Afstemning: Hvilken kontorpakke bruger du?

Der findes i dag et hav af kontorpakker fra forskellige leverandører, ligesom man både kan anvende lokalt installeret software og cloud-løsninger. Hvad bruger du på din arbejdsplads?

Artikel top billede

Det kan næppe være den store overraskelse for nogen, at Microsofts Office-pakker er ganske dominerende, når man ser på markedet for kontorpakker og produktivitets-løsninger.

Word, Excel og Powerpoint er velkendte arbejdsredskaber i de fleste virksomheder, men Microsoft skal i stigende grad forsvare sig mod andre leverandører og løsninger.

Det er ikke mindst Google Apps/Docs, der ligger på lur for at kunne nuppe de Office-kunder, der måtte være fristede til at prøve et alternativ.

Der er dog også open source-løsninger som OpenOffice og LibreOffice, ligesom IBM har sin gratis Symphony-kontorpakke og cloud-løsningen Smartcloud for Social Business.

Mister Microsoft kunder til Google?

Vi har i de senere år her i Danmark set et øget fokus på skyen, når det kommer til mail og kalender - men hvad med skriveprogram, regneprogram og præsentationsprogram?

Er det fortsat den traditionelle Office-pakke fra Microsoft, der er i brug, eller har din virksomhed taget en cloud-løsning i brug fra Microsoft/Google/IBM eller satset på eksempelvis LibreOffice?

Ifølge en artikel hos Redmond Channel Partner kan man nu for alvor se, at Google begynder at gøre indhug i Microsofts markedsandel, hvis man kun ser på cloud-delen af kontorpakke-markedet.

Her nåede Google ifølge artiklen i 2012 op på mellem 33 og 50 procent af cloud-markedet, når man kigger på antallet af brugere.

Gartner vurderer ifølge Redmond Channel Partner, at der i 2013 vil være 630 millioner virksomhedsbrugere af kontorpakker, og at de 50 millioner vil være på cloud-løsninger.

I 2022 vil det samlede antal brugere være steget til 1,2 milliarder, mens 695 millioner af dem vil få værktøjerne leveret som en cloud-løsning, så cloud-udbredelsen stiger altså ganske markant.

Med til billedet hører, at det godt kan være lidt kompliceret at kategorisere løsningerne, da eksempelvis Microsofts Office 365 typisk anvendes sammen med en lokalt installeret Office-pakke.

Mange faktorer på spil

Ifølge en artikel hos Forbes ligger Microsofts overordnede markedsandel inden for produktivitets-suiter på mellem 90 og 95 procent.

Det interessante spørgsmål er så, hvordan den markedsandel vil ændre sig i takt med at flere og flere virksomheder tager cloud-løsningerne i brug og i takt med, at eksempelvis brugen af tablet-pc'er vinder frem i virksomhederne?

I forhold til de mobile løsninger er det interessant, at Microsoft endnu ikke har hverken Word, Excel eller Powerpoint som app til den mest udbredte tablet, Apples iPad.

I stedet kan iPad-brugerne anvende apps fra andre leverandører, der er kompatible med Microsofts kontorpakke - eller satse på en browserbaseret løsning som Google Docs.

Følg @kimstensdal på Twitter

Hvad bruger du?

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Ingeniør til taktiske netværksradioer i Kommunikationssektionen

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Midtjylland

    Roskilde Universitet

    AV Tekniker

    Region Sjælland

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job