Hvis den amerikanske drøm findes, må WhatsApp-stifteren Jan Koum om nogen være eksemplet på det.
For 37 år siden blev han født i en ukrainsk landsby uden for Kiev. I et hus uden varmt vand.
I dag står han til at modtage en bankoverførsel af den slags, der vil få de fleste mennesker til at falde bagover.
Ifølge det amerikanske magasin Forbes ejer Jan Koum 45 procent af WhatsApp, og i skrivende stund er han dermed god for i omegnen af 37 milliarder danske kroner.
Kom til USA som 16-årig
I et længere portæt af Jan Koum, som Forbes har bragt, bliver det fortalt, at han som 16-årig flyttede til Californien med sin mor.
Her tjente moderen til dagen og vejen som dagplejemor, indtil hun få år senere fik konstateret cancer og måtte leve af invalidepension og fødevarekuponer (såkaldte "food stamps"), mens Koum selv tjente penge ved i sin fritid at gøre rent i en købmandsforretning.
I 2000 døde moderen, og Koum, hvis far forinden var død hjemme i Ukraine, var pludselig alene.
I forbindelse med et studiejob som sikkerhedstester for Ernst & Young skulle han løse en opgave for internetgiganten Yahoo. Her mødte han sin senere forretningspartner Brian Acton, der var ansat hos Yahoo.
Kort tid efter fik Koum selv et job hos Yahoo, hvor de to arbejdede side om side frem til 2007, da de begge forlod deres job.
WhatsApp startede med et iPhone-køb
Blot to år senere blev grundstenen lagt til WhatsApp.
Jan Koum havde gået uden reelt arbejde i knap to år, da han købte sin første iPhone. Her fik han øjnene op for Apples nye App Store, der var ved at kickstarte en hel industri af app-producenter.
"Jan viste mig sin adressebog," fortæller en af Jan Koums gamle kammerater ved navn Alex Fishman til Forbes.
"Og han tænkte, at det ville være cool, hvis folk ud for hvert eneste navn kunne have en status."
Han forestillede sig, at folk ud for deres navn i adressebogen kunne skrive en status, hvor de oplyser, at deres telefon var ved at løbe tør for strøm, eller at de i øjeblikket var i fitness-centeret og ikke kunne besvare opkald.
Jan Koum besluttede sig for at lave en app, der havde en funktion i stil med netop dette.
App'en fik navnet WhatsApp, fordi det næsten lød som "What's up".
Sådan underskrev WhatsApp-stifteren milliard-kontrakten
De første udgaver af app'en crashede konstant, og Koum var lige ved at opgive projektet og finde sig et almindeligt lønmodtager-job i stedet.
Men han fik en hjælpende hånd fra Apple, da det i sommeren 2009 blev muligt at modtage push-notifikationer på iPhonen.
Det betød, at hver gang en bruger af app'en skiftede sin status, modtog folk i personens netværk en pushbesked. "Jeg er i fitness-centeret nu," kunne der eksempelvis stå i push-beskeden.
Hurtigt begyndte folk i Koums omgangskreds at kommunikere med hinanden via push-beskederne, og det gik op for Koum, at han i princippet havde skabt en besked-app.
Koum forfinede funktionen ved at indarbejde en egentlig besked-funktion i WhatsApp, og herefter tog app'ens udbredelse fart.
I løbet af kort tid havde WhatsApp 250.000 brugere, og Koum fik sin gamle kollega Acton med om bord. Fra et fast bord på deres stam-café i Mountain View, Californien, udviklede de løbende app'ens funktioner.
De tilføjede blandt andet muligheden for at sende billeder via WhatsApp, og de udviklede versioner til Blackberry, Nokia-telefoner og senere Android.
Det gjorde blot gjorde app'en endnu mere populær.
Vil indgå for stor popularitet
App'en var som udgangspunkt gratis, men den blev så populær, at de i perioder måtte gøre den til en betalings-app, for at populariteten ikke skulle tvinge WhatsApp til at crashe under den enorme belastning.
Men selv om de satte en pris på 1 dollar per download, fortsatte antallet af downloads med at suse derudaf.
I starten af 2011 var Whatsapp i Top 20 over de mest hentede apps i den amerikanske udgave af App Store.
I dag har Whatsapp 450 millioner brugere. En medarbejderstab på 50 ansatte, der i løbet af det næste år forventes at blive fordoblet og i øjeblikket er virksomheden ved at opføre et helt domicil i Mountain View. Byen hvor også Google har sit hovedkvarter.
Og da Jan Koum tidligere på ugen underskrev købskontrakten med Facebook, søgte han tilbage til udgangspunktet. Han valgte at underskrive kontrakten ved døren til netop det offentlige kontor, hvor han i tidernes morgen fik tildelt fødevaremærker.
Jan Koum signed the $19B sale of WhatsApp to Facebook on the door of his old welfare office http://t.co/qZyhm9hkKJ pic.twitter.com/YhvaXV8knj
— Forbes (@Forbes) February 20, 2014
Læs også:
Sådan kan Facebooks køb af WhatsApp ramme telebranchen
