Man hører ofte om offentlige it-systemer, der er slået fejl. Men sådan er det ikke hver gang.
For et it-system, der automatisk læser patienternes journaler igennem for fejl, har givet bedre diagnoser, god økonomi, og så kan det styrke fremtidens sygdomsforskningen i kongeriget.
Systemet findes på Sygehus Lillebælt, hvor erfaringerne med automatisk at få læst patientjournalerne igennem for fejl har givet gode erfaringer i trekantsområdet.
"Det, der er interessant ved at have kontrol over indholdet i journaler, er, at man kan hjælpe klinikerne med at minimere fejl i patienternes journaler," siger Kenneth Seerup Jørgensen, der er chef for IKT afdelingen.
Derfor har Sygehus Lillebælt indført et system, som automatisk gennemanalyserer journaler på alle indlagte patienter.
Det foregår ved hjælp af en tekstanalyse, hvor software analyserer lægens diktat i journalen og registrerer automatisk den kode, som hænger sammen med diagnosen og behandlinger, ud fra både danske og latinske betegnelser, forkortelser og andet indhold.
"Løsningen har længe ligget i mit baghoved sammen med en tanke om, at det var smart, at man kunne finde svarene gennem sine data og ikke lede efter dem selv."
Ideen kom fra torskegilderne
Det hele startede egentlig med et it-system hos en helt anden instans, som Kenneth Seerup Jørgensen havde hørt om, og som han syntes lød ret smart.
"For flere år siden hørte jeg om en løsning i det, der dengang hed Told og Skat. Her anvendte man data-mining til søgning efter mønstre og strukturer i større datamængder efter folk, der skulle tages ud til et ekstra skatteeftersyn."
"Løsningen har længe ligget i mit baghoved sammen med en tanke om, at det var smart, at man kunne finde svarene gennem sine data og ikke lede efter dem selv," forklarer han.
I sit job på Sygehus Lillebælt stod han overfor nogle af de samme udfordringer i forhold til patienternes data.
"Hvis en patient, som et tænkt eksempel, har problemer med livsstilssygdomme, rygning eller lignende, så er der desværre sandsynlighed for, at vedkommende har diabetes. Derfor besluttede vi os for at sætte patienternes data bedre i system," siger han til Computerworld.
Det handler om at sammensætte nogle mønstre og nøgleord, som it-systemet skal være opmærksom på og lede efter i journalernes tekster.
Hvis specielle kombinationer optræder på samme tid, kan det være indikationer, som kan indgå i en diagnose.
"Det er altid klinikerens vurdering, der bruges i behandlingen, men hvis der er data, som vedkommende kan støtte sig til, på baggrund af historikken, kan dokumentationen blive endnu bedre, og vi sikrer, at der ikke er fejl i journaler som følger patienten videre i tid."
Derfor definerede Sygehus Lillebælt nogle samlinger af nøgleord, der kan bruges i forbindelse med at stille diagnoser. Herefter pløjer it-systemet så journalerne igennem efter sammenhænge i datasættene.
På den måde kan lægen over tid få en digital vurdering ud fra informationer fra mange klinikkere oven i den menneskelige vurdering.
Jagten efter fejl
Tidligere læste man journalerne igennem manuelt for at lede efter fejl. Det betød, at cirka én procent af journalerne blev udtaget i en stikprøveordning.
"Der blev fundet 'fejl' i omkring en tredjedel af journalerne. Det vil sige, at hospitalerne havde registreret forkerte eller for få diagnoser - eller behandlinger af patienterne," siger Kenneth Seerup Jørgensen.
I dag har man lagt de ressourcekrævende, manuelle journal-gennemgange på hylden og anvender i stedet en it-løsning til at kvalitetssikre registreringerne i alle patienters journaler.
"Bare en enkelt dags produktion på et sygehus med 5.000 medarbejdere giver store mængder data, så en automatisering giver klare forretningsforbedringer."
Det har naturligvis både betydning for den enkelte patient, men også på den betaling, der skal tilfalde hospitalet fra statens kasse.
Statens betaling til sygehuset afregnes blandt andet efter den enkelte patients diagnoser. Derfor er en fejlfri indberetning ensbetydende med den korrekte afregning mellem de to parter.
"Den automatiske gennemlæsning har betydet, at vi kan afregne mere præcist, hvilket igen har betydning for vores drift."
Et skridt ad gangen
Systemet indføres gradvist på Sygehus Lillebælt, og det startede med et pilotprojekt på en enkelt afdeling.
"Det tager tid at komme i gang, og der skal være nogle ildsjæle, der kan se og gøre en forskel. Det er vi så heldige, at have," siger Kenneth Seerup Jørgensen.
I dag anvendes it-systemet på flere afdelinger, men ønsket om en fuld udrulning, og derved få et realtids beslutningssystem er stadig på tegnebrættet.
"Vi har ikke rullet det ud på samtlige afdelinger endnu, men det er planen."
Fremtidens sygdomsbekæmpelse
Ledelsen på Sygehus Lillebælt har også lagt vægt på, at der bliver bygget et informationsfundament, som også kan bruges til forbedringer på andre områder.
Projektet kan eksempelvis være med til at styrke kvaliteten af det kliniske arbejde, da procedurer og diagnoser beskrevet i de elektroniske patientjournaler bliver tilgængelige i andre systemer - og dermed bedre kan danne grundlag for forskning og videre diagnosticering.
"Det, vi drømmer lidt om, er, at man kan kombinere patientdata med data fra laboratorier for derved at give forskere et mere nuanceret datagrundlag for at lede efter sygdomsmønstre. Men det er ikke aktuelt endnu. Der er nogle etiske spørgsmål og en persondatabeskyttelse, der 'begrænser' kombination og udtræk af data."
"Men hvis tallene i en statistik om sygdomsforhold er forkerte, er grundlaget for at træffe beslutninger også forkert. Derfor giver analyser fra vores it-system mening, der rækker ud over vores afdeling og sygehus."
Men det er altså foreløbig kun på tankeplan, at den mulighed eksisterer.
