Telefirmaer afviser film-afgift: Det er det rene vanvid

De danske teleselskaber nyder godt af den massive bredbånds-trafik, streaming af film skaber, og de bør derfor betale penge til filmindustrien, lyder et forslag. Det rene vanvid, svarer telebranchen.

Artikel top billede

"Teleselskaberne tjener millioner og atter millioner kroner på dansk film - og de betaler ikke en krone for det!"

Sådan lød det forrige uge, da Kim Pedersen, der blandt andet er formand for brancheforeningen Danske Biografer og medlem af Rådet for Spillefilm og det danske Oscar-udvalg, langede ud efter de danske teleselskaber i et blogindlæg i filmmagasinet Ekko.

"Problemet er, at teleselskaberne fik al denne trafik forærende kvit og frit uden at blive afkrævet så meget som en bøjet femøre for den," lød det blandt andet.

"Det er trafikken, der er vigtig for teleselskaberne. Indtægterne på selve indholdet kommer i anden række - indtægter, som ellers kunne sikre filmproducenterne en ordentlig betaling for de film, som streames," skrev Kim Pedersen i sit indlæg hos Ekko.

"Det rene vanvid"

Men budskabet om, at danske teleselskaber skal punge ud til filmindustrien får ikke ligefrem klapsalver af Jakob Willer, der er direktør i Teleindustrien.

I en ny artikel hos Ekko sender han denne svada afsted mod filmindustrien:

"De skulle tage og besøge dem ovre i musikbranchen, som måtte igennem megen lidelse, før de erkendte, at man var nødt til at tage digitaliseringen alvorligt og finde nye forretningsmodeller."

"De skal i gang med arbejdet i stedet for at komme med hatten i hånden og bare bede om penge," siger direktøren til Ekko.

Jakob Willer giver heller ikke meget for, at man i Frankrig faktisk allerede har valgt at påføre internetselskaberne en form for filmafgift.

"Bare fordi det findes i andre lande, gør det det ikke til en god idé. Alle er enige om, at den digitale infrastruktur er den vækstmotor, vi skal leve af i fremtiden. Det ville være det rene vanvid at beskatte teleselskaberne og dermed gøre det dyrere for dem at tilbyde digitale tjenester til borgerne, fordi den danske filmbranche ikke er i stand til at forny sig," siger han til Ekko i artiklen.

Flere danskere streamer

Danskerne er i de senere år begyndt at anvende streaming-tjenester som Netflix, HBO, Spofify og Wimp i stor stil, hvilket i sagens natur er med til at øge behovet for hurtige bredbånds-forbindelser.

Om det så er en byrde eller gevinst for teleselskaberne, at der kommer det pres på netværket, er en mere kompliceret diskussion, blandt andet fordi priserne på bredbånd presses ned på grund af hård konkurrence i telebranchen.

Vi har tidligere bragt en serie artikler om, hvordan du kan erstatte kabel-tv-pakken med streaming-løsninger - og om hvordan du undgår at udgifterne til streaming-abonnementer løber løbsk.

Læs også:

Farvel til dyrt kabel-tv - goddag til tre (næsten) perfekte apps

Streaming-udgifterne griber om sig: Ender det med at blive for dyrt?

TDC's nye konkurrenter: Kæmper mod streaming-giganterne

Annonceindlæg fra Conscia

Internettets smutveje er smarte – men hvad gør I for at sikre dem?

Det er fristende at spare tid med lækre internetapps og GenAI. Men pas på. Uautoriseret brug risikerer at underminere hele forretningsgevinsten.

Politiets Efterretningstjeneste

MLOps engineer i PET

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Senior SAP S/4HANA Finance Lead / Solution Architect

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Niko Phonekeo som Digital Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med Primært NORRIQs marketing tech stack, digitale kampagneudvikling SEO og lead management. Han kommer fra en stilling som Nordic Marketing Director. Nyt job

Niko Phonekeo

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

Jimmi Overgaard

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Sarah Birkegaard Elkjær som Marketing Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med at styrke marketingsteamets evne til at planlægge, drive og følge op på leadgenererende aktiviteter. Nyt job

Sarah Birkegaard Elkjær

Norriq Danmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

Søren Jermiin Olesen

EG Danmark A/S