USA har forsøgt at plante spion-bagdør i Linux

Linux-stifter Linus Torvalds afslører med en god portion tvetydighed, at den amerikanske regering har forsøgt at lægge en spion-bagdør ind i open source-styresystemet.

Artikel top billede

Den amerikanske regering har tilsyneladende forsøgt at plante en bagdør til overvågning i det open source-baserede styresystem Linux.

Den afsløring er kommet frem på Linux-konferencen LinuxCon, der afholdes i disse dage i den amerikanske sydstatsby New Orleans, selv om det ikke blev sagt helt direkte.

På konferencen gik Linux-stifteren Linus Torvald på scenen og besvarede en byge af spørgsmål fra konferencedeltagerne.

Blandt andet spurgte en af deltagerne direkte om, hvorvidt den amerikanske regering har kontaktet ham eller andre omkring Linux-udviklingen med henblik på at få plantet en bagdør i Linux.

Linus Torvalds svarede 'nej' samtidig med, at han nikkede 'ja' til publikums store bifald, skriver ZDNet.

Skal du være Microsoft-boss?

Linus Torvald blev også mødt med et spørgsmål fra salen, om han havde interesse i at blive Microsofts næste topchef, efter Steve Ballmer har meddelt, at han trækker sig fra software-giganten inden for det næste års tid.

Her var svaret bare et smil fra Linus Torvalds.

Linux-stifteren havde dog også ord som svar til salens spørgsmål, efter han havde indledt med at erkende, at han ikke udviklede længere, men nu sad som leder, der fordelte arbejdet.

"Jeg er gået over til den mørke side," sagde Linus Torvalds.

Moore's Lov udfordret

Han blev sammen med resten af panelet spurgt, om Linux havde et liv, efter han selv og andre ledende Linux-personer ikke længere eksisterede.

"Linux-brugen skifter konstant. Linux er i dag meget forskellig fra blot 10 år siden, og jeg håber, at der også fremover vil blive brug for det," svarede Linux-stifteren, som også berørte, hvordan Moore's Lov inden for 10 år vil blive kraftigt udfordret.

Dermed er han på linje med den berømte fysiker Michio Kaku. 

"Vi vil møde nogle fysiske begrænsninger. Folk plejede at tale om at have tusindvis af kerner på en multiprocessor, fordi elementerne blev ved med at blive mindre, men disse mennesker har ingen ide om de fysiske love, fordi tingene bliver ikke ved med at skrumpe," sagde Linux-gudfaderen ifølge ZDNet.

Linus Torvald svarede også på spørgsmål om, hvad der irriterede ham mest omkring Linux-udvikling, og hertil svarede han, at det var sidste-minuts lappeløsninger.

"Jeg hader at føle travlhed, ligesom jeg har en deadline. Hvis en patch er forsinket, så må vi vente til den næste version med at integrere den," lød det fra Linus Torvalds fra scenen i New Orleans.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,