Computergigant: Derfor er Windows 8 ikke særlig godt

En af verdens største it-producenter stiller sig på samme side som flere andre pc-producenter, der kritiserer Windows 8.

Artikel top billede

Windows 8 har fået en hård start siden dets udgivelse tilbage i oktober sidste år.

Tallene har langt fra levet op til de høje forventninger, der har været til Windows 8, og pc-producenterne og partnerne er begyndt at ytre deres utilfredshed med operativsystemet fra it-giganten.

Særligt asiatiske it-firmaer har været på banen med kritik, og nu følger Samsung trop.

"Jeg synes ikke, Windows 8-systemet er meget bedre end den tidligere Vista-platform," siger Jun Dong-soo, der er direktør for Samsung's ram-afdeling.

Det skriver Businessinsider.com

Mere kritik 

Først kommenterede han dog det helt åbenlyse:

"Den globale pc-industri er støt faldende på trods af lanceringen af Windows 8."  

Den 26. oktober lancerede Microsoft under stor bevågenhed fra hele it-verdenen sit nye Windows 8. 

I slutningen af november meldte Microsoft, at der var solgt 40 millioner Windows 8-licenser.

Det har dog ikke ændret på, at Microsoft stadig fastholder en kæmpe-rabat for styresystemet for at få gang i salget.

For det har ikke været prangende, ifølge direktøren hos Samsung.

"Microsoft's udrulning af dets Windows Surface har vist en beskeden efterspørgsel. Den tidligere retning fra Intel og Microsoft omkring tynde ultrabooks er simpelthen fejlet, og jeg tror mest af alt, det er på grund af den mindre konkurrencedygtige Windows-platform."

Asiatisk sammensværgelse? 

Det bliver svært for Microsoft bare at ryste på hovedet og kigge den anden vej, for Samsung er blot den seneste i rækken af flere spiller på markedet, der kritiserer det nyeste Windows-styresystem.

Kritikken er især kommet fra asiatiske pc-producenter. Ifølge Emirates247.com drejer det sig om Asus, Fujitsu og Acer.

Sidstnævntes CEO, JT Wang, skulle angiveligt tilbage i august 2012 have udtalt:

 "Vi har sagt (til Microsoft) tænk over det. Tænk lige over det endnu en gang."

De seneste indikationer på, hvordan det går for salget af Windows 8, kan heller ikke være opløftende for Microsoft.

Nye brugertal viser for eksempel, at Windows 8 ikke har klaret sig bedre end det tidligere Vista. Det kan du læse mere mere om her.

Læs også:

Nye tal afslører: Så skidt går det for Windows 8

Microsoft lokker med monsterrabat: Dumper priserne

Microsoft ændrer vigtig bruger-licens efter hård kritik

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S