Dansk it-topchef: Derfor kan det være svært at drive it-firma i Danmark

Interview: Det er svært at drive firma i Danmark, fordi markedets priser ikke modsvarer de tårnhøje omkostninger, mener Capgemini danske topchef, Pia Rybenfeldt. Se her, hvad vi så skal leve af.

Artikel top billede

Pia Rybenfeldt, CEO hos Capgemini Danmark .Hvad er din største udfordring som CEO lige nu ?

"Jeg tror grundlæggende, at hele verden er påvirket af den økonomiske recession, som vi er en del af. Men samtidig så handler det for en videns-virksomhed som vores om, nærmest at være i en konstant tilstand af forandring, hvor vi hele tiden optimerer vores kompetencer og viden, så vi i en hvilken som helst situation er i stand til at skabe øget værdi hos vores kunder."

Har du nogen udfordringer i forhold til finanskrisen - i forhold til at sige farvel til nogen eller tænke over akutjobs?

"Nej, men det er klart, at rammevilkårene i Danmark har gjort, at omkostnings-niveauet i Danmark er meget højt. Derfor er det jo nogle gange svært at drive virksomhed her i landet, fordi de priser, vi får i markedet, ikke modsvarer de omkostninger vi har. Det er en udfordring, som jeg mener, er et generelt rammevilkår, som vi også lever med i it-branchen.

For dyrt at drifte i Danmark

Arbejder I ligesom mange af konkurrenterne i it-branchen også med at optimere outsourcing og offshoring?

"Vi er en del af en virksomhed med 120.000 ansatte i 40 lande. For os har det højeste prioritet at bringe de rigtige kompetencer og de rigtige services til vores kunder til den rigtige pris. Det betyder, at det ikke bare handler om at offshore, men at vi bringer folk fra UK, US eller andre lande ind, hvis det er dem der har de rigtige kompetencer og services.

Pia Rybenfeldt fortæller, at Capgemini har næsten 40.000 konsulenter i offshore centre rundt om i verden, som er en del af firmaet internationale kompetence-pool.

"Der er selvfølgelig et cost-element i det, som spiller ind i forhold til bestemte typer af services og ydelser, som vores kunder efterspørger. Den type af services er ofte så generiske, at man simpelthen ikke kan levere fra Danmark," siger hun.

Offshoring sker også til Danmark

Hun peger på løn og HR som eksempler på generiske ydelser, der eksempelvis håndteres fra Capgeminis Business Process Outsourcing-centre (BPO) i Polen.
 
Men hvad bliver offshoret til Danmark fra andre steder i verden?

"Eksempelvis har vi i Danmark et kompetencecenter på Business Intelligence, Salesforce og Sociale medier. Her løser vi med danske og internationale konsulenter opgaver for såvel danske som internationale kunder. Vi er rigtig gode på specialiserede serviceydelser, eksempelvis indenfor big data og social media, hvor vi har spidskompetencer i Danmark."

Hun fortæller, at Capgemini Danmark eksempelvis lige nu har danske konsulenter som arbejder i England, fordi de er nogle af de få i verden, som ved hvordan man gennemfører en konvertering fra et forsikringsselskab over i en bank.

Dette skal vi leve af om fem år

Du fortæller, at det er dyrt at drive forretning i Danmark. Har du et håb om, at du stadig har job til folk Danmark om fem år?

"De tror jeg bestemt at vi har. Jeg tror, at vi bliver endnu mere globale i vores tilgang til markedet. Vores kunder efterspørger i højere grad den rigtige ydelse fra de rigtige mennesker, frem for, hvem der leverer den. Og nogle gange skal ydelsen leveres her fra landet og nogle gange uden for landets grænser. Evnen til både at kunne levere her i landet og andre lande, tror jeg vil være et centralt omdrejningspunkt for Capgemini og den måde vi tilgår markedet på," siger Pia Rybenfeldt. 

"I den kontekst vil der være masser af job til danske konsulenter, og derfor rekrutterer vi jo også. Men vi skal også forny os og vidensudvikle os hele tiden. Ikke kun i Danmark, men i hele Capgemini-gruppen."

Hun ser Capgemini som en 'global/lokal' virksomhed om fem år.

"Vi er i høj grad en del af en gruppe, hvor det handler om at levere de rigtige ydelser på det rigtige sted med de rigtige folk," siger hun.

Derfor kan Pia Rybenfeldt ikke forestille sig, at Capgemini dropper det lokale islæt i firmaet selvom, selvom firmaet er en international spiller på et globaliset marked. Og det er der en årsag til, mener hun:

"Det er fordi vi er en europæisk virksomhed, til forskel fra en række af de andre store, internationale spilllere. At være europæisk betyder, at vi er bevidste om, hvilken samfundsmæssig kontekst vi kommer fra, og derfor vil vi ikke alene være i alle europæiske lande om fem år, men også på alle kontinenter," siger hun.

Total outsourcing truer hel industri i Danmark

De amerikanske it-service virksomheder har talt meget om hård konkurrence på markedet fra inderne, som eksempelvis Tata TCS. Hvordan ser du på Tata og de andre indiske it-virksomheder?

"Man skal aldrig klage over konkurrencen i markedet. Den betyder bare, at vi skal være bedre," siger hun.

Pia Rybenfeldt fortæller, at firmaet respekterer konkurrenterne, uanset om det er CSC, IBM eller indiske Wipro eller Tata TCS.

"Men de har nogle andre forretningsmodeller og en anden måde at tilgå markedet på. Det eneste jeg spekulerer over i den sammenhæng, og det er mere i et samfundsperspektiv, det er, at det er vigtigt for et samfund, at man også bevarer viden og kompetencecentre i landene. Og det skal man passe på her," siger Pia Rybenfeldt.

Hun mener, at den lokale viden og kompetence er vigtig for at have et fundament at stå på, så der er plads til at optage folk fra universiteterne og til at skabe nogle faglige miljøer som gør, at danske unge også har nogle virksomheder at søge ind i og udvikle sig i, når de er færdige med deres uddannelse.

"Hvis man outsourcer alt hundrede procent, så forsvinder der en industri ud af landet. Og det skal man tænke over," siger Pia Rybenfeldt.

Inderes model bliver ikke vores

Hun understeger, at det ikke handler om Wipro eller Tata TCS, som blot har deres egen forretningsmodel, men om hvordan Danmark ud fra et samfunds- og virksomhedsmæssigt perspektiv vælger at købe vores it-ydelser.

"Capgemini kommer aldrig til at ligne dem. Vi har respekt for deres forretningsmodel, og de er bestemt dygtige. Men det er vi også," siger Pia Rybenfeldt.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Klampenborg

    CISO Challenges 2026 - København

    Computerworld stiller skarpt på, hvordan du som CISO eller sikkerhedsansvarlig, kan leve op til alle krav om sikkerhed og risikostyring, gennem dialog og erfaringsudveksling. Gennem både korte oplæg og rundbordsdiskussioner, vil du blive klædt på...

    Digital transformation | Hellerup

    Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

    AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Se alle vores events inden for it

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger teknisk specialist/IT-tekniker

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS