Er nabo til TDC's fiberrør: Alligevel kan dansk it-mand ikke få hurtigt internet

En Computerworld-læser er nabo til en TDC-fiber-relæstation. Alligevel kan han ikke få højere hastigheder end 20/2 Mbit/s.

Artikel top billede

En TDC-relæstation (A) er nabo til it-supporteren Albin Torhus (B), som ikke kan få en fiberforbindelse, selv om der er trukket fiberrør tre gange rundt om Albin Torhus' ejendom inden for de seneste 10 år (klik for større billede).

Syv meter.

Det er afstanden mellem it-supporteren Albin Torhus' ejendom og en TDC-relæstation med fiberkabler på en villavej i Ølsted syd for Frederiksværk på Sjælland.

Men selv om Albin Torhus' ejendom befinder sig under 10 skridt fra TDC's relæstation og vejene omkring hans hus har været gravet op tre gange inden for de seneste 10 år for at lægge fiberrør i jorden, er det ikke muligt for ham at få internethastigheder hurtigere end 20/2 Mbit/s hos TDC.

Det forstår Albin Torhus ikke.

"Der er jo gravet rør ned i jorden rundt om mit hus," forklarer han til Computerworld.

Han har senest været i kontakt med TDC i efteråret 2013.  

Han erkender samtidig, at han ikke ved, om der rent faktisk også er trukket fiber i rørene.

Han finder det mærkeligt at være omringet af fiber-aktiviteter og kun kunne få en 20/2 Mbit/S-forbindelse hos TDC.

Fiberen ført under næsen

Fiberhistorierne i Ølsted begyndte for omkring 10 år siden, da Finn Helmers fiberselskab ComX gravede fiber ned på Gydebakken få meter nord for Albin Torhus' baghave.

Den fiber blev aldrig taget i brug, og TDC har siden købt ComX.

Albin Torhus beretter, at siden den første fiber blev lagt i området, har hans villavej, Perikumvej, været gravet op to gange, for at der kunne føres fiber hen til TDC-relæstationen, som er hans nabo.

Men selv om fiberen er ført lige under hans næse flere gange, har det ikke været muligt at få fingrene i den.

"Jeg bliver rigtig knotten, når jeg ser Waoo-reklamer og reklamer for andre udbydere. Så ser det ud til, at man få rigtig høje hastigheder, men det gælder så åbenbart ikke her," siger han.

Læs TDC's forklaring her: TDC: Derfor kan nabo ikke få fiber-forbindelse.

Her er det eneste selskab, der kan levere

Kort er ikke godt

Han har været i kontakt med flere fiber- og teleselskaber, men Telia er det eneste selskab, der kan levere op mod 40/10 Mbit/s, hvilket Albin Torhus er uforstående over for.

"Telia fortalte mig, at de åbenbart ikke længere har noget at gøre med TDC's netværk, og der kan jo højst få 40 Mbit/s leveret på kobber," siger han.

Forståelsen halter yderligere, når han kigger på Erhvervsstyrelsens bredbåndskort.

For her er der tilsyneladende en mulighed mellem 40 og 60 procent for at få en forbindelse på 100 Mbit/s, mens sandsynligheden for fiber ligger nede og roder et sted mellem én og 20 procent.

"Jeg kender ikke til nogen i området, der kan få 100 Mbit/s, og det virker noget misvisende, at man med 60 procent sandsynlighed kan få 100 Mbit/s, mens der næsten ikke er nogen chance for at købe en fiberforbindelse," vrisser Albin Torhus.

Læs TDC's forklaring her: TDC: Derfor kan nabo ikke få fiber-forbindelse.

Annonce

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Capgemini Danmark A/S

AI/Data Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Bliv IT-overvågningsspecialist i Forsvarsministeriets IT-organisation, Cyberdivisionen i Hvidovre

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub