Sådan rammer massefyringer Danske Banks it-folk

Interview: Danske Bank barsler med store fyringsrunder. Se her, hvordan digitaliseringen kan blive den store redningskrans i fremtidens Danske Bank.

Artikel top billede

Læs også:
Danskerne: Her er den bedste mobilbank

Derfor storsatser Danske Bank på indisk it-udvikling

Danske Bank skal nedlægge 3.000 stillinger inden 2015, hvilket er 1.000 afskedigelser mere, end hvad banken selv har regnet med.

De oplysninger kom frem i forrige uge, og Computerworld har derfor spurgt Danske Banks it-direktør Peter Schleidt, hvad de massive kommende fyringsrunder og mange naturlige afgange kommer til at betyde for Danske Banks it-afdeling og digitale innovationsevner fremover.

"Jeg har et møde med topledelsen i denne uge, og spørgsmålet er, om vi skal køre videre med nogenlunde det nuværende antal i it-afdelingen, eller om vi skal ansætte lidt flere folk," forklarer Peter Schleidt.

Han sammenligner en nedskæring i bankens it-afdeling med, at Danmarks største bank skulle save den gren over, som den sidder på, da Danske Bank opruster massivt på sine it-tiltag til glæde for både kunder og bankens bundlinje.

"Vi kunne sikkert leve godt på kort sigt, hvis vi skar al vores it-udvikling væk og kun satsede på drift af eksisterende systemer, men det ville være lidt som en tissetår i bukserne på en vinterdag, der varmer lige med det samme. Vi vil derimod være først og størst med digitale løsninger," lyder det fra Peter Schleidt.

Fokus på omkostninger

It-afdelingen skal dog ligesom resten af finanskoncernen trimmes på omkostningssiden.

For Danske Banks it-direktør Peter Schleidt betyder det først og fremmest, at der fortsat skal være fokus på serverkonsolidering og -virtualisering, som indenfor de seneste fire år har bidraget kraftigt til at nedbringe bankens it-omkostninger med 20 procent.

Derudover skal banken have gennemset og trimmet sine løsninger på netbanken.

"Når vi optimerer koden på netbanken, så betyder det i nogle tilfælde en årlig omkostningsreduktion på flere millioner kroner," bedyrer Peter Schleidt.

Han siger samtidig, at han og andre af bankens omkring 1.500 it-medarbejdere i Danmark skal have kigget koncernens it-kontrakter igennem for at optimere sine priser hos leverandørerne.

"På alle vores store aftaler har vi benchmark-aftaler efter to år, og dem benytter vi selvfølgelig til at få den bedste pris," siger it-direktøren fra Danske Bank.

Gentænker den traditionelle bank

Computerworld har tidligere skrevet om benchmark-klausuler i outsourcingskontrakter, og det kan du læse mere om her.

En masse indere i Danske Bank

Danske Bank vil også satse på sin store it-afdeling i Indien, hvor banken har 600 medarbejdere gående - eller mere præcis godt 600 personer hos it-leverandøren ITC Infotech.

Peter Schleidt anser dog de hundredvis af indere med fingrene i udviklingsprojekter i Danske Bank hos indiske ITC Infotech som en naturlig del af finansvirksomhedens it-afdeling på lige fod med de danske ansatte.

Derfor kommer de indiske medarbejdere også igennem de samme HR-tests før ansættelse, og inderne skal også kunne belønnes som danske medarbejdere, når de har leveret ud over det forventede.

"Normalt ligger udskiftningen hos en indisk it-leverandør på 20 til 25 procent, mens udskiftningen blandt vores folk er nede på 10 procent. Det, tror jeg, skyldes, vores opsætning, hvor vi giver medarbejderne en ansvarsfølelse og et tilhørsforhold til Danske Bank," siger Peter Schleidt.

Han nævner også, at mange projekter i banken ikke ville blive til noget uden den indiske udviklingsafdeling.

"Hvis vi eksempelvis kan udvikle en funktion, der årligt kan tjene en million kroner hjem til os, og den koster fem millioner kroner i Danmark, så bliver den simpelthen ikke lavet. Hvis vi derimod kan få den lavet til to millioner kroner i Indien, så går vi i gang," forklarer han om logikken bag bankens udviklingsstrategi.

Bank i realtid

Og udvikling fra Danske Bank kommer der masser af inden for kort tid, hvilket er en af hovedårsagerne til, at bankens it-afdeling er så godt som fredet under de store, kommende fyringsrunder

"Vi kan ikke bevæge os hurtigere end vores kunder, men de bevæger sig heldigvis også hurtigt på alle mulige enheder som pc, tablets og smartphones. Og vi skal være til stede med gode tilbud på alle kanaler," siger Peter Schleidt.

Han nævner, at it-folkene i Danske Bank på mange måder er med til at gentænke den traditionelle bankforretning, når banken inden længe introducerer videochat med bankrådgivere efter flere pilotprojekter i Norge, Sverige og Finland, hvor afstanden mellem bankfilialen og kunderne i nogle tilfælde er meget store.

Videochat er på ingen måde en ny funktionalitet i finansverdenen, da Nykredit allerede introducerede teknologien i 2006. Alligevel mener Peter Schleidt fra Danske Bank, at han står med et unikt produkt inden længe.

Lån over mobilen på 10 minutter

Det skyldes, at Danske Bank over tid vil kombinere videochat med den eksisterende digitale underskrift på enheder som tablets og smartphones.

"Hvis en kunde står foran et dyrt fjernsyn nede i en butik, vil vi gerne kunne tilbyde lånmuligheder her og nu. Det skal så ske ved at søge lån over mobiltelefonen og underskrive med en digital signatur."

"Hvis kunden er i tvivl om de forskellige låneordninger, så kan de tage et online-møde med en rådgiver, inden de køber tv'et," lyder Peter Schleidts visioner for en nært stående fremtid.

Dermed kan kunderne i mange tilfælde på 10 minutter gå fra at have set fjernsyn i en butik til at have pengene til at købe det for.

"På den måde slipper kunderne for at tage et dyrt quick-lån," siger Danske Banks it-direktør.

Farvel til den kendte filial

Med støt stigende digitale tilbud og en ledelsesbeslutning om at sende 3.000 folk på porten inden for de næste tre år, lukker Danske Bank også kasserne i flere filialer.

De tilbageværende bankbutikker vil med Peter Schleidts ord højst sandsynligt gennemgå en gennemgribende forvandling.

"Fremtidens bankfilialer vil i stigende grad blive rådgivningscentre, hvor der ikke vil være mange fysiske penge. Jeg håber da personligt på et samfund, hvor vi i allerhøjeste grad slipper for fysiske penge," udtaler Peter Schleidt.

Han oplyser, at antallet af besøg i Danske Banks filialer er faldet med 30 procent over de seneste fire år, og Danske Bank har omkring 200 filialer tilbage i landet.

Det tal vil givetvis falde yderligere over de kommende år, når banken har sendt endnu flere digitale muligheder på markedet med muligheder for besøg i en virtuel Danske Bank.

Læs også:
Danskerne: Her er den bedste mobilbank

Derfor storsatser Danske Bank på indisk it-udvikling

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Identity Festival 2026 - Aarhus

    Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

    It-løsninger | Online

    Business Central 2026: AI, Power Apps og branchemoduler

    Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

    Sikkerhed | København S

    Roundtable: Sådan forbereder du virksomheden på næste trusselsbillede

    Verden er i opbrud. Voldsomme geopolitiske forandringer, fortsat krig i Europa og konstante cyberangreb stiller helt nye krav til danske virksomheder. Trusselsbilledet ændrer sig fra uge til uge - og det kræver både politisk forståelse,...

    Se alle vores events inden for it

    Politiets Efterretningstjeneste

    Bliv sektionsleder for PET's sektion for IT Sikkerhed & Arkitektur

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Java software engineer (regular)

    Region Sjælland

    Kompasbank A/S

    AI & Data Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Casper Barner Kristensen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Automation Architect. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

    Kirsten Skriver

    Renewtech ApS