Første danske ministerium sender Microsoft-mail i skyen

Stabilitet og sikkerhed var kodeordene, da Social- og Integrationsministeriet valgte at sende medarbejdernes postkasser ud i skyen.

Artikel top billede

Læs også:
Stortest: Derfor er Office 2013 den hidtil bedste version[

CIO i Grundfos vælger Office 365 til 13.000 ansatte

Det kan du forvente af ny Office 365 til erhvervslivet

"Før man kan gøre sine it-drømme til virkelighed, så skal der være en stabil drift som fundament," siger Anni Stahel, der er koncern it-chef i Social- og Integrationsministeriet.

Og hun har mærket problemerne på egen krop, for det ministerium hun er ansat i, er flere gange blevet ramt af strømnedbrud, overgravede kabler og efterdønninger af skybrud.

"Vi er skiftet til Microsofts Office 365-mail i skyen, og en af hovedbegrundelserne er, at firmaet kan levere en langt mere stabil mail-platform, end vi selv har mulighed for at levere," fortæller hun.

Tre slags strøm

Skyen lå dog ikke lige for, men krævede som udgangspunkt en tilladelse fra Datatilsynet. 

Tilladelsen blev indhentet, og Anni Stahel fremviser papiret, så Computerworld ved selvsyn kan konstatere, at der er givet grønt lys til, at arbejdet sparkes i gang.

"Der er krav om, at vores data ikke forlader Europa, og derfor var det naturligvis også et krav til leverandøren, da vi gik i gang."

Desuden var stabilitet, som nævnt, en afgørende faktor for at gå i skyen, og et besøg på Microsofts datacenter i Irland viste sig, at gøre indtryk.

"Strømmen i Datacentret kommer eksempelvis fra tre forskellige leverandører. En opløftende information, fordi vi ved flere lejligheder har haft problemer med netop strømnedbrud." 

Samtidig er sikkerhed en væsentlig faktor i et ministerium, og endnu et argument for at gå i skyen.

"Vi slipper for service, patches og anden vedligeholdelse og de nedlukninger, det medfører," fortæller Anni Stahel.

Social- og Integrationsministeriet valgte således skyen til deres mail, hvilket gjorde minister Karen Hækkerup (S) til "den første danske minister med en cloud-baseret mail hos Microsoft". 

Mere eller mindre cloud 
Strategien i ministeriet, i de næste tre til fem år, går da også i retning af mere cloud.

"Med den hastighed som it-branchen lever i, så er det svært at se alt for langt ud i fremtiden, men vi arbejder mod it as a service med cloud hosting as a service som mellemstation," fortæller hun.

Det er dog ikke alt, der kan puttes i skyen, når man arbejder med følsomme data.

"Systemer, hvor vi eksempelvis anvender cpr-numre, vil vi ikke hoste på denne vis, hvilket også betyder, at vi langt fra kan sende alt ud i skyen. Vi har cirka 25 terabyte data, og halvdelen af dem, kommer næppe til at forlade matriklen, som det ser ud i øjeblikket."

Social-og Integrationsministeriets koncern består af departementet, samt en række styrelser som eksempelvis Ankestyrelsen.

Læs også:
[b]Stortest: Derfor er Office 2013 den hidtil bedste version
[/b]

CIO i Grundfos vælger Office 365 til 13.000 ansatte

Det kan du forvente af ny Office 365 til erhvervslivet

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S