Enormt vækstområde: Her er der guld og grønne skove for smartphone-branchen

For første gang nogensinde sælges der flere smartphones end klassiske mobiler i verden. Det skyldes ikke mindst et gennembrud i et bestemt område.

Artikel top billede

For første gang nogensinde sælges der flere smartphones end klassiske mobiltelefoner i verden.

Det viser tal fra analysehuset Gartner, der har kigget på det samlede salg af mobiler i årets andet kvartal.

Ifølge analysehuset var mere end hver anden - 52 procent - af alle solgte mobiler i verden en smartphone i årets andet kvartal.

Udviklingen har længe bevæget sig i denne retning. Det har især været høj vækst i smartphone-salget i Kina og de øvrige asiatiske lande, der har fået salget til at tippe.

I alt er det globale smartphone-salg steget med 46,5 procent i forhold til den samme periode i fjor, mens salget af klassiske mobiltelefoner - de såkaldte feature-phones - i samme periode er faldet med 21 procent.

I årets andet kvartal blev der ifølge Gartner solgt 225 millioner smartphones og 210 millioner klassiske mobiltelefoner verden over.

Asien trækker

Ifølge Gartner-analytiker Anshul Gupta har smartphone-væksten været meget høj i de asiatiske lande, hvor man i høj grad kan tale om et regulært gennembrud for smartphonen.

"Salget af smartphones er steget med 74 procent i de asiatiske lande," siger han til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

I disse lande er prisen fortsat meget vigtig, og smartphone-producenterne har forlængst indstillet sig på, at de ikke kan få mange tusinder kroner for en smartphone,

I Kina er gennemsnitsprisen for en smartphone således under 700 kroner, mens prisen i lande som Indien, Indonesien og Phillippinerne typisk er under 600 kroner.

Gartner-analytikeren siger, at der fortsat er meget stort vækstpotentiale for smartphone-salget i Østen - ikke mindst når det gælder de prisbillige smartphones.

Eksempelvis var kun 15 procent af alle solgte mobiler i Indien i andet kvartal en smartphone.

Samsung er verdens største smartphone-producent med en markedsandel på 31,7 procent mod 29,7 procent i andet kvartal i fjor.

Apple er verdens næststørste, men det amerikanske selskabs markedsandel faldt fra 18,8 procent i andet kvartal sidste år til 14,2 procent i år, selv om selskabet faktisk øgede sit styksalg til 31,9 millioner solgte telefoner.

Størst fremgang fik LG Electronics og kinesiske Lenovo. Sidstnævnte har haft stor succes på hjemmemarkedet og øgede sit globale smartphone-salg med hele 144 procent i forhold til andet kvartal sidste år.

Lenovo har nu en markedsandel på 4,7 procent. Mere end 95 procent af salget finder sted i Kina.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,