Bill Gates: Vi skal hjælpe frustrerede iPad-brugere

Brugere af Apples iPad er frustrerede, og derfor har Microsoft sat sig for at hjælpe dem. Se her hvordan.

Artikel top billede

Microsofts Windows 8 har nu snart været på markedet i et halvt år, og det har været nogle temmeligt omtumlede måneder med både op- og nedture for softwaregiganten.  

En hel del Windows-brugere er utilfredse med Microsofts design-valg i det nye styresystem, salgstallene har heller ikke har været prangende, og flere af pc-producenter har offentligt kritiseret styresystemet. 

Microsofts stifter og nuværende bestyrelsesformand, Bill Gates, tror dog fortsat på Windows 8 - ligesom en del analytikere også mener, at Microsoft med styresystemet har truffet et nødvendigt valg for at fremtidssikre forretningen.

Bill Gates har netop deltaget i et nyt interview på den amerikanske tv-station CNBC, hvor også forretningsmanden Warren Buffett medvirker - han er rangeres ligesom Gates som en af de absolut rigeste mænd i verden.

Vi hjælper frustrerede brugere

Den ene af studieværterne spørger, hvordan Bill Gates ser på fremtidens pc-marked, hvor meget tyder på, at den klassiske pc er ved at tabe til tablet-pc'erne?

"I forhold til selve enhederne, så er Windows 8 virkelig revolutionerende i og med, at det tager fordelene fra tablets og fra pc'erne og er i stand til at understøtte begge dele," siger Bill Gates i interviewet (omkring 07:27).

"Så hvis du har Surface eller Surface Pro, har du tablet-pc'ens mobilitet, men pc'ens mangfoldighed i form af tastaturet og Microsoft Office."

"Det vil blive sværere og sværere at adskille produkter ud fra, om de er tablets eller pc'er. Med Windows 8 forsøger Microsoft at hente markedsandele på det område, der har været domineret af iPad'en og den type enheder."

"Mange af de brugere er frustrerede: De kan ikke taste ind, de kan ikke oprette dokumenter, de har ikke Office der - så vi giver dem noget med de fordele, der har gjort det til en stor produktkategori, men uden at opgive det, som de forventer af en pc," lyder det fra Bill Gates.

Bill Gates: Her er Microsoft stærk

En af studieværterne ønsker at vide, hvordan Bill Gates ser på Apples faldende aktiekurs.

Den bold griber Microsoft-ikonet naturligvis - men frem for at dvæle ved Apples situation får han fortalt, hvilke særlige styrker, han ser i Microsoft:

"Vi har nogle fantastisk stærke virksomheder - Apple, Google, Microsoft - og virksomheder, der er på vej op, som Amazon, Facebook, Samsung."

"Hvis du laver avanceret software - både på klienterne og i form af services - hvis du har produkter, der er unikke for virksomheder, hvilket er en særlig styrke for Microsoft, så er softwareindustrien en fantastisk sted at være både i forhold til væksten og indtjenings-dynamikkerne.

Selvom Bill Gates altså fortsat ser lyst på Microsofts Windows 8/R-projekt, så er der endnu et stykke vej, før selskabet kan konkurrere med Android og iOS på tablet-markedet.

En ny opgørelse fra analysefirmaet IDC viser, at Android i første kvartal i år overhalede Apples iPad ved at nå en markedsandel på 56,5 procent mod 39,6 procent til iOS.

Microsofts markedsandel landede på 1,8 procent.

Læs også:

Bill Gates kritiserer Microsofts mobil-indsats

It-brugere enige: Vil have Windows-startknap tilbage

Derfor er rygter om Ballmers fyring det rene vrøvl

Apples vilde aktie-succes klinger af: Måske har selskabet toppet

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Nordhavn

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,