I Aarhus er et nyt supersygehus i otte etager ved at skyde op af jorden ved siden af Skejby Sygehus.
Navnet er Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU), som allerede inden åbningen af de første bygninger i 2015 er begyndt at lægge grundstenene til sin it-infrastruktur.
Et af de første spadestik på it-området er en leveranceaftale til 36 millioner kroner indgået med it-selskabet Systematic om sporingsteknologi, der skal bruges til at finde mennesker og udstyr på det kommende hospital med op mod 450.000 kvadratmeter.
Kan spare 250 timer
Da en dansk sundhedsmedarbejder bruger omkring 12 minutter per vagt på at lede efter ting som blodprøver og folk som overlæger eller portører, er der et væsentligt effektiviseringspotentiale i sporingsteknologien for DNU's i alt 9.000 medarbejdere, hvoraf 2.500 vil være på vagt samtidig.
Det svarer til, at der ifølge DNU i gennemsnit kan spares 250 timer om dagen på at lede efter ting og personer, selv om der muligvis er flere timer på spil.
"Helt overordnet er der tale om et logistikprojekt, da vi er presset på afstandene på det nye hospital," forklarer Lars Ganzhorn Knudsen, der er it-projektchef på DNU i Aarhus.
Han har netop været med til at færdigforhandle kontrakten med leverandøren Systematic, som i forvejen leverer sundhedsplatform (EPJ) og klinisk logistikløsning til regionen.
Lars Ganzhorn Knudsen forklarer, at systemet fra Systematic ikke er bundet direkte op på sundhedplatformen, og det altså ikke er derfor, at valget faldt på samme leverandør.
"Vi har lagt vægt på en afkoblet arkitektur med rene standardiserede snitflader," fortæller han til Computerworld oven på tildelingen af kontrakten, som it-selskabet hovedsageligt vandt på at have laveste pris.
Sådan virker det
Sporingssystemet virker ved, at blandt andet en del udstyr, hjælpemidler, sterilt gods og vogne bliver opmærket med RFID- eller Wi-Fi-brikker, hvorefter varerne bliver tilknyttet hospitalets database over gods.
Når så RFID-brikkerne automatisk bliver scannet via sensorer opstillet forskellige steder på hospitalets gange, kan personalet altid se, hvor blodprøver, piller og anden medicin med de påsatte stregkoder er på ethvert givent tidspunkt.
Kan bruges til at finde overlæger
Ud over gods kan systemet også bruges til at lokalisere mandskabsressourcer, når der eksempelvis skal bruges en portør eller to til at løfte en patient.
"I dag bliver portører tilkaldt via telefonkæder, hvor man ringer til portøren og venter på, at vedkommende dukker op. Vi har dog set et stort potentiale i at udstyre portørerne med smartphones, hvor de løbende kan se og påtage sig de opgaver, der kommer ind," forklarer Lars Ganzhorn Knudsen.
Så frem for bare at løfte røret og vente på, at der dukker en portør op, kan personalet via logistiksystemet se, hvilken portør der har påtaget sig opgaven, og hvornår vedkommende forventes at dukke op på afdelingen.
Slutteligt kan man også følge med i, hvornår en portør-opgave er afsluttet i systemet.
"Systemet hjælper altså også med at vise, hvilke opgaver der er sat i gang, hvor langt man er nået, og hvor lang tid det tager, før en opgave er løst. Det hjælper os med at styre processerne på hospitalet," lyder det fra Lars Ganzhorn Knudsen.
Finder overlæger med sporing
En af tankerne med det kommende logistikprojekt er også at udstyre de ansatte med en RFID-chip i navneskiltet, så man også kan holde styr på personalets færden på hospitalets mange og lange gange.
Lars Ganzhorn Knudsen understreger dog, at systemet ikke skal bruges til at overvåge, om hospitalspersonalet er aktive eller ej. Derimod skal det i lighed med varerne bruges til at finde personer.
"Hvis sygeplejersken eksempelvis har travlt og skal finde en overlæge, så ved vi via vores RFID-scannere opstillet på diverse afdelinger, hvilken afdeling og etage vedkommende befinder sig på," siger Lars Ganzhorn Knudsen.
Han indskyder, at der er tale om teknologi, som fragtmandsvirksomheder har brugt i flere år, og som eksempelvis akutafdelingen ved Regionshospitaler i Horsens har afprøvet med lignende teknologi i et længere pilotprojekt.
Derfor løber business case over syv år
Ud over at automatisere lagerstyringen og gøre det muligt at holde øje med varer og menneskers placering på det kommende hospital, kan systemets database også holde øje med, hvor slidt hospitalets udstyr er, og hvornår eksempelvis en madras skal udskiftes.
"Når en seng ryger til vask hver 14. dag, vil scanneren automatisk kunne sige, om en madras har udtjent sit formål og skal udskiftes, fordi madrassen er opmærket, associeret i databasen og på den måde kan følges hele vejen fra, da den kom ind på hospitalet," forklarer Lars Ganzhorn Knudsen.
Lang tilbagebetalingstid
It-projektchefen forklarer, at ifølge business casen er systemet til 36 millioner kroner estimeret til at være tilbagebetalt om fire til syv år.
Årsagen til den noget vide tilbagebetalingstid i besparelser på tid og reduktion af forsvundne ting ligger i, at systemet i skrivende stund er under udvikling og først bliver rullet ud i sommeren 2015, efter at det løbende er blevet testet på det kommende supersygehus i 2014 og i 2015.
"Derudover er vi noget konservative på besparelserne, da vi kun tror på, at vi kan optimere halvdelen af de 12 minutter, som personalet bruger på at lede efter ting," lyder det fra Lars Ganzhorn Knudsen.
Han indskyder, at hospitalet har været rundt på markedet for at lede efter tilsvarende systemer, men det har ikke været muligt at finde i så stor en skala, som det kommer til at dreje sig om på DNU i Aarhus og på Det Nye Hospital i Vest (DNV) ved Herning, som også er ved at blive opført.
Ud over de to sygehuse har alle landets fem regioner mulighed for at købe sig ind på den rammeaftale, som DNU på vegne af Region Midtjylland har indgået.
"Det er helt sikkert interessant for de nye, større sygehuse, mens ældre hospitaler jo skal have infrastrukturen bygget op i de deres gamle bygninger, og det er jo spørgsmålet, om det kan betale sig. Det er vi ved at finde ud af," fortæller Lars Ganzhorn Knudsen.
Drømmer om eksport
Grundet potentialet i den nyudviklede teknologi er det ikke underligt, at leverandøren Systematic drømmer om et eksporteventyr på baggrund af sit kommende projekt på DNU.
Selskabet fortæller, at også i udlandet er behovet for servicelogistik stort:
"Vi stiler efter en visionær løsning, der kan være med til at sætte en høj standard på nationalt plan. Potentialet for dansk sundheds-it er enormt, også i international sammenhæng, hvor vi ser et betragteligt eksportpotentiale for service logistik-løsninger," fortæller siger senior vice president i Systematic Flemming B. Thomsen i forbindelse med aftalen med DNU.
Ud over Systematic selv stiller selskabet op med med underleverandørerne Lyngsoe Systems, Cetrea, Lohfert & Lohfert samt Aarhus Universitets Datalogiske Institut for at løse opgaven på DNU i Aarhus,som er delvist finansieret af Højteknologifonden.
