Sådan bygger man verdens vildeste supercomputer

Intel arbejder på at skabe den første exaflops-supercomputer. Læs om gigantens arbejde her.

Artikel top billede

Læs også:

Her er verdens 10 vildeste computere netop nu

Computerworld News Service: Intel vil nu føre an i udviklingen af den første supercomputer med en ydeevne i exaflops-skala.

Derfor arbejder selskabet på forbedringer af sine processorers arkitektur i håb om at nå målet mellem 2018 og 2020.

Chipgiganten vil integrere netværks- og storage-controllere direkte i sine processorer for at øge fremtidige supercomputeres ydeevne.

Denne integration vil øge hastigheden for signaler mellem processor og netværk og storage-systemer og således gøre det muligt at bygge en supercomputer med en ydeevne på én exaflops.

En sådan supercomputer vil være cirka 50 gange hurtigere end den hurtigste supercomputer, der eksisterer i dag.

"Det handler ikke så meget om at nå dette mål," fortæller Joe Yaworski, der er fabric product marketing manager hos Intel.

"Hvis vi løser alle udfordringerne hen ad vejen, vil det være til gavn for det samlede marked for cloud og HPC" (high-performance computing).

Det er for dyrt at bygge en exaflops-supercomputer med eksisterende processorer og øvrige komponenter, og den ville blive for stor og bruge for meget strøm til, at det kan lade sig gøre i praksis.

Sådan gør Intel

Men Intel udvikler nu fabric-teknologi, der vil bringe datakommunikationen tættere på processoren, hvilket vil øge båndbredden og reducere antallet af komponenter, der er brug for i en supercomputer.

Fabric virtualiserer I/O og forbinder storage og netværk i datacentre, og integrerede controllere vil derfor reducere latenstiden.

Selskaber som Google, Facebook og Amazon køber meget store antal servere og er konstant ude efter at nedsætte deres strømforbrug samtidig med at øge systemernes ydeevne.

Afhængig af systemtopologien gør fabric det muligt at flytte data rundt mellem processorer, hukommelse, lager og andet udstyr på smartere måder. Ved hjælp af genkendelse af trafikmønstre kan dataene for eksempel flyttes rundt mere energieffektivt.

Mange teknologier i spil

Supercomputeres fabric er baseret på Infiniband, Ethernet og proprietære interconnects såsom Crays Aries, mens mikroservere bruger fabric baseret på Ethernet og PCI-Express. Advanced Micro Devices' SeaMicro-cloud-servere tilbyder såkaldt Freedom Fabric, der understøtter standard netværks-storage-protokoller.

Udover at øge båndbredden vil integrationen af fabric-controllere direkte i processorerne ifølge Yaworski nedsætte strømforbrug og servertæthed.

"Fabric er ved at blive den næste flaskehals. For at løse det problem er vi nødt til at bringe fabric'en tættere og tættere på processorerne," fortæller Yaworski.

Intel satser på at samle ekspertise fra flere forskellige interne afdelinger for at kunne tilbyde et integreret fabric-produkt i en "ikke så fjern fremtid," lyder det fra Yaworski.

Stort set enhver netværksteknologi såsom Ethernet eller Infiniband kan bruges i en HPC-klynge, mens eksterne komponenter skaber lokale netværksforbindelser, forklarer Dean McCarron, der er ledende analytiker hos Mercury Research.

Integration af controlleren i processoren reducerer antallet af komponenter på et bundkort. Det skaber også byggeklodser til store klynger, hvor det således ikke er nødvendigt at oprette nær så mange forbindelser.

"Signalet skal ikke først ud af chippen for at tale med netværks-controlleren. Det hele sker på chippen," bemærker McCarron.

Intel har udviklet netværkskomponenter i årevis, men selskabets fabric-forretning fik først for alvor opmærksomhed i forbindelse med opkøbene af Ethernet-switching-specialisten Fulcrum Microsystems, Infiniband-aktiver fra Qlogic først på året 2012 samt HPC-interconnect-aktiver fra Cray i april sidste år.

Strategiske opkøb 

Disse opkøb blev anset for at være ret strategiske, da de gav Intel en række nøgleprodukter i forhold til supercomputere heriblandt processorer, interconnects samt inden for netværk og storage.

Intel tilbyder i forvejen co-processoren Xeon Phi til supercomputere. Den består af op til 60 processorkerner og fungerer sammen med server-processorerne i Xeon-familien.

Intel vil i første omgang fokusere på at integrere Infiniband, der er en højt ydende interconnect, der bruges i supercomputere som et alternativ til Ethernet og Fibre Channel.

Intel opdaterede for nylig produktlinjen True Switch. Det var selskabets første opdatering af produkterne, der blev opkøbt af Qlogic.

I de nye True Switch-produkter er controllerne placeret tættere på processorerne, mens ydeevnen er forbedret ved hjælp af softwarebaseret fabric-styring og et ekstra indstikskort, der giver flere "vejbaner" til datakommunikationen.

Den nye produktlinje kan udvides til 10.000 porte og endnu flere ved hjælp af specialiseret hardware, oplyser Yaworski. Disse forbedringer vil angiveligt øge ydeevnen i forbindelse med opgaver såsom modellering af hydrodynamik (computational fluid dynamics, CFD), hvilket er helt centralt i forbindelse med eksempelvis flydesign.

True Switch er designet til Xeon E5-2600-processorfamilien med kodenavnet Romley, som er baseret på mikroarkitekturen Sandy Bridge. True Switch-produkter indeholder specialchip, der forbinder værten til fabric'en samt netværkskomponenter såsom adaptere, switche, software og kabler.

Intel har også den fordel, at selskabet selv står for at udvikle og fremstille sine produkter, hvilket ifølge Yaworski hjælper til at opnå en effektiv integration på processorniveau.

"Vi er i den unikke position, at vi kan skabe denne forbindelse mellem fabric og processor," udtaler Yaworski.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

Her er verdens 10 vildeste computere netop nu

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvaret

    AI engineer til Forsvarets AI Center

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra HP

    Når angrebet slipper igennem, afgør robustheden, om driften fortsætter

    AI gør cyberangreb hurtigere og billigere. HP's sikkerhedsekspert forklarer, hvorfor fokus skal flyttes fra detektion til forebyggelse og robusthed.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks