Avis: Oracle blokerer for Java i Rusland

Java meldes blokeret i Rusland i kølvandet på Vestens handelsembargo mod landet. Kan det nu også være rigtigt?

Artikel top billede

Handels-embargoen mod Rusland i kølvandet på landets angivelige nedskydning af det malaysiske MH17-fly den 17. juli har tilsyneladende også ramt software-industrien.

Der kan dog være tale om en fejl eller en decideret joke, der udnytter den nuværende spændte situation mellem Vesten og Rusland.

It-brugere i Rusland rapporterer i hvert fald om, at når de vil downloade Oracle-softwaren Java, som benyttes på mere end tre milliarder it-enheder verden over, bliver de sendt videre til et website med følgende ordlyd:

"Java kan ikke downloades til din maskine. Du befinder dig i et område omfattet af embargo."

Blandt andet har en russisk computerbruger bekræftet over for it-mediet ZDNet, at vedkommende bliver sendt videre til beskeden om, at den udbredte Java-software ikke kan downloades.

Er det en joke?

Flere steder bliver den såkaldte embargo hånet og kaldt en joke, da embargo-sitet kan ses fra alverdens computere. 

Det sker blandt andet på det sociale netværk og nyhedssite Reddit.

Andre russiske debattører er lettede over, at de slipper for Java, mens andre igen afkræfter historien, da de godt kan hente Java-opdateringerne.

Det fremgår da heller ikke ligefrem af blokeringssitet, at der er tale om den handelsembargo, som USA og EU har indledt mod Rusland, og som senest har fået russerne til at blokere for vestlige fødevarer som et modsvar.

Oracle har endnu ikke kommenteret en eventuel embargo i Rusland på sin udbredte software over for hverken ZDNet eller Computerworld.

Læs også:

Sådan forløber den hemmelige cyberkrig i Ukraine

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems