Åh nej: Det mobile NemID udskudt på ubestemt tid

Det mobile NemID til over fire millioner danskeres smartphones og tablets er blevet forsinket i allersidste øjeblik. Læs forklaringen på udskydelsen af NemID-premieren her.

Artikel top billede

Premieren for den spritnye JavaScriptbaserede NemID til mobile enheder som din smartphone og tablets er blevet forsinket.

Den mobile NemID skulle ellers have været klar til at gå i luften i morgen i et omfattende pilotforsøg, men det forsøg er styrtet i grus på grund af fejl fundet under de afsluttende tests.

"Når vi taler om NemID, er der jo en hel fødekæde af systemer som NemLogin, Borger.dk og diverse løsninger, som også skal tilpasses. Når man retter et sted, kan der opstå problemer andre steder," forklarer kontorchef Cecile Christensen fra Digitaliseringsstyrelsen til Computerworld.

Selv om hun ikke kan svare på, hvornår pilotforsøget så rent faktisk får luft under vingerne, bedyrer hun, at styrelsen fortsat har forventninger om, at det mobile NemID er klart som lovet til fuld produktion den 1. juli.

Ingen kompromisser

Digitaliseringsstyrelsen stod ellers klar og viftede borgerne med løftet om, at de kunne afprøve den mobile version af NemID på Borger.dk i morgen.

På grund af blandt andet leverandøraftaler og sikkerhedsprocedurer kan kontorchefen ikke kommentere, hvad der præcis er gået galt i de afsluttende tests.

"Jeg kan dog sige, at vi ikke ønsker at gå på kompromis med hverken kvalitet eller sikkerhed," siger Cecile Christensen til Computerworld.

Styrelsen har i kølvandet på forsinkelsen uploadet en meddelelse om det mobile NemID på sin hjemmeside, som du kan finde og læse her.

Læs også:

I næste uge kommer NemID til din smartphone - prøv det her

NemID med java script: Er det bedre end Java?

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

Mikael Falk

T-Systems

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job