Striden tog sin begyndelse i marts, da Yahoo lagde sag an mod Facebook for krænkelse af ti patenter hos Yahoo.
Yahoo hævdede dengang, at Facebooks model for det sociale netværk byggede på Yahoos teknologier, og at Facebook havde krænket ti konkrete patenter.
I april slog Facebook igen og sagsøgte Yahoo for at krænke ti Facebook-patenter i forbindelse med Yahoos fototjeneste Flickr.
Senere i april købte Facebook flere hundrede patenter fra Microsoft - et træk, der hos Yahoo blev anset for at være et udtryk for, at Facebook stod svagt i patentsagen kort tid før børsnoteringen i maj.
Men nu er begge patentsager afsluttet, uden at penge har skiftet hænder mellem de to stridsparter.
Ifølge bloggen AllThingsD begyndte fredsforhandlingerne, straks efter Ross Levinsohn blev konstitueret administrerende direktør efter sin forgænger, Scott Thompson, der efter kun få måneder på posten blev fyret grundet tvivl om hans CV.
Efterfølgende blev Facebooks COO Sheryl Sandberg også involveret i forhandlingerne, skriver bloggen.
Aftalen mellem de to skal sikre et fremadrettet samarbejde, der skal kombinere de to virksomheders ekspertiser inden for sociale medier med annoncering.
"Vi glæder os til at udvikle et tættere partnerskab med Facebook, og jeg er taknemmelig over for Sheryl (Sandberg, red.) og hendes team for at have arbejdet hårdt sammen med vores team med at udvikle denne dynamiske aftale," siger Ross Levinsohn i en pressemeddelsle ifølge BBC.
Sheryl Sandberg citeres ligeledes for at sige følgende om aftalen:
"Yahoos nye ledelse er drevet af et fornyet fokus på innovation og at levere fantastiske produkter til brugerne. Sammen kan vi tilbyde brugere inddragelse af sociale oplevelser, mens vi skaber værdi for marketingfolk."
Seneste nyt
Microsoft: Vi har fundet årsagen til kæmpenedbrud - her er den
En AI-revolution er på vej til din pc: Sådan kommer den til at ændre fremtidens computere radikalt
Nørgaard: Om genopdragelsen af ofrene for noget grimt - der er deres egen skyld
Efter blot fem måneder: Tidligere Nvidia-chef forlader selskabet bag Danmarks AI-supercomputer
Annonce
Forsvarets Efterretningstjeneste
Vil du være med til at udpege de mest interessante elektroniske kommunikationsnetværk?
Københavnsområdet
Annonceindlæg fra Jysk IT
Sikkerhed skal være en del af driften
Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.
Navnenyt fra it-Danmark
Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,
Netip A/S
Michael Selmer Bartholomæussen
Netip A/S
IFS Danmark A/S
Mest læste