomerne hos de mange pengeinstitutter, der mandag blev ramt af samtidige it-nedbrud, minder om følgerne af et distribueret Denial of Service-angreb.
Derfor ville bankkunderne opleve netop de samme logon-problemer, hvis cyberkriminelle satte en masse inficerede maskiner i gang med at ramme en eller flere bankers netværk.
"Det interessante er, om bankerne faktisk ville indrømme det, hvis de blev udsat for et Ddos-angreb, eller om de ville nægte det," siger Ulf Munkedal.
Han peger på at bankernes problematik er, at de gerne vil være ærlige, men omvendt ikke ønsker at skræmme folk væk fra netbanken og ned i filialen.
"Men det er enormt svært at sige, hvad det her er. Det kan være opdateringer eller noget andet mærkeligt, fordi virkeligheden nogle gange overgår fantasien," siger Ulf Munkedal.
Tilfældigheder på tilfældigheder?
Computerworld har også forelagt de mange hændelser for GovCert, der er sat i verden for at sikre danske myndigheder mod trusler på internettet med henblik på at vurdere, om der er en sammenhæng mellem de mange nedbrud.
Her fortæller centerchef for GovCert, Thomas Kristmar, at tjenesten ikke har indikationer på, at der er sammenhæng imellem de forskellige nedbrud.
Der er heller intet der tyder på en forbrydelse.
Danske Bank fortalte allerede mandag, at problemerne her skyldtes en forfejlet opdatering.
Hos SDC var man derimod ikke sikker på, om der var et problem og i så fald hvad det skyldtes.
Samtidig fortalte Nets, der drifter NemID, at alt fungerede fint. Det samme gjorde Norges pendant, BankID.
Imidlertid har Telenor overfor avisen Digi.no indrømmet, at man mandag routede firmaets udlandsforbindelse om på grund af en fiberfejl i Sverige.
Thomas Kristmar gætter på, at der er tale om tilfældigheder frem for en kaskadeeffekt, hvor forskellige årsagssammenhænge påvirker hinanden, som eksempelvis 2003-strømafbrydelsen, der lagde Østdanmark sort.
Internettet virker ikke altid
Spørgsmålet er, om de mange samtidige problemer i en række pengeinstitutter og betalingssystemer er noget, som samfundet bør lære noget af.
Er infrastrukturen med andre ord sikker nok?
"Set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt har ingen af de konkrete hændelser påvirket samfundet. Der har ikke været noget, som gav anledning til at aktivere et beredskab på samfundsniveau," svarer Thomas Kristmar.
Han peger på, at de enkelte aktører i stedet har håndteret deres problemer indenfor egne sektorer, hvilket han mener, er fint.
Men de samtidige nedbrud blotlægger alligevel en udfordring, siger han.
"Du har jo en forventning om, at alting er 24/7 og at alting vil virke til alle tider. Men sådan er det jo ikke med internettet. Det virker ikke altid," siger han.
"Hvis du har en tjeneste, som du guddødemig har brug for, skal virke altid, så skal du have beredskabsplaner og en infrastruktur, som understøtter det," siger Thomas Kristmar.
Han peger på, at det i sidste ende er en forretningsmæssig beslutning, der bestemmer, om "altid" skal defineres som 99 komma en, fem eller 999.
Læs også:
