Her er de danske it-chefers foretrukne mail-løsning

Kampen om at levere virksomhedernes mail-løsninger spidser til. Særligt én spiller har et godt tag i de danske erhvervskunder.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Læs også:
Microsoft på strandhugst hos Lotus Notes-brugerne

Google Apps vs. Office 365: Det kan de bruges til

Markedet for email-løsninger til erhvervslivet har over de seneste år gennemgået større forandringer.

Der er fortsat de traditionelle mail-klienter og servere fra eksempelvis Microsoft, IBM og Novell, men samtidig er der også kommet en række cloud-tilbud på banen fra ikke bare de "gamle" spillere, men også fra et selskab som Google.

Hvis man ser det hele lidt oppefra, er det dog fortsat Microsoft, der vælges af størstedelen af de danske it-chefer.

Ifølge IDC har Microsoft på det samlede email-marked i Danmark en omsætnings-markedsandel på 58 procent.

Andenpladsen går til IBM, der æder 28 procent af den samlede omsætning.

Endelig er der Google, der har fået en del opmærksomhed med sine cloud-tilbud, men stadig er den helt lille spiller på det samlede email-marked.

Googles andel af den samlede email-omsætning i Danmark er på blot 0,5 procent ifølge IDC. 

IDC-analytiker Anders Elbak tilføjer, at styrkeforholdet på markedet ikke nødvendigvis ser sådan ud, hvis man måler på antal brugere frem for på omsætning.

Der er IBM's andel lidt lavere, mens Googles er noget højere. 

Sådan ser det ud med cloud-email

Microsoft og Google har i de seneste år begge haft uhyre travlt med at sælge deres respektive cloud-tilbud, Office 365 og Google Apps.

De giver kunderne mulighed for at leje sig til en mail-løsning, der leveres som en cloud-løsning og afregnes efter forbrug.

Google har blandt andet vundet Berlingske-koncernen og Davidsen Tømmerhandel som cloud-kunder, mens Microsoft med Office 365 eksempelvis har fat i virksomheder som B&O, SuperGros, ISS, A.P. Møller og Coloplast - men i høj grad også små og mellemstore virksomheder som eksempelvis Mertz.

Også IBM kan dog levere Lotus Notes i et cloud-setup.

Anders Elbak har for nylig foretaget en undersøgelse af valget af cloud-løsninger hos små og mellemstore virksomheder i Danmark.

"Jeg kan røbe, at Microsoft også var klart dominerende her, men dette inkluderer hostede Exchange løsninger, hvilket ikke er cloud. IBM er stort set ikke-eksisterende på trods af, at Notes har eksisteret som cloud-tjeneste i flere år. Google bruges først og fremmest af helt små virksomheder."

"Alt i alt vil jeg vurdere, at Microsoft lige nu er dominerende både i traditionel email og specifikt i cloud," forklarer Anders Elbak.

Det kan være svært at skifte mail-leverandør

I et forsøg på at kapre endnu flere kunder til Office 365 har Microsoft netop indgået et samarbejde med softwareselskabet Binary Tree, som bygger migreringsværktøjer, der kan hjælpe hvis man skifter fra Lotus Notes/Domino til Office 365.

Anders Elbak fra IDC vurderer ikke, at der er de helt store udfordringer forbundet med at skifte for de virksomheder, der udelukkende bruger mail og kalender.

Her kan du få problemer

Udfordringerne opstår, når mail og kalender er smeltet sammen med andre dele af virksomhedens it-miljø.

"Mange virksomheder har integreret email-systemer med andre virksomhedsapplikationer eller bruger for eksempel Notes- databaser, hvilket gør det langt mere besværligt," forklarer Anders Elbak.

Han vurderer også, at mange kan få udfordringer, når valget falder på cloud-løsninger.

"Går man fra en traditionel løsning til en cloud-løsning, er det lidt mere besværligt, eftersom der ikke er samme adgang til data."

"Skal man skifte mellem cloud-tjenester eller af en eller anden grund skifte tilbage til en traditionel løsning, bliver det endnu vanskeligere."

Computerworld har tidligere bragt en artikel med syv tips til, hvordan man undgår at havne i "vendor lock-in," hvor man kan få svært ved at skifte softwareleverandør, fordi det er for dyrt eller teknisk umuligt. 

Læs også:

Microsoft på strandhugst hos Lotus Notes-brugerne

Google Apps vs. Office 365: Det kan de bruges til

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    It-løsninger | København

    Data & Analytics Day 2026

    Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S