Licenskontrol er en begivenhed, der kan give mange it-chefer svedpletter under armene.
Det skyldes først og fremmest, at en licenskontrol kan medføre nye regninger, men også at nogle it-chefer føler, at leverandørerne er urimelige i deres fremgangsmåder.
Det er i hvert fald, hvad vi af og til hører her på Computerworld, når vi taler med danske it-chefer. Når vi taler med leverandørerne, er det ofte en anden udlægning af sagen, der kommer frem.
At der er en vis utilfredshed på kundesiden, kan der dog næppe herske tvivl om.
Sidste år viste en undersøgelse fra SAP User Group i England og Irland blandt 336 SAP-brugere fra 150 organisationer og virksomheder, at 95 procent af dem mente, at SAP's licensregler var ude af kontrol.
Der er også kritikere, der mener, at licenskontrollerne først og fremmest er en pengemaskine for leverandørerne.
Et af de store problemer ved diskussionen er imidlertid, at kun ganske få it-chefer har lyst til offentligt at fortælle om, hvordan licenskontrollerne egentlig foregår.
Det kan i sagens natur være problematisk at kritisere leverandører, som man samtidig er dybt afhængige af. Det kan du læse mere om her.
Her er de kendte sager
En gang imellem kommer licenssagerne dog alligevel frem til offentlighedens kendskab.
Et eksempel er Varde Kommune, der efter en licens-audit blev mødt med en regning på 8,5 millioner kroner til Microsoft, men endte med at skulle betale cirka tre millioner kroner.
Et andet eksempel er Region Hovedstaden, der over en periode på to år fik seks regninger på i alt 28 millioner kroner fra IBM. Hos hos Statens IT, hvor en licenskontrol medførte en større millionregning.
Nu er der naturligvis ikke i sig selv noget forkert i, at man som kunde skal betale det rette beløb for de it-løsninger, man har.
Kritikken går som regel på selve fremgangsmåden under licenskontrollerne og på, at leverandørerne er urimelige.
For selvom man skal være "compliant," er det leverandørerne der har fat i den lange ende, når det handler om at kende at detaljerne i de juridiske aftaler, ligesom magtbalancen - ifølge nogle it-chefer - heller ikke er helt i vater.
Computerworld har på det seneste talt med flere CIO'er fra private danske virksomheder, der giver udtryk for, at leverandørerne er urimelige i deres måde at køre compliance-arbejdet på.
Ingen af kilderne har ønsket at stille op i Computerworlds spalter, men vi ønsker at afdække, om det blot er enkelte it-chefer, der har haft de konkrete oplevelser, eller om det et generelt billede blandt de danske it-kunder.
Her er historien
Først et oprids af problemstillingen og de nye leverandør-fremgangsmåder, som vi har fået forelagt.
En it-chef fra en større dansk virksomhed fortæller, at det typisk foregår ved, at leverandørerne i første ombæring sjældent kræver det fulde beløb, der skal til for, at man som kunde er compliant.
I stedet udnytter leverandøren situationen til at bringe nye services og produkter på banen - for på denne måde at opnå vækst i et ellers presset marked.
Med andre ord: Køber du et nyt produkt, bliver det nemmere at nå til enighed omkring compliance-tvisten.
Et andet eksempel er, at en af de store softwareleverandører bliver ved med at udvikle revisionsværktøjet, så den halvårlige revision ganske ofte viser, at kunden ikke er compliant - blandt andet fordi leverandøren nu måler på en ny måde.
Det kan løses på to måder: Enten betaler du regningen ved kasse et, eller også køber du nye produkter og services fra leverandøren, hvorefter der kan findes en ordning med licensregningen.
Resultatet er, at man enten ender med at skulle købe produkter, man reelt ikke stod og manglede, eller at man får udgifter til advokater og konsulenter, der skal hjælpe med at løse compliance-problemerne.
Hvad har du selv oplevet?
Dette er sagen set fra et par it-chefers stole, og det er som sagt ikke utænkeligt, at leverandører vil have et andet syn på sagen.
Vi er interesserede i at høre, om du kan nikke genkende til ovenstående fremgangsmåder?
Afgiv din stemme herunder - og skriv gerne i debatten eller direkte til k.stensdal@cw.dk
