Derfor ændrer cloud alt for dig som softwareudvikler

Interview: Softwareudviklere får en række udfordringer, når løsningen skal leveres som cloud computing, men samtidig også en række helt nye muligheder. Det fortæller international Chief Software Architect fra Microsoft.

Artikel top billede

"Det ændrer alt."

De tre bombastiske ord leveres af Mike Ehrenberg, der er technical fellow og chief software architect i Microsoft Business Solutions.

Computerworld møder ham under et besøg i selskabets udviklingsafdeling i Vedbæk til en snak om, hvordan cloud computing er med til at ændre måden, man designer software på.

"Det ændrer design-principper, det ændrer, hvordan vi bygger ting, og det ændrer, hvordan vi involverer os med kunderne," siger Mike Ehrenberg.

Han fortæller, at cloud allerede har været med til at ændre måden, man designer software på ganske radikalt - og det gælder ikke bare i forhold til selve cloud-løsningerne.

I Microsofts tilfælde skal udviklerne eksempelvis kunne levere applikationer både til den store offentlige sky, de lokale installationer og til de hybride løsninger.

"Det ændrer design-principper, det ændrer, hvordan vi bygger ting, og det ændrer, hvordan vi involverer os med kunderne"

"Hvis kunderne vil satse på on premise, skal de kunne gøre det, hvis de ønsker at hoste det i en privat sky, skal de kunne gøre det, og hvis de ønsker at være i vores offentlige sky, skal det også kunne lade sig gøre. Og det skal være den samme applikation."

"Så vi fokuserer på at levere det samme produkt, der så kan rulles ud på den måde, som de ønsker det. Det ingeniørarbejde, vi skal lave for at være gode til public cloud, gør også vores on premise-produkter endnu bedre," siger Mike Ehrenberg.

Latency er blevet en større udfordring

Han forklarer, at den offentlige cloud eksempelvis medfører udfordringer med http, latency, firewalls og så videre - og at Microsoft skal designe løsningerne ud fra den præmis.

Det smitter af også på on premise-løsningerne.

"Selv vores on premise-kunder har remote warehouses og lokationer."

"Public cloud har tvunget os til at ændre designet, så vi antager, at der er et større netværk, at der er latency og dårlige forbindelser. Vi skal kunne designe fantastiske løsninger i det miljø," lyder målet hos Mike Ehrenberg.

Flere menneskelige fejl end softwarefejl

Gør cloud software mere eller mindre komplekst set fra et udviklerperspektiv?

"Der er ting, vi nu er tvunget til at prioritere, som vi ikke gjorde tidligere," svarer Mike Ehrenberg. 

"Hvis der er et problem, skal alle være tilgængelige til at kunne løse det. Når jeg løser det, skal jeg være rigtig hurtig til at gå fra at finde problemet til at ændre koden, udvikle og til at udrulle det."

"Jeg skal kunne bygge og udrulle på en automatiseret måde, for hvis du ser på de fleste af de problemer, der opstår med cloud-systemer, bunder det som regel i et menneskes finger, der har gjort noget forkert. Der er så mange flere af den slags problemer, end der er fejl i softwaren."

Mike Ehrenberg beskriver en af Microsofts store ledetråde for softwareudviklingen: 

"Vi vil automatisere hele udrulningsprocessen, og derfor vil vi fortsætte med på tværs af Microsoft at investere i værktøjer, der mindsker tiden fra, at man ændrer i kildekoden, til at man ruller det ud i skyen."

"Alle de trin skal automatiseres, og man skal kunne lave rollback og så videre."

"Slut-resultatet er, at vores udvikklere i dag er langt mere produktive. De kan gøre ting langt hurtigere," forklarer Microsofts chief software architect

Langt lettere at spotte fejl og mangler

Mike Ehrenberg peger på en anden klar gevinst, som udviklere får ved cloud; at man kan anvende telemetri, så man indsamler data om brugen af løsningerne.

"Du kan vide, hvordan din software bliver anvendt, og hvordan den præsterer, på måder, som vi slet ikke kendte til tidligere."

Han nævner, at der i Dynamics AX bliver sendt hundredtusindvis af forskellige typer rapporter afsted sammen med produktet, som oversættes til 30-40 forskellige sprog.

"Vi ved, hvad der præsterer godt, og hvad der ikke gør, og vi ved, hvad der bliver tilpasset og ikke tilpasset"

"I gamle dage havde vi ingen idé om, hvem der brugte hvad - den bedste indikator var, hvis nogen ringede for at få support. Vi havde ikke gode data, så når det var tid til den næste release, og folk spurgte, om det var nødt til at opgradere til den nye release, vidste vi det ikke."

"I dag, når vi bygger telemetrien ind i cloud-systemerne, ved vi, hvilke rapporter der bliver anvendt, og hvilke der ikke gør. Vi ved, hvad der præsterer godt, og hvad der ikke gør, og vi ved, hvad der bliver tilpasset og ikke tilpasset."

"Det er data, vi slet ikke havde tidligere, hvor vi så ikke kunne se, hvis der var noget, vi ikke havde forstået."

"Der er en række ting, der er mere komplekse at håndtere med cloud, men vi investerer i de værktøjer og frameworks, der kan adressere de ting, og samtidig er der ting som telemetri, der gør det muligt at gøre tingene på en smartere måde," siger Mike Ehrenberg til Computerworld.

Læs også:

Microsoft: Her er den helt store gevinst ved cloud

Cloud computing: Sådan fungerer det

Læses lige nu

    Annonce

    Digitaliseringsstyrelsen

    Udbuds- og kontraktjurist til Kontor for MitID

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Teamleder til Servicedesk Aalborg

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,