Apple har (måske) placeret en bombe under Microsofts Office

Apple giver nu sine kontorpakke-apps gratis væk. Det samme gør Google og LibreOffice. Hvor længe kan Microsoft blive ved med at kræve penge for Office?

Artikel top billede

Apples pendant til Microsofts Excel, Numbers, bliver nu gratis på alle nye iPads og iPhones.

ComputerViews: Her er en dims, der er gratis.
Her er en anden dims, og den er ikke gratis.

Hvilken dims vælger du?

Svaret vil - medmindre man har for mange penge - typisk give sig selv. Det eneste, der kan retfærdiggøre et køb af Dims 2, må være, hvis denne dims kan andet og mere end Dims 1.

Det er dette merværdi-budskab, Microsoft længe har skullet forsvare med sin Office-pakke, og det ser ikke ud til at blive lettere i de kommende år.

Under Apples meget omtalte iPhone-event tidligere på ugen, annoncerede selskabet som en sidebemærkning, at kontorpakke-apps som Pages, Keynote og Numbers fremover vil være gratis for alle nye iOS-brugere.

I øjeblikket koster de tre apps 65 kroner stykket til iPad.

Apple har også netop lanceret en ny version af sin iCloud, så man nu kan tilgå og redigere iWork-dokumenter fra en browser. Denne løsning er også gratis for alle Apple-brugere.

Dermed har vi nu en situation, hvor alle nye brugere af iPad og iPhone får adgang til gratis tekstbehandling, regneark og præsentations-program.

Til Mac koster Apples apps fortsat penge, men det er nok slet ikke utænkeligt, at gratis-strategien finder vej til den platform også.

Presset på Microsoft stiger

Selv om Word, Excel og Powerpoint er meget velkendte og veletablerede arbejdsredskaber hos de fleste virksomheder og forbrugere, skal Microsoft i stigende grad forsvare sig mod andre leverandører og løsninger.

Google Apps/Docs (også gratis i forbrugerudgaven) er en af de løsninger, der ligger på lur for at kunne nuppe de Office-kunder, der måtte være fristede til at prøve et alternativ.

Andre kandidater er open source-løsninger som OpenOffice og LibreOffice, ligesom IBM har sin gratis Symphony-kontorpakke og cloud-løsningen Smartcloud for Social Business.

Ingen grund til panik hos Microsoft

Computerworld stillede tidligere på året dette spørgsmål til læserne: "Hvilken kontorpakke anvender du på din arbejdsplads."

1.515 læsere stemte, og ud af dem svarede 59 procent, at de kører med en traditionel Microsoft Office-pakke på computeren, mens yderligere otte procent svarede, at de anvender Microsofts Office 365.

Hver femte læser svarede, at de kører med en gratis open source kontorpakke i form af LibreOffice (16 procent), OpenOffice (fire procent) eller Lotus Symphony (en procent).

Google Docs anvendes ifølge afstemningen af fire procent.

Det vurderes, at Microsofts overordnede markedsandel inden for produktivitets-suiter ligger på mellem 90 og 95 procent.

Det er vel at mærke omsætnings-markedsandele, ikke bruger-markedsandele, men uanset hvad er Microsoft Office-pakke fortsat den suverænt mest udbredte.

Microsoft har dog tre store udfordringer, selskabet er nødt til at forholde sig til.

Her er Microsofts tre store problemer

1) Kontorpakker bliver i stigende grad et commodity. Spørgsmålet er, om man på sigt kan blive ved med at tage penge for selve kontorpakken, eller om pengene ikke snarere skal hentes ind på alle de teknologier og services, der ligger rundt om en kontorpakke?

2) Pc'en er ikke længere vores eneste arbejdsredskab. Tablets buldrer frem både hos private og professionelle, og på tablets har både Apple og Google gratis kontorpakke-løsninger.

3) Stadig flere mennesker i udviklingslandene begynder at anvende it. De vokser ikke nødvendigvis op med en Windows-pc og Microsoft Office, men derimod med en Android-tablet og en gratis kontorpakke i en eller anden form.

Selv hvis vi antager, at Microsofts Office kan mere end de konkurrerende løsninger, må man samtidig spørge, om de ekstra funktioner er relevante for den store gruppe af brugere - og dermed kan retfærdiggøre, at man skal betale penge for Dims 2, når Dims 1 er helt og aldeles gratis?

Microsofts strategi for Office

Microsoft lancerede i juni sit bud på en Office-pakke til iPhone, men det er kun abonnenter af Office 365, der kan benytte løsningen, hvilket har afstedkommet en del kritik.

Microsoft har indtil videre hellere ikke lanceret Office Mobile til iPad, hvor man i stedet henvises til en browser-løsning i form af Office Web Apps.

Samme fremgangsmåde gør sig gældende med Office til Android-produkterne.

Microsoft har fortsat sin store Office-styrke på Windows-platformene, og det giver da også god mening for selskabet at bygge videre på dette fundament nu, hvor Windows 8.1- og Windows Phone-produkterne begynder at få lidt mere medvind.

Samtidig er Office-pakkens killer-funktionalitet i forhold til erhvervslivet, at denne software fra Microsoft spiller tæt sammen med andre populære Microsoft-produkter som SharePoint, Exchange og Lync. 

På den front ser Microsoft stadig ret usårlig ud.

Spørgsmålet er, om det også gælder hos den almindelige forbruger - og hvad der sker, hvis forbrugeren vokser op med eksempelvis Apples Pages eller Writer (LibreOffice) frem for Word? 

Vil Office-dominansen i erhvervslivet så kunne bevares på sigt?

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Denne kontorpakke dominerer (endnu) hos danskerne

Så mange kører email og kontorpakker fra nettet

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank