Dengang et besøg hos lægen kunne slå dig ihjel - hvis ikke dit tapet gjorde det først

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

It-udviklingen ændrede samfundet radikalt efter efter anden verdenskrig, men det betyder også at vi let glemmer den kæmpe udvikling i 1800-tallet som vores opfindelser står på skuldrene af. Bill Bryson giver et underholdende og ofte morsomt indblik i den rivende udvikling som skete for få generationer siden.

For samtiden må 1800-tallet have været næsten magisk. Blev du født i den første del af århundredet, var det næsten som middelalderen:

Alting foregik i stearinlysets skær efter solnedgang, og et besøg hos lægen havde næsten samme chance for at slå dig ihjel som for at kurere dig. Og hvis lægen ikke fik dig, ville kolera, tuberkulose, arsenik i tapetet eller en grim infektion ramme dig, uden at nogen kendte grunden.

Men under 100 år senere, ved udgangen af samme århundrede, ville du kunne opleve elektrisk lys, telegrafer, bedøvelse, vaccinationer og grundlaget for store dele af det, vi i dag kender som videnskab - og som ultimativt bliver til den teknologi, vi i dag bruger.

Så godt nok er vi nået langt i det 20. århundrede, men skulle du en dag strande på en øde ø og kun må tage én anden person med, er en ingeniør fra 1800-tallet ikke et skidt bud.

For nok kan moderne ingeniører sende dig til månen (og tilbage igen hvilket er mindst lige så vigtigt), men moderne professionelle har adgang til en verden af viden og moderne ingeniører. Hvor 1800-tallets opfindere og konstruktører måtte nøjes med støbejern, skrøbeligt glas, horn og eksotiske kemiske forsøg, der af og til slog opfinderen ihjel.

Med udgangspunkt i hjemmet

Det er udgangspunktet for Bill Brysons nyeste bog "At home - a short history of private life". For med udgangspunkt i sin forhenværende præstegård i det engelske Norfolk tager forfatteren, som også stod bag den glimrende "En kort historie om næsten alt" dig på en lang, vanvittig, indsigtsfuld og underholdende gennemgang af historiens ca. 150 år.

Først og fremmest tager Bill Bryson udgangspunkt i det enkelte menneske. Det betyder, at det ikke er her, du finder en analyse af 30-års krigens indvirkning på Europa. I stedet får du, med udgangspunkt i primært England og USA, et indblik i, hvordan det må have været at leve i 1800-tallet.

Samtidig er bogen opbygget efter de enkelte rum i Brysons engelske hus, som det blev designet af en lettere uortodoks arkitekt. Kapitlerne tager derfor udgangspunkt i stuen for at fortælle om mad, pynt og lignende, køkkenet for at fortælle om tjenestefolk eller badeværelset for at fortælle om hygiejne.

En aldrig kedelig fortælling

Tro mod Brysons stil bliver det aldrig kedeligt, for alle fakta bliver forklaret med overraskede og underholdende historier. Vidste du for eksempel, at en af de (mange) alternative planer til Eiffel-tårnet var en 900 fod høj guillotine, som skulle vise omverdenen lidt om fransk kultur (og sikkert også en del om deres holdning til monarkier)?

Så kunne du lide "En kort historie om næsten alt", vil du også blæse igennem "At home" i samme fart - og blive både underholdt og lidt klogere på, hvordan vi levede for få generationer siden.

Bill Bryson, At home - a short history of private life. Udkom på Doubleday i maj 2010. I alt 544 sider. Anmeldelsen er udgivet i samarbejde med Bogblogger.dk