Banker i vejret: Apple sætter ny fantastisk rekord

Aktie-kursen for verdens i forvejen mest værdifulde selskab er igen poppet til vejrs. Se her, hvor meget selskabet nu er værd.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Apples aktie lukkede fredag på den højeste kurs nogensinde med en stigning på cirka 72 kroner til mere end 3.900 kroner per aktie.

Dermed er selskabet mere end 3.616 milliarder kroner værd.

De fleste eksperter forklarer Apples aktuelle stigning med investorernes forventning i forbindelse med - hvis man kan tro rygterne - lanceringen af iPhone 5 i næste måned samt muligheden for, at Apple desuden vil introducere en mindre og billigere iPad.

I et notat torsdag til sine kunder refererer Brian Marshall fra ISI til den forestående lancering af den næste iPhone, når han skriver, at "180 dages lys" er på vej.

Forventer fantastisk salg

Med dette udtryk mener Marshall det løft til Apples forretning, der sker de første seks måneder efter introduktionen af en ny iPhone. (Omvendt beskriver Marshall den periode med dårligere salgstal, mens kunderne venter på den næste model, som "180 dages mørke".)

"Vi er kun uger fra lanceringen af den kommende iPhone 5 og står på nippet til, hvad vi kalder de '180 dages lys," skriver Marshall.

For nogle få uger siden gav investorer og analytikere udtryk for bekymring på grund af et fald i Apples aktiekurs, der skete, efter selskabet offentliggjorde et svagere kvartalsregnskab, end hvad prognosen fra Wall Street havde givet forventning om.

Siden da er aktiekursen dog steget med mere end 440 kroner, hvilket er næsten 13 procent.

Steget 58 procent i år

Ser man på i år er kursen indtil videre steget med 58 procent.

Lukkekursen fredag på 648,11 dollar eller 3.907 kroner i dagens dollarkurs er en rekord for Apple, der slår den hidtidige rekord på 633,68 dollar eller 3.820 kroner fra 5. april.

Det er også første gang selskabets børsværdi - kursværdien af samtlige udstedte aktier - oversteg 600 milliarder dollar, 3.616 milliarder kroner. Apple er verdens dyreste selskab målt på børsværdi

Forventer rekordhøj omsætning

Investorerne forventer en rekordhøj omsætning fra lanceringen af iPhone 5 - som vi vælger at kalde den næste version af iPhone, selvom Apple endnu ikke har givet den noget officielt navn.

Rygterne peger generelt på 12. september som lanceringsdato, mens den nye smartphone forventes på hylderne fra 21. september.

Apple vil muligvis også 12. september annoncere "iPad Mini" - en tablet på 7,85 tommer, som sandsynligvis vil komme til at koste mellem 249 og 299 dollar, hvilket direkte omregnet er mellem 1.500 og 1.800 kroner, for at konkurrere med det stigende antal tablets i denne størrelse heriblandt Googles Nexus 7.

Tidligere på året offentliggjorde analysefirmaet IDC det estimat, at tilføjelsen af en sådan iPad Mini til Apples produktsortiment ville øge salget med 23 procent i 2013.

Hvis det er sandt, at lanceringen sker 12. september - og hvis Apple bruger samme tidsplan som ved lanceringen sidste år af iPhone 4S eller i år af den nye iPad - så vil Apple sende invitationer ud til journalister og analytikere i hverdagene mellem 27. og 31. august eller mellem 3. og 7. september efter den amerikanske offentlige fridag Labor Day.

Læs også:

Rygte: Apple må hakke sine aktier op i småstykker.

Apple-aktionærer forgyldes: Scorer milliarder i dag.

Derfor vil Apple snart falde fra verdens tinder.

Apple-topchef den højst betalte direktør i verden.

Apple tjener flere penge end Danmark - men skuffer.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonce

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

IT-sikkerhedsspecialist med fokus på AI inden for forskning

Københavnsområdet

PensionDanmark

Head of AI & Automation Center of Excellence

Københavnsområdet

KMD A/S

Project Manager

Københavnsområdet

Event: Årets CIO 2027

Andre events | København

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S