Huawei er en relativ ny og stadig lille spiller på det danske smartphone-marked, men det kinesiske firma, som nok er mest kendt for 4G-netværk og net-dongles, tror så sandelig på sig selv og selskabets nyeste Androidsmartphone, Ascend P7.
Og ikke uden grund. Ascend P7 virker som et langt bedre produkt, end P6 fra sidste år var, og den er en af de tyndeste og bedst designede "high-end" telefoner på markedet.
Når jeg sætter "high-end" i anførselstegn, er det fordi, at telefonen ikke helt når op til de andre i samme klub, såsom Samsung S5, LG G3 eller for den sags skyld den for nyligt testede OnePlus One.
Dermed ikke sagt, at det er en dårlig telefon. Langt fra. Faktisk er det en af de telefoner, som min omgangskreds har været mest interesseret i, når jeg har testet den.
Design som en iPhone - tynd som Sony
Ascend P7 er en 5-tommer telefon, som samtidig er en af de tyndeste og absolut letteste smartphones på markedet. Den vejer forbløffende 124 gram, hvilket er væsentligt mindre end for eksempel HTC one (M8) på 160 gram.
Samtidig er det den tyndeste telefon, som jeg i hvert fald har haft fingrene i. Med kun 6,5 millimeter er den tyndere end samtlige andre Android-smartphones på high-end markedet, og endda tyndere end den ellers slimlinede iPhone 5S (7,6 millimeter).
Det kan virkelig mærkes. Telefonen vejer intet i hånden eller i lommen, og den beskedne tykkelse giver en fed følelse, når man står med den.
Selve designet virker meget bekendt ... Lad mig sige det, som det er: Det er næsten samme design som en iPhone 4, bare forbedret. Sort front, aluminiumskanter med en sort rim ned i siderne og glas på bagsiden.
Den store forskel er den runde startknap i siden (som minder om den fra Sony's Xperia Z-serie), og telefonens runding i bunden, som giver telefonen lige præcis nok identifikation til, at man ikke burde forveksle den med en vis anden telefon.
Sidstnævnte er lidt en overdrivelse, for en ven kom hen til mig på et tidspunkt og spurgte, hvorfor jeg var blevet til et "iSheep", da jeg sad med Huawei's telefon.
Men det er ikke nogen dårlig ting. Designet distancerer sig præcist nok til, at man ikke bliver generet over kopistreger, men man stadig godt kan se inspirationskilden.
Specielt når materialevalget er af en helt igennem acceptabel kvalitet. Jeg føler, at denne telefon er af en bedre kvalitet end for eksempel Samsungs Galaxy S5. Den når dog ikke helt op på niveau med HTC One (M8).
I siden skjules simkort og SD-kortholder i en mekanik, der ligner meget det på en iPhone. Og her kan man tydeligt mærke, at Huawei forsøger at give 100 procent. Selv de små holdere, som skal holde simkort og SD-kort, er af metal. Det er jo en fuldstændig ligegyldig detalje, men det giver en fed følelse af kvalitet, når man sætter simkortet i.
SD-kortholderen understøtter for resten op til 32 gigabyte. Så er telefonens interne hukommelse på 16 gigabyte pludselig acceptabel, selvom det er meget lavt.
Hvor telefonen til gengæld ikke mangler noget er skærmen. En flot full HD-skærm, hvis farvemæthed og kontrastforhold mest af alt minder om en Samsungskærm.
Tekst og billede er en fornøjelse at læse, og den fungerer ganske acceptabelt udendørs, dog uden at nå op på Nokia-niveau.
Android på iOS-steroider
Ascend P7 kører Android med sit eget Emotion 2.3-skin. Og den skiller sig noget ud fra de andre skins, som producenterne kommer med.
Ligesom telefonens design minder om en iPhone, kan man også trække paralleller til iOS i Emotion. Store, firkantede ikoner med rundede hjørner dækker skærmen, men nok mest radikalt - i hvert fald i en Android-elskers øjne - er app-draweren fjernet.
I stedet ligger alle ikoner fordelt på de skriveborde, som man swiper frem og tilbage imellem.
Personligt kan jeg ikke fordrage, at jeg ikke har adgang til en appdrawer. Det er som at have et skrivebord på en computer, som alle mine programmer absolut skal ligge på. Jeg vil have en app-drawer, så jeg kan have de vigtige apps og måske en enkelt widget eller to fremme (P7 kan stadig bruge widgets, bare rolig), og resten som jeg kun bruger en gang eller to om ugen, kan gemmes væk.
Det er bare en personlig holdning, mens de af mine venner, som prøvede telefonen under testforløbet, alle har rost ideen. Under et familiebesøg blev min lillebror, som ellers er indædt iPhonebruger, overbevist om, at P7 bliver hans næste telefon, alene fordi det ikke virker nær så uoverskueligt som Android.
Hvis det er det mål, som Huawei er gået efter, er der ramt plet. Og jeg og andre app-drawer-elskere kan jo altid bare installere en launcher som nova eller apex.
En god detalje er dog systemets mulighed for at blive "enkel" overflade. Alt bliver erstattet af en noget mere enkel brugerflade, så man nemt kan overskue telefonen. Godt til for eksempel ældre.
Selv hvis telefonen minder om iOS, så har den stadig Androids geniale tilpasningsmuligheder. Og Huawei kommer med et par rigtig smarte af slagsen.
Deriblandt muligheden for at blokere datatilgangen til specifikke apps, så de ikke kan trække data. Det kan betyde, at du kan undgå at apps trækker uanede mængder data.
En anden fordel er at blokere datatilgangen i apps, som viser reklamer, så de ikke vises.
Smukificer dig selv med kameraet
Kameraet på telefonen er et 13 megapixel kamera, som tager respektable billeder. Det er ikke en kameratelefon som de andre giganter, men til hverdagsbrug vil du ikke mangle noget.
Kameraet har til gengæld et par sjove muligheder. Først har den en effekt, som går ind ved selfier på kameraets frontkamera og "smukificerer" dig. Det går ind og udglatter huden og retter urenheder, men lad for gud skyld værd at sætte filteret på fuld styrke. Man ligner mest af alt et rumvæsen.
En anden fed effekt er at trykke to gange hurtigt på volumeknappen imens skærmen er slukket, og så tager det et lynhurtigt billede. Ofte tager det lige omkring et sekund, og selvom det absolut ikke er de skarpeste billeder, så er det det hurtigste billede, jeg har kunnet tage med en smartphone.
Problemer med styrken
Det største problem med den ellers fine telefon er motoren under karrosseriet. Telefonen har Huaweis egen HiSilicon Kiron-processor, som er udviklet af et datterselskab til Huawei.
Telefonen kan sagtens klare langt de fleste dagligdagsopgaver, men så snart du begynder på tunge spil eller voldsom multitasking, så kan man tydeligt mærke, at det ikke er en high-end-telefon.
Al interface, menuer, browsing og lignende begynder at hakke og opføre sig underligt, og det er på ingen måde brugbart i længden.
Der findes heldigvis en styrings-app, som kan stoppe programmer og rydde op i hukommelsen.
Men hvorfor skal jeg det? Andre telefoner kan fint finde ud af selv at sørge for fri hukommelse, så hvorfor skal jeg selv stå for det?
Batteriet på P7 virker okay og relativ stabilt. Jeg kunne trække en dags strøm uden de store problemer, og med en konstant kørende emulator kunne jeg trække næsten seks timer. Lidt mindre end andre topmodeller, men det er stadig imponerende at de har presset et batteri på 2500 mAh ind i så tynd en telefon.
Konklusion
Huawei Ascend P7 er en glimrende low-end-high-end-telefon; Du får en telefon, som skriger af design og kvalitet, og som ikke på noget tidspunkt giver dig følelsen af billigt bras, som nogle andre af de lidt billigere modeller kan.
Samtidig får du også en telefon, som i langt, langt de fleste tilfælde giver en god oplevelse, men bruger du din telefon som en lille spillemaskine, eller kører tunge apps, så vil der uundgåeligt komme tidspunkter, hvor Huawei Ascend P7 vil give dig problemer.
Til gengæld skal vi huske på en vigtig faktor: prisen. Ascend P7 koster kun 3.000 (nogle steder endda kun 2.600) kroner, hvilket er meget billigere end de over 4.000 kroner, som mange af de andre telefoner i samme klasse koster.
Så har du brug for en 5-tommer telefon, som kan klare sig udmærket uden virkelig at imponere, men som til gengæld ikke koster en bondegård, så er Ascend P7 en god telefon.
Er du samtidig en iPhone-bruger, som vil over til Android, og som ikke gider overskue alle Androids mange muligheder, så er det igen et godt bud.
